Kærgården

Det er vigtigt for os, at børnene får en god dag med trygge og genkendelige rammer. Vores dagsrytme ser nogenlunde sådan ud:

06:30 – 07:30
Kærgården åbnes, og vi er sammen i fællesrummet.

07:30 – 09:00
Afdelingerne åbnes. Vi leger på stuerne.

08:30 - 09:00
Samling i vuggestuen og derefter aktiviteter.

09:00 – 09:15
Samling på børnehavens stuer, hvor vi spiser frugt/brød og taler om, hvad der skal ske i løbet af formiddagen.

09:15 – 10:45
Formiddagsaktiviteter inde eller ude.

10:30 – 11:00
Vuggestuen spiser frokost.

11:15 – 11:45
Vuggestuen putter børn til middagslur.
Børnehaven spiser frokost.

11:45 – 14:00
Vuggestuebørnene sover middagslur.
Børnehavebørnene lege inde eller ude.
Personalet afvikler pause på skift (12:00 – 13:00).

14:00 – 14:30
Børnene spiser eftermiddagsmad.

14:30 – 16:00
Børnenes leg fortsætter inde eller ude.

16:00 – 17:00
De sidste børn og voksne samles i fællesrummet eller på legepladsen, inden vi siger tak for en dejlig dag.

NB! - Om mandagen og fredagen lukker vi kl. 16:30

Vores kostordning i Kærgården indbefatter formiddagsfrugt, frokost og eftermiddagsmad.

I Kærgården får vi sund og nærende kost. Det er vigtigt for os, at børnene kan spise sig mætte i noget, de kan lide, men samtidig blive opmuntret og udfordret til at prøve nyt. Derfor gentager vi de samme retter, så det nye bliver velkendt.

Sanseoplevelsen spiller en stor rolle omkring måltidet. Duften fra maden spredes gennem hele huset i løbet af formiddagen, og dialogen om maden samt forventningsglæden begynder allerede her.

Selvhjulpenhed og socialt samspil

Vi laver et stort pædagogisk arbejde i forbindelse med måltiderne. De voksne spiser et pædagogisk måltid med børnene, hvor der udvises begejstring for den lækre mad, og vi taler sammen om maden. På den måde agerer de voksne rollemodeller i forbindelse med måltidet.

Igennem måltidet har vi også øje for at styrke barnets selvhjulpenhed gennem motorisk træning omkring borddækning, ved at børnene selv øser op og spiser med bestik osv.

Ligeledes spiller det sociale samspil omkring måltidet en væsentlig rolle

Vi stemmer om det

Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

Kærgårdens engagerede medarbejdere støtter, guider, viser, handler, planlægger og investerer dagligt i at skabe de bedst mulige rammer og læringsrum for børnene.

I Kærgården indgår barnet desuden i et samspil med både jævnaldrende, yngre og ældre børn. I denne sammenhæng og i samarbejde med jer forældre skaber vi de rammer, der skal til, for at dit barn trives og udvikler sig.

Forældre og medarbejdere har en løbende dialog om barnets trivsel, udvikling og dannelse – se mere under ’Samarbejde med forældre’.

Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.

Dit barns udvikling og trivsel

I Kærgården anser vi jer forældre som de vigtigste samarbejdspartnere i forhold til at fremme jeres barns trivsel og udvikling. Vi værdsætter den daglige kontakt med jer, og vi arbejder for en åben og ærlig dialog med jer forældre, da vi mener, at det er essentielt for et godt forældresamarbejde.

I løbet af tiden i Kærgården bliver I tilbudt 6 planlagte samtaler om jeres barns trivsel og udvikling:

• En opstartssamtale, når jeres barn starter i vuggestue
• En 2-års samtale i vuggestue
• En status-udviklingssamtale, når barnet er på vej i børnehave
• Opstartssamtale ved start i børnehave
• En samtale, når barnet fylder 4 år
• En status-udviklingssamtale ca. ½ år inden skolestart.

Hvis I eller vi finder det nødvendigt, er det altid muligt at finde tid til en yderligere samtale om jeres barns trivsel og udvikling.

Få indflydelse på hverdagen

I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed. Forældrerådet er gode til at komme med input og opbakning til for eksempel nye tiltag.

Forældrerådet består af fem forældrerepræsentanter, en repræsentant for medarbejderne og den pædagogiske leder. I forældrerådet bidrager forældrene med deres perspektiv på større beslutninger, de deltager i ansættelse af nye medarbejdere og er med til at planlægge og afholde nogle af vores traditioner. Forældrerådet mødes seks gange om året.
Der er valg til forældrerådet én gang om året i august. Ved det konstituerende møde, vælger forældrerådet en repræsentant til bestyrelsen.

Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.

Samarbejde med forældre

Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan i Kærgården 2022

DEL 1: ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Over de sidste 2 år har vi haft særligt fokus på disse dele af vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi har valgt en fælles evalueringsmodel for dagtilbuddet. EVALUERINGEN skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål. Herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i afdelingerne og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den konkrete evaluering skal foregå på GRUPPENIVEAU, så alle medarbejdere løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter netop deres børnegruppes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Sådan har vi organiseret vores evalueringskultur:

Alle grupper skal 4 gange vælge et mål for børnene, som sættes ind i progressionsmodellen. Målet skal:

• tage afsæt i hvad børnene på den enkelte gruppe har brug for
• sætte fokus på et læringsmiljø; en hverdagspraksis, et projekt, en indsats, der kalder på ny viden eller forbedring.
• Herefter skal evalueringerne opsamles og systematiseres, så læring omsættes til justering/ændring af læringsmiljøer og praksis. Indsigter og ny læring deles på AFDELINGSNUVEAU.
• Sideløbende skal der ske læring på DAGTILBUDSNIVEAU, her skal lederteamet være lærende sammen om udviklingen af en løbende EVALUERINGSKULTUR. 4 gange om året er evaluering på dagsordenen i lederteamet, hvor der skal foregå sparring og videndeling i mindre grupper — hvad bøvler vi med i afdelingerne — hvad lykkes — hvilken effekt opnås?

Sådan har vi inddraget dagtilbudsbestyrelsen i arbejdet med den pædagogiske læreplan:

Dagtilbudsbestyrelsen har arbejdet med overgange. Der har været nedsat undergrupper — en omkring overgangsarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave og to (en i Solbjerg og en i Mårslet) omkring overgangsarbejde fra dagtilbud til skole. Der har deltaget forældrerepræsentanter fra bestyrelse og forældreråd, ledere og medarbejdere i grupperne.

• Overgangsarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave – her er der arbejdet med, hvordan overgangsarbejdet kan kvalificeres, særligt med fokus på kommunikation og forventningsafstemning mellem medarbejdere og forældre. Det udmøntede sig i udarbejdelse af en plakat: ’Ta’ initiativ til den gode dialog’.
• Overgangsarbejde fra dagtilbud til skole – her har der været dialog om årshjul og samarbejdet med skolerne. Særligt under Coronarestriktioner bidrog gruppernes arbejde til at kvalificere reviderede planer.

Der er delt erfaringer fra overgangsarbejdet i de to byer, som har ført til revidering af årshjul og indholdet i aktiviteter heri.

DEL 2: EVALUERING OG DOKUMENTATION AF ELEMENTER I DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØ

EVALUERING 1:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi har haft fokus på arbejdet med at styrke børnenes deltagelsesmuligheder. Vi har mange forskellige fællesskaber. For at styrke det at indgå i et fællesskab — i leg, i strukturerede og ustrukturerede voksenstyrede aktiviteter og i at indgå nye sociale relationer — har vi haft fokus på, hvordan det pædagogiske personale kan understøtte dette.
I vuggestuen har vi arbejdet med vores strukturerede samlinger. Vi har arbejdet med en tydelig rammesætning, som understøttes af faste rutiner samt med verbale og visuelle understøttende midler. Derudover har vi arbejdet med den pædagogiske medarbejders rolle, og har på den måde understøttet et fagligt læringsrum, som sikrer, at vi følger den aktuelle børnegruppe. Vi har eksempelvis i en periode haft fokus på, hvorfor vi oplevede en urolig børnegruppe, på trods af at det pædagogiske personale havde oplevelse af at have tydelig rammesætning.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Vuggestuen har arbejdet med progressionsmodel samt indsamlet data fra perioden.
Vi har valgt progressionsmodellen som en fælles model i afdelingen, da den giver mulighed for at tage fælles afsæt i vores pædagogiske praksis, samt lave fælles dataindsamlinger og inspirationsmateriale som er tilgængeligt for alle.
Vuggestuen har derefter selv valgt at udforme et dataindsamlingsark, hvor de har haft fokus på en mindre børnegruppes muligheder for deltagelse i samlingen, da de særligt oplevede, at det var denne gruppe, som blev oplevet som perifært eller ikke deltagende. Dataarket er brugt til at indsamle data på:

• deltagelse
• fokus
• ro/uro

samt kontekst til:

• hvilken voksen der styrer samling
• hvor børnene sidder
• hvem der er til stede i lokalet.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Vi har gennem arbejdet med denne progressionsmodel fået flere opmærksomhedspunkter, som vi ønsker at undersøge nærmere. Vi har lyst på, hvilken betydning personalet har for at facilitere læringsmiljøet under samling. Et eksempel på dette er en opmærksomhed på, hvordan fokus på opgaven skærpes, når der er nye forældre til stede på stuen. Data viser, at fokuserede og strukturerede voksne giver børnene mulighed for at deltage. Vi har en opmærksomhed på, hvordan vi kan fastholde de voksnes fokus.

En anden iagttagelse er gjort, da en gruppe valgte at skifte alle sange ud på en gang, hvilket betød, at børnene ikke kendte dem. Der var en oplevelse af, at børnene var mere fokuserede, men ikke deltagende, da de ikke kendte sangene.

Derudover har vi et styrket fokus på børnenes placering, og hvilken betydning det har for deres mulighed for at deltage fokuseret. Nogle børn er mere opmærksomme på sidemanden — derfor evaluerer vi løbende børnenes faste pladser.

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

Vi har fået et yderligere styrket fokus på at have faste rutiner omkring samlingen, der fortsættes med de samme tre sange, som vil skiftes ud i et rul, så der skiftes en sang om måneden. Der skal holdes fokus på aktiviteten, og der skal holdes fast i rollerne som er fordelt på personalet. 

Sådan har vi brugt vores indsigter i de udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Vi har særligt fokus på det pædagogiske personales indflydelse på, hvordan vi faciliterer gode læringsmiljøer. At vi har rolleafklaring og rutiner som følges og som alle tager ansvar for.

EVALUERING 2:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

I børnehaven har vi fokus på børnenes alsidige personlige udvikling. I denne periode har vi særligt haft et fokus på at få børnene til at være aktivt deltagende i fællesskabet, samt at skabe et læringsmiljø som understøtter børnenes deltagelsesmuligheder. Helt konkret er der i en periode eksempelvis arbejdet med oprydning inden samling, hvor målet har været at skabe et ejerskab over stuen, så alle børn bidrager med det, de kan i aktiviteten.

Vi har arbejdet med, at læringsmiljøet støtter børnenes engagement gennem bl.a. at fremme intensitet i måden, børn deltager i samspil og aktiviteter på. Læringsmiljøet skal fremme børns engagement og deltagelse, så børnene derigennem oplever fordybelse, selvrespekt, selvtillid og selvværd. Børn udvikler sig, når de indgår i relationer med betydningsfulde andre, hvor de oplever sig respekteret, passet på og værdsat af nære, tillidsgivende voksne.

Med et fokus på livsduelighed har vi arbejdet med at læringsmiljøet — gennem leg og andre meningsfulde aktiviteter — bidrager til at børnene kan gøre sig erfaringer med forskellige sociale positioner, som giver dem et grundlæggende demokratisk værdisæt, der udvikler og understøtter børnenes dannelse og livsduelighed. Læringsmiljøet skal understøtte, at børn engagerer sig i leg og aktiviteter, der inviterer dem til at udfolde, udforske og erfare sig selv og hinanden på mange og nye måder. Børnenes selvforståelse og handlemønstre skal også udfordres i både leg og aktiviteter, hvor børnenes eller det pædagogiske personales handling eller forståelser begrænser barnets egen eller andres udvikling.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Vi har gennem en dataindsamling undersøgt, hvilke børn der deltager aktivt i oprydningen samt observeret, hvad den øvrige børnegruppe lavede i mellemtiden. Vi har haft fokus på, om en ydre stilladsering af oprydningen ved hjælp af 'Time-Timer', har haft effekt på, om det letter overgangen fra leg til oprydningen og om børnene oplever, at det er lettere at tage del i det. Derudover har vi haft fokus på om en fælles tilgang, hvor oprydning gøres til en spændende aktivitet, gør en forskel. Personalet har undervejs opført rollespil og har arbejdet med sociale historier, som har til mål at understøtte børnenes følelsesmæssige oplevelse af at blive mødt.
Personalet har udarbejdet dataark, og noteret observationer hver især, og efterfølgende samlet sammen på et gruppemøde.
Derudover er der lavet opfordring til forældrene om at have samme fokus i hjemmet, altså at børnene også er aktivt deltagende i fællesskabet med oprydning.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Vi har en opmærksomhed på hvilken effekt personalets tilgang til aktiviteten har på kulturen i børnegruppen. Vi oplever at positive forventninger giver mod på at deltage i oprydningen. Der er flere børn som deltager. Fokus på at spejle og samstemme med barnet gøres muligt ved at alle medarbejdere på stuen har et fælles fokus. Der sættes fælles retning, og der opbygges en kultur omkring, hvordan vi eksempelvis passer på vores ting. På sigt er målet, at det overføres til tidspunkter i løbet af dagen, hvor børnene selv tager initiativ til at rydde op efter sig selv og hinanden.
Vi har flere gange hørt at den oplevede sammenhæng mellem hjem og institution, giver mening for børnene — børnene fortæller, at de også skal rydde op i hjemmet. Barnet oplever derved en internalisering af opgaven.

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

Vores fokus på at have en fælles tilgang til de aktuelle pædagogiske indsatser er styrket. Vi har fokus på, at en ydre stilladsering er effektfuld i nogle sammenhænge, men for at give ejerskab for alle omring oprydning inden samling og dermed være en kulturel definition af, hvordan stuen fungerer. Vi har derfor fokus på, hvordan vi kan arbejde yderligere med en indre motivation for at deltage i fællesskabet.

Sådan har vi brugt vores indsigter i de udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Vi har et øget fokus på, hvordan personalet faciliterer gode læringsmiljøer. At vi har rolleafklaring og rutiner som følges, og som alle tager ansvar for. Det fælles fokus og sprog for ønskede handlinger giver en fælles indsigt i, hvordan vi tilpasser vores pædagogiske praksis til den aktuelle børnegruppe i alle sammenhænge.

Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

Vi vil fremadrettet have et større fokus på værdien af fælles data samt regelmæssige evalueringer. Vi oplever, at et skriftligt evidensbaseret grundlag giver mulighed for at arbejde med en bæredygtig og kontinuerlig pædagogisk indsats, som kommer hele børnegruppen til gode.

DEL 3: NÆSTE SKRIDT

Med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe vil vi fremadrettet sætte mere fokus på disse områder af vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi vil fortsat have fokus på at skabe bedst mulige deltagelsesmuligheder for alle børn i Kærgården. Det forudsættes, af at alle børn mødes af et stimulerende miljø, positive relationer med gode rutiner.
Det kræver derfor, at vi løbende er opmærksomme på vores praksis, og på hvordan vi skaber de bedst mulige læringsrum for den aktuelle børnegruppe.
Derfor oplever vi, at en stærk evalueringskultur med valide dataindsamlinger fortsat er et værdifuldt felt at arbejde med.

Sådan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur:

Vores evalueringskultur understøttes af dagtilbuddets fælles fokuspunkt 'styrket evalueringskultur i Solbjerg- Mårslet Dagtilbud'.
Vi ved, at systematik er en forudsætningen for at kunne evaluere. I dagtilbuddet har vi valgt at arbejde med progressionsmodellen som metode, som vi arbejder med fire faste rul årligt. Dette som understøttelse til vores daglige arbejde med at udvikle læringsmiljøet i Kærgården. Det er en relativ ny praksis, og vi har fokus på, om det giver merværdi for institutionen.