Børnehuset Mirabellen

Dagligdagen i Mirabellen er bygget op omkring principper om genkendelighed og overskuelighed.

En typisk dag i Mirabellen:

6.30-9.00
Børnehuset Mirabellen åbner kl. 6.30 hvor både børn fra børnehaven og vuggestuen er sammen på en af børnehavens stuer. Der bliver ikke serveret morgenmad i Børnehuset Mirabellen, men det er tilladt at medbringe et morgenmåltid i form af en bolle eller andet nemt, som børnene kan sidde og spise i institutionen.

Stuerne åbnes efterhånden, som børn og personale møder ind. Det hele foregår i et tempo, hvor børnene bliver taget godt imod, og der er mulighed og plads til at starte dagen op i leg med de andre børn.

9:00-10:45
Børn og voksne fordeler sig ud i deres grupper, hvor der holdes samling, og børnene spiser deres medbragte frugt. Efter samlingen vil der være forskellige aktiviteter ude og inde alt efter vejret. Vi bestræber os på at skabe en ramme for børnene, hvor der er plads til fordybende leg i mindre legegrupper.

10:45
Middagsmaden består af rugbrød med forskelligt tilbehør leveret af Monas. Middagsmåltidet giver anledning til en masse gode snakke, hvor børnene er i centrum. Et roligt tempo og plads til anerkendelse er vigtige faktorer, når børnene skal arbejde med selvhjulpenhed og turtagning.

12:00
Vuggestuebørnene er blevet puttet i barnevogn eller krybbe. De vuggestuebørn, der er vågne i middagsstunden, leger på stuen med en voksen.

Børnehavebørnene leger på legepladsen og de børnehavebørn, der stadig har brug for en lur, sover på madrasser i vuggestuen i et rum for sig, hvor de ikke bliver forstyrret af de vågne vuggestuebørn.

13:30
Børnene vasker hænder inden de skal spise deres medbragte madpakker. Alle børn spiser i deres grupper. Vuggestuebørnene spiser på stuen, imens børnehavebørnene oftest spiser i vores overdækkede områder på legepladsen.

Efter eftermiddagsmaden, leger børnene ude eller inde.

15:30
Børnene samles på tværs af grupperne – nye lege og legegrupper opstår, inden børnene bliver hentet.

17:00
Børnehuset Mirabellen lukker og siger tak for en dejlig dag.

OBS Mandag og fredag lukker vi k. 16.30

I Mirabellen er det ikke muligt at have egenproduktion af mad, da vores rammer ikke tillader det. Derfor kan forældrene stemme om, hvorvidt der ønskes en selvbetalt frokostordning, eller om børnene skal medbringe deres egne madpakker til middag. Der er afstemning om dette hvert andet år. P.t. har vi selvbetalt frokostordning. Den nuværende ordning består af rugbrød samt varieret pålæg og grønt, leveret af Monas.dk

Lærende og samlende stund

Middagsmåltidet bliver serveret i grupperne og børnene hjælper selv med til at smøre deres mad. Frokostmåltidet giver mulighed for at udvikle børnenes motoriske og sociale færdigheder. Under frokostmåltidet fokuseres der på almen dannelse og bordskik. De voksne hjælper og guider børnene til at forstå og praktisere den almene dannelse, så der er plads til at finde ro og fordybelse til selvhjælp og til at hjælpe hinanden, til hyggelige samtaler og til at smage på og tale om maden uden at blive forstyrret i dette.

Vi stemmer om det

Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

I dagligdagen er det vores mål at skabe en atmosfære, hvor både børn, forældre og medarbejdere har det godt med hinanden. Nøgleordene er: åbenhed, tillid og gensidig respekt.

Som forældre i Mirabellen kan man forvente at blive inddraget i hverdagens gang og jeres barns udvikling. I Mirabellen samarbejder vi med jer forældre om at få de ting, vi gør i institutionen til at harmonere med det, I gør i hjemmet – på den måde skaber vi sammen en tryg og forudsigelig hverdag for jeres barn.

I løbet af tiden i Mirabellen bliver I tilbudt planlagte samtaler om barnets trivsel og udvikling:

• En opstartssamtale, når jeres barn starter i vuggestue eller børnehave
• 3-måneders samtale i vuggestue
• En status-udviklingssamtale, når barnet er på vej i børnehave
• Opstartssamtale ved start i børnehave
• En samtale, når barnet fylder 4 år
• En status-udviklingssamtale ca. ½ år inden skolestart.

Hvis I eller vi finder det nødvendigt, er det altid muligt at finde tid til en yderligere samtale om jeres barns trivsel og udvikling.

Få indflydelse på hverdagen

I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

Politikker

Årsplan

Forældrerådet - Referater og øvrige materialer

Se hvad vores bestyrelse arbejder med

Samarbejde med forældre

Vi skaber trivsel og udvikling i hverdagen gennem struktur med genkendelighed, tydelighed og overskuelighed. Hverdagens faste rutiner giver børnene stabilitet og tryghed i en verden, der kan være meget ’stor’ set fra børnehøjde.

Vi ønsker at skabe rammer, hvor børnene kan opleve glæden ved at:

• være en unik del af et fællesskab
• opleve verden gennem fysisk aktivitet, sanserne og kreativiteten
• skabe rum for samvær, nærvær, venskaber og fordybelse

Legen prioriteres højt, for det er blandt andet gennem legen, at barnets intellektuelle udvikling styrkes – det kan være sanglege, krealege, ude/indelege osv. Derudover er det vigtigt for os, at børnene får mulighed for at udvikle selvbestemmelse, og at børnene føler sig værdsat og respekteret.

Dit barns udvikling og trivsel er rigtig vigtig for os. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik.

Dit barns udvikling og trivsel

Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan i Børnehuset Mirabellen 2022

DEL 1: ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Over de sidste 2 år har vi haft særligt fokus på disse dele af vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi har i de sidste 2 år øvet os i at arbejde med og forstå læreplanen. Vi har udvalgt mål i læreplanen, indsamlet data, og arbejdet med tiltag der har understøttet arbejdet med de udvalgte mål.

Vi har udvalgt vores mål på grundlag af, hvad der bedst muligt ville understøtte og udvikle børnegruppen. Vi har i fællesskab udvalgt målene på et p-møde.

• Fra personalesiden var det vigtigt, at vi arbejder med mål, der kollektivt giver mening, og hvor der er tydelige mål for processen.
• For børn var det vigtigt, at børnene oplever en ensartet tilgang og pædagogik fra personalet, og at de får en øget medbestemmelse i hverdagen.

Sådan har vi organiseret vores evalueringskultur:

Vi har valgt en fælles evalueringsmodel for dagtilbuddet. EVALUERINGEN skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål. Herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pæda­gogiske læringsmiljø i afdelingerne og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den konkrete evaluering skal foregå på GRUPPENIVEAU, så alle medarbejdere løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogi­ske læringsmiljøer understøtter netop deres børnegruppes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Alle grupper skal 4 gange vælge et mål for børnene, som sættes ind i progressionsmodellen. Målet skal:

• tage afsæt i hvad børnene på den enkelte gruppe har brug for
• sætte fokus på et læringsmiljø; en hverdagspraksis, et projekt, en indsats, der kalder på ny viden eller forbedring.
• Herefter skal evalueringerne opsamles og systematiseres, så læring omsættes til justering/ændring af læringsmiljøer og praksis. Indsigter og ny læring deles på AFDELINGSNUVEAU.
• Sideløbende skal der ske læring på DAGTILBUDSNIVEAU, her skal lederteamet være lærende sammen om udviklingen af en løbende EVALUERINGSKULTUR. 4 gange om året er evaluering på dagsordenen i lederteamet, hvor der skal foregå sparring og videndeling i mindre grupper — hvad bøvler vi med i afdelingerne — hvad lykkes — hvilken effekt opnås?

Sådan har vi inddraget dagtilbudsbestyrelsen i arbejdet med den pædagogiske læreplan:

Dagtilbudsbestyrelsen har arbejdet med overgange. Der har været nedsat undergrupper — en omkring overgangsarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave og to (en i Solbjerg og en i Mårslet) omkring overgangsarbejde fra dagtilbud til skole. Der har deltaget forældrerepræsentanter fra bestyrelse og forældreråd, ledere og medarbejdere i grupperne.

• Overgangsarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave – her er der arbejdet med, hvordan overgangsarbejdet kan kvalificeres, særligt med fokus på kommunikation og forventningsafstemning mellem medarbejdere og forældre. Det udmøntede sig i udarbejdelse af en plakat: ’Ta’ initiativ til den gode dialog’.
• Overgangsarbejde fra dagtilbud til skole – her har der været dialog om årshjul og samarbejdet med skolerne. Særligt under Coronarestriktioner bidrog gruppernes arbejde til at kvalificere reviderede planer.

Der er delt erfaringer fra overgangsarbejdet i de to byer, som har ført til revidering af årshjul og indholdet i aktiviteter heri.

DEL 2: EVALUERING OG DOKUMENTATION AF ELEMENTER I DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØ

EVALUERING 1:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

• Dataindsamling (klikkere). Vi arbejdede med synlig data, som var springbræt til at gå over i den reflekterende fase og i fællesskab udarbejde tiltag.
• Arbejde med kerneopgave. Børnesyn - Samarbejde - Faglighed. Fokus på tilgangen til børnene, egen faglighed og måden vi samarbejder på. Både med børn, forældre og kollegaer.
• Gennemgang af børn. Hvilke udviklingsområder har de enkelte børn. Data for at skabe en fælles pædagogisk tilgang, der tilgodeser flest børn.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

• Data på konfliktniveau. Registrering af konflikter med børn. Et klik gav data, samt bevidsthed omkring egen rolle i konflikthåndteringen.
• Data på svære afleveringer. Fokus på morgenstruktur og forventningsafstemning imellem personale, forældre og børn.
• Videodokumentation af egen praksis.
• Arbejde med progressionsmodellen.
• Dialoghjul, DPU, Palle Post og tidlig forbyggende indsats.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

• Klikkere: Data blev samlet i grafer, som var med til at synliggøre og give et visuelt overblik over vores indsamlede data. Det var med graferne let at analysere på det indsamlede data, og vi kunne hurtigt konkludere, at dagene onsdag og torsdag havde et højere konfliktniveau end de andre dage. Dette gav anledning til en snak om arbejdsmiljø, strategier for personalet i pressede situationer, strategier for udkørte eller stressede børn osv.
• Data på afleveringssituationer. Registreringen giver et overblik over effekten af de forskellige indsatser, og hjælper os med at lave delevalueringer, hvor vi kan kigge mere detaljeret på effekten af vores arbejde. Arbejdet med dataindsamling skaber fælles tilgang og handling, og giver børnene en tryghed i relationen til den voksne.

I begge tilfælde har vi arbejdet fokuseret omkring læringsmiljøet, og egen positionering i relationen med barnet, og vi har brugt dataen til at stille os selv spørgsmålet: "Hvad kan vi gøre bedre"? Også selv om det kræver at vi bryder med trygge og kendte rammer.

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

• Når vi har evalueret, har vi også skabt et fælles udgangspunkt eller en fælles afslutning. De ting, der løber ud i sandet, kan vi ikke bringe frem på et senere tidspunkt, men det kan vi med de ting, vi har evalueret.
• Arbejdet med den nye forenklede progressionsmodel, har effektiviseret arbejdet med evaluering, og har skabt et fælles sprog. Metodefriheden har tidligere skabt flere individualister, end det har øget kvaliteten i arbejdet. Progressionsmodellen har skåret den bøvlede proces væk, hvor vi har prøvet at skabe forståelse og mening for at kunne mestre. Modellen kræver en kort introduktion, og den er let at mestre. Det betyder, at energien bruges det rette sted, nemlig i det handlende og reflekterende arbejde.
• Arbejdet med evaluering har hjulpet arbejdsgangen til at gå fra statisk til en mere dynamisk arbejdsgang med forståelse for at mange handlinger skal være situationsbestemte og ikke nedskrevne.

Sådan har vi brugt vores indsigter i de udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

• Mindset
• Personlig motivation i arbejdet
• Udvikling, trivsel og dannelse kræver forståelse for barnet og situationen
• Hvad gør vi, når vi gentagende gange oplever at stå med samme udfordring? Handling.

Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

Keep it simple. Den kan måske kortes ned, eller komme i en "håndbogs" udgave, så den ikke bliver et opslagsværk, men en let udgave som vi med jævne mellemrum kan genlæse, så den er frisk i erindringen. Jeg har desværre indtrykket af, at det ikke er alle, der får læst den komplette læreplan, og dermed går vigtig viden tabt.

EVALUERING 2:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi satte fokus på vores læringsmiljø omkring afleveringer af børnene om morgenen. Formålet var at indsamle data på vores nuværende struktur og handlinger, for efterfølgende at indsamle samme data, efter at der er udarbejdet tiltag. Den fælles mundtlige evaluering og vidensdeling af erfaringer, var med til at kvalificere den fremadrettede implementering af tiltag og ny struktur. Data var med til at synliggøre, at handlinger skaber resultater, og gav øget motivation på evalueringsmødet.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Vi har arbejdet fokuseret omkring trivsel i afleveringen, da vi mener, at det er grundlæggende for den udvikling og læring, som barnet skal gennemgå resten af dagen. Godt begyndt, er halvt fuldendt. Vi har arbejdet med afkrydsningsskemaer, hvor vi har registreret de børn, der har haft svære afleveringer. Det har hjulpet os med at få skabt fokus på de børn, der ofte har det svært fra morgenen, og hjulpet deres afleveringer til at blive bedre. Det er efterfølgende sket igennem forældresamarbejde, og tiltag i Mirabellen. Vi har i denne lærende fase fokuseret på, at vi indsamler data på en måde, som er simpel og effektiv, så vi ikke arbejder med misvisende data. Vi kan skrue på kompleksiteten, når vi har fået arbejdet med data ind på ryggraden.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:
Arbejdet med at indsamle data, har for nogle været svært at finde mening med. Det har derfor været vigtigt at få synliggjort, at data er brugbart og kan hjælpe os til at se ting, som vi måske kommer til at overse i en hektisk hverdag. Data har også været en form for garanti for, at handlinger har skabt trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi har brug for at få synliggjort, at vi arbejder meningsfuldt, og ikke laver meningsløst arbejde. Det kan data være med til at bekræfte.

Ved at indsamle data på de enkelte børn har vi haft mulighed for — igennem analyse og refleksion — at skabe strategier og tiltag, der tilgodeser så mange børn som muligt. Som i så mange andre sammenhænge, har vi også måtte konkludere, at vi ved at arbejde fokuseret, ubevidst har skabt resultater på andre områder.

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:
Evalueringen har hjulpet os med at skabe logistiske strukturer og tiltag, visuelle hjælpemidler og et øget fokus på forældresamarbejde, men det har også åbnet op for en snak om selvagens, børnesyn, kommunikationsstrategier og retorisk bevidsthed. Definitionen af kerneopgaven — herunder Mirabellens faglighed, børnesyn og samarbejde — har givet os et fælles udgangspunkt, hvor vi alle er bekendte med det værdisæt, vi alle er underlagt i Mirabellen. Kerneopgaven udspringer af læreplanen og kerneopgaven er en vigtig del af den daglige praksis.

Sådan har vi brugt vores indsigter i de udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Evalueringen af udvalgte læringsmiljøer skal indeholde en evaluering af egne handlinger, og om kerneopgavens nedskrevne punkter er overholdt — eller om der har været behov for at handle anderledes. Det er vigtigt at få den dialog. Vi evaluerer på selvagens og deler bøvl og blær. Vi tør at tale om personlige øvebaner, og at vi hver især har udviklingsområder, præcis som hvert barn har det. Dette bliver tydeliggjort, når vi inddrager selvagensen i vores evaluering.

Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

Vi har i arbejdet med evalueringen, fået nye fokuspunkter, der gerne må synliggøres i vores læreplan.

DEL 3: NÆSTE SKRIDT

Med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe vil vi fremadrettet sætte mere fokus på disse områder af vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi arbejder fortsat med støj og fokus på akustik og toneleje.

Vi vil fremadrettet arbejde med børnefællesskabsmodellen. Ved at benytte og være bekendt med børnefællesskabsmodellen, kan vi skabe et varieret læringsmiljø, hvor børn bliver styrket i alle 4 former for fællesskaber.

Vi arbejder med interaktion. Vi arbejder kollektivt med at styrke interaktionen med børnene, for at skabe et læringsmiljø, hvor børnene føler sig set, hørt og inddraget i aktiviteterne og dagens gang.

Sådan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur:
Vi har i arbejdet med progressionsmodellen haft drøftelser, der har synliggjort vigtigheden i, at vi begrænser metodefriheden og skaber så meget fælles retning som muligt, for at understøtte forståelsen og det fælles sprog.