Hasselhuset

Vi er en stueopdelt institution med fast personale på hver stue, og vi laver aktiviteter på tværs af stuerne. Vi laver pædagogiske aktiviteter inde såvel som ude, samt i lokalområdet. Vores hverdag er bygget op omkring ”Den pædagogiske læreplan” og læreplanstemaerne.

Vores hus består af to vuggestuegrupper:

Tyttebøvserne, 12 børn og 3 medarbejdere
Troldeungerne, 12 børn og 3 medarbejdere

Herudover har vores køkkenansvarlige ca. 8 timer om ugen i vuggestuen

Vi har to børnehavegrupper:

Skovmyrerne, ca. 25 børn og 3 medarbejdere
Brumbasserne, ca. 25 børn og 3 medarbejdere

Normeringen i børnehaven kører efter en vippemodel, hvor børneantallet er lavest lige efter skolestart og stiger så frem mod næste sommerferie.

Krop og fantasi i brug

Vi har læringsrum på stuerne, hvor man f.eks. kan sidde og læse. I fællesrummet er der plads til lidt større armbevægelser. Rummet kan forvandles til atelier eller teater. Vi har et tæt samarbejde med en teatergruppe, som kommer og fremfører teaterstykker flere gange om året.

Motorikken og fantasien kommer også i brug, når vi fylder fællesrummet med baner, som vi laver af vores skumpuder og gymnastikredskaber.

I Hasselhuset har vi en 100 % økologisk kostordning. Alle børn bliver tilbudt den samme mad til formiddag, frokost og eftermiddag. Vi har vores egen kostansvarlige med fagrelevant uddannelse, som sørger for, at vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for kost til børn på 0-6 år – dette i tæt samarbejde med sundhedsplejersken.

I samarbejde med forældrerådet har vi vedtaget at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer omkring børns indtag af sukker – det gælder også til fødselsdage.

Madmod og nærvær

De ansatte spiser et pædagogisk måltid sammen med børnene, for at være rollemodeller i forhold til fx at smage nyt og skabe en god og rar stemning omkring måltiderne – vi dyrker madmodet. Hvis børnene ikke kan lide maden, tilbydes de et alternativ – som regel rugbrød.

En del af det at være 100 % økologisk indebærer, at alle råvarer bruges i maden inklusive skrællen. Vi kan desuden se, hvad vi får serveret på tallerkenen – intet er skjult.

Vi vægter nærværet i måltidet – især i vuggestuen. Her har vi f.eks. lavet strategier for, hvordan vi voksne undgår at rejse os fra bordet for ikke at forstyrre måltidet. Vi har f.eks. rullebordet med mad inden for rækkevidde. Vi har også lavet bordplan, så der er faste pladser for børn og voksne, og den er synliggjort for personalet.

Vi stemmer om det

Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

I Hasselhuset ligger vores hovedfokus på kerneopgaven. Vi arbejder for, at alle børn har en tryg hverdag, og at der er plads til alle børns personlighed. Dette ser vi som fundamentet for, at alle børn kan trives og udvikle sig.

Vi arbejder for at skabe et pædagogisk læringsrum dagen igennem, hvor alle børn udfordres i deres nærmeste udviklingszone.

Vi holder planlagte stuemøder, hvor vi har fokus på det enkelte barn for at sikre, at alle børn er i trivsel. 

Ude i børnegrupperne laver vi læringsrum/miljøer flere gange om dagen, og vi reflekterer og justerer løbende over, hvordan læringsmiljøet er. På den måde er det altid dynamisk, og det er altid med børnenes liv som udgangspunkt.

Dit barns udvikling og trivsel

Vi har altid daglig, positiv kontakt med forældrene. I løbet af barnets tid i vuggestue og børnehave har vi 6 planlagte samtaler, fordelt på:

• Introsamtale ved vuggestuestart
• 3 måneders samtale
• På vej mod børnehave
• Intro samtale til børnehave omkring børnehavestarten
• 3 måneders samtale
• På vej mod skolestart

Vi holder gerne flere samtaler ved behov. Det kan være jer forældre, der ønsker en samtale, eller os der vurderer, at der er et behov.

Det har stor betydning for barnets trivsel, at vi lytter til hinanden. Vi lytter meget på, hvad I forældre fortæller os om barnets behov og jeres behov i forhold til barnet – f.eks. under indkøring.

Venneforeningen

Vi har et tæt samarbejde med Venneforeningen som er etableret af og administreres af forældre. Formålet er at forsøde børnenes dag her i Hasselhuset. Det har de f.eks. gjort ved at sprede hygge til vores arbejdsfestdag, hvor de arrangerer maden og spiller musik for os. De har også tjent penge ind til gaver, der er til gavn for børnenes læring – gymnastikredskaber, legehus og meget andet.

Få indflydelse på hverdagen

I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

Samarbejde med forældre

2024

Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan i Hasselhuset 2022

DEL 1: ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Over de sidste 2 år har vi haft særligt fokus på disse dele af vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi har gennem en periode haft øget fokus på at arbejde med læreplanstemaet 'Kultur, æstetik og fællesskab'. Vi har mange former for små kulturelle fællesskaber i institutionen: boglige, måltider, sproglige, musiske og kreative.

Fokus har været på følgende:
TEATER:
Vi har i den forbindelse set teater, været en del af en forestilling og 'spillet en bog'.
Vores børn leger dagen igennem med deres jævnaldrende.
Vi antager, at hvis børnene bliver bekendte med forskellige former for teater, så bidrager det til at styrke deres fantasi og udtryksformer/ følelser. Det vil give dem flere kreative kompetencer/ nuancer ind i rollelegen og fællesskabet.

MÅLTIDSKULTUR:
Børnene skal opleve, at rammerne omkring måltidet er trygge og forudsigelige. At stemningen ved bordet er behagelig, og at børnene får den tid og hjælp til forskellige ting, som de har brug for. Børnene skal opleve, at de selv er en del af denne proces; at de kan være deltagende og afprøvende både i forhold til at øve sig motorisk og i forhold til at blive bekendte med helt nye smagsoplevelser — i eget tempo.

Sådan har vi organiseret vores evalueringskultur:

Vi har valgt en fælles evalueringsmodel for dagtilbuddet. EVALUERINGEN skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål. Herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pæda­gogiske læringsmiljø i afdelingerne og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den konkrete evaluering skal foregå på GRUPPENIVEAU, så alle medarbejdere løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogi­ske læringsmiljøer understøtter netop deres børnegruppes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Alle grupper skal 4 gange vælge et mål for børnene, som sættes ind i progressionsmodellen. Målet skal:

• tage afsæt i hvad børnene på den enkelte gruppe har brug for
• sætte fokus på et læringsmiljø; en hverdagspraksis, et projekt, en indsats, der kalder på ny viden eller forbedring.
• Herefter skal evalueringerne opsamles og systematiseres, så læring omsættes til justering/ændring af læringsmiljøer og praksis. Indsigter og ny læring deles på AFDELINGSNUVEAU.
• Sideløbende skal der ske læring på DAGTILBUDSNIVEAU, her skal lederteamet være lærende sammen om udviklingen af en løbende EVALUERINGSKULTUR. 4 gange om året er evaluering på dagsordenen i lederteamet, hvor der skal foregå sparring og videndeling i mindre grupper — hvad bøvler vi med i afdelingerne — hvad lykkes — hvilken effekt opnås?

Sådan har vi inddraget dagtilbudsbestyrelsen i arbejdet med den pædagogiske læreplan:

Dagtilbudsbestyrelsen har arbejdet med overgange. Der har været nedsat undergrupper — en omkring overgangsarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave og to (en i Solbjerg og en i Mårslet) omkring overgangsarbejde fra dagtilbud til skole. Der har deltaget forældrerepræsentanter fra bestyrelse og forældreråd, ledere og medarbejdere i grupperne.

• Overgangsarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave – her er der arbejdet med, hvordan overgangsarbejdet kan kvalificeres, særligt med fokus på kommunikation og forventningsafstemning mellem medarbejdere og forældre. Det udmøntede sig i udarbejdelse af en plakat: ’Ta’ initiativ til den gode dialog’.
• Overgangsarbejde fra dagtilbud til skole – her har der været dialog om årshjul og samarbejdet med skolerne. Særligt under Coronarestriktioner bidrog gruppernes arbejde til at kvalificere reviderede planer.

Der er delt erfaringer fra overgangsarbejdet i de to byer, som har ført til revidering af årshjul og indholdet i aktiviteter heri.

DEL 2: Evaluering og dokumentation af elementer i det pædagogiske læringsmiljø

EVALUERING 1:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

MÅLTID: Vi oplevede, at stuens børn nogle gange var urolige, grædende og råbende, når vi skulle til bordet og også under selve måltidet.

Fokus:
Hvad prøvede børnene at fortælle os?
Var de voksne rolige og nærværende nok?
Hvordan kunne vi skabe en forandring, så vi oplevede roligere børn, der hvilede mere i måltidet og var optaget af det?

Herunder:
Hvordan kommer børnene til bordet?
Hvilke deltagelsesmuligheder har børnene i deres eget måltid?
Hvilke opgaver har de voksne (rolige voksne?)
Kan de voksne rejse sig fra bordet i et mindre omfang?
Hvornår er måltidet slut — og hvordan kommer vi fra bordet?

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Vi valgte at arbejde med data i forhold til Kolbs læringscirkel.
Hvad oplevede vi skete omkring måltidet?
Hvilke ændringer ville vi gerne se ske?
Hvordan ville vi forandre praksis?
Virkede det?

Vi indsamlede data på: (Iagttagelser)
Hvor ofte rejste de voksne sig ved bordet — og hvorfor?
Hvad lavede børnene inden de kom til bordet?
Hvad kunne/gjorde de ved bordet?
Hvordan kom de fra bordet?

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Af data blev følgende tydeligt:
Det har ALTID stor betydning for børnenes læring og trivsel, at de selvstændigt eller med støtte fra en voksen bliver inddraget og kan tage del i de læringsmiljøer og fællesskaber, de skal være en del af — ingen lærer noget ved ikke at deltage. Det skaber overblik og forståelse for barnet.
At indsamle data giver evidens for at tilpasse pædagogisk praksis, så den tilgodeser alle.

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

Vi indsamlede data på:
Hvor ofte rejste de voksne sig ved bordet — og hvorfor?
Handling: Vi sørger for at have alle de hjælpemidler, vi har brug for under måltidet inden for rækkevidde: klude til at tørre op med, klude til at tørre ansigt og hænder, service etc.

Hvad laver børnene, inden de kommer til bordet? (Iagttagelser)
Handling: Vi hjælper børnene til tydelige arbejdsgange: De finder selv en hagesmæk fra kurven på gulvet (blå eller hvid hagesmæk — barnet gives et valg), hvorefter de sætter sig til bordet.

Hvad kan de ved bordet?
Handling: Dække bord
Øse op på tallerken, hælde op i glas, smøre rugbrød.

Hvordan kommer de fra bordet?
'Time timer' visualiserer, at måltidet er slut. Derpå rydder barnet selv op ved bordet. Tager hagesmækken af, vasker hænder og ansigt, sætter service på rullebordet.

Sådan har vi brugt vores indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Vi arbejder med data og justeringer i praksis hele tiden. Når vi som personale oplever en uro hos barnet eller i gruppen, kalder det på en undersøgelse af praksis. Det falder os naturligt at være nysgerrige på praksis, og vi er lynhurtige til at sætte lys på noget bestemt for at skabe en forandring i praksis.
Vi har fået et fundament for diskutere praksis på baggrund af data. Det styrker fællesskabsfølelsen omkring arbejdsopgaven, som vi hurtigt bliver enige om, hvordan den skal tilrettelægges eller tilpasses på baggrund af indsamlet (fælles) data.
Vi bliver gode til at holde hinanden fast på det, vi har aftalt i evalueringsdelen.

Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

Vi skal genbesøge læreplanen for til stadighed at sikre, at der er sammenhængskraft mellem den og praksis.

EVALUERING 2:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

TEATER: Vi har sat fokus på kulturelle udtryksformer og værdier — i dette tilfælde 'teater'. Vi har i den forbindelse set teater, været en del af en forestilling og 'spillet en bog'.
Vores børn leger dagen igennem med deres jævnaldrende.
Vi antager, at bliver børnene bekendte med forskellige former for teater, bidrager det til at styrke deres fantasi og udtryksformer/ følelser. Det vil give dem flere kreative kompetencer/ nuancer ind i rollelegen og fællesskabet. 

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Vi indsamler data igennem observationer og praksisfortællinger.
Hvad ser vi?
Hvordan interagerer børnene med hinanden i forhold til den nye læring, de har tilegnet sig?
Herunder: Bruger de elementer fra 'teater'?
Udvider det deres deltagelsesmuligheder i fællesskabet?
Hvordan støtter vi dem i processen med at anvende delelementer fra 'teater' ind i deres hverdag på stuen?

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Når børnene skal tilegne sig ny læring igennem teater, er det vigtigt, at de voksne leder og tager ansvar for processen.
Vi tilrettelægger en hverdag som understøtter børnene i deres rolleleg.

Vi deler med forældrene, hvad vi arbejder med — 'hvorfor' og 'hvordan'. Dette så forældrene kan tage del i at opbygge engagement og begejstring for 'teater' sammen med deres børn.

Vi så, at børnene havde lyst til at inddrage det nye, de havde lært, i deres leg. Det blev nemmere for børnene at deltage aktivt i fortællingen om De tre Bukke Bruse. De fik flere ord at sætte på handlinger og foretog flere aktive handlinger gennem fortællingen. Børnene kunne overføre handlinger fra en slags leg ind i nye lege. At få ny viden aktiverede fantasien og inspirerede til nye handlemønstre.

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

Vi arbejder hele tiden med at skabe små læringsmiljøer, hvor børnene får mulighed for i rolige, trygge rammer at tilegne sig ny viden, som skaber udvikling hos det enkelte barn og som kan styrke følelsen af fællesskab og samhørighed blandt børnene.

Når hele huset arbejder sammen om et "projekt", skaber det et godt afsæt for fælles refleksion og dermed også progression på tværs af vuggestue og børnehave.

Vi er ikke færdige med evalueringen, men skal have kigget ind i, hvordan vi fortsat kan arbejde med 'teater', og hvordan rammerne for det skal være — hver for sig på stuerne eller på tværs af aldersgrupper i huset.

Sådan har vi brugt vores indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Vi kan se, at børnene overfører elementer af det, de har lært fra f.eks. "spil en bog" ind i andre dele af deres leg.
Derfor har vi blandt andet arbejdet med at overføre denne udvikling ned i for eksempel børnenes rolleleg med små figurer, mennesker og dyr. Her har børnene selv kunnet vælge deres rolle, og vi har hjulpet dem til at udvikle en farlig eller sød tiger, en glad eller vred krokodille, en skrap eller sjov politibetjent.
Vi kan se, at al læring skaber ny læring og giver flere handlemuligheder ind i børnenes udvikling. 

Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

Vi skal genbesøge læreplanen for til stadighed at sikre, at der er sammenhængskraft mellem den og praksis.

DEL 3: NÆSTE SKRIDT

Med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe vil vi fremadrettet sætte mere fokus på disse områder af vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi vil have fokus på børnenes deltagelsesmuligheder.
Hvad kan de?
Hvad har de brug for?
Hvad vil de?
Får de mulighed for at praktisere og udvikle deres færdigheder?

Sådan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur:

På hvert gruppemøde skal vi huske at kigge på:
Hvad aftalte vi på sidste møde?
Hvordan går det nu?
Hvad skal vi kigge på fremadrettet, og skal vi justere praksis?

På personalemøder skal vi altid evaluere på praksis og arrangementer i henhold til årshjulet og læreplanstemaerne.