Spiren

I Spiren er vi normeret til 26 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn, som er fordelt i 4 grupper.
Hverdagen er fyldt med forskellige aktiviteter, og vores hus summer af kreativitet, motorik, udeliv, leg og fordybelse.

En typisk dag i Spiren vil forløbe nogenlunde sådan her:

Kl. 6.30 – 7.15
Spiren åbner og en medarbejder fra hver afdeling tager imod de første børn.

7.15 – 9.00
Stuerne åbnes og børn og personale møder ind. Der er ro til at komme i gang med dagen, og der leges på gulvet og ved bordene i større og mindre grupper.

I vuggestuen skal de mindste børn spise og puttes, mens de ældste leger og hygger sig med de voksne. Cirka 8.45 afholder vi samling i vuggestuen, hvor vi synger ’fagtesange’ sammen. Herefter spiser vi formiddagsmad.

I børnehaven er der som oftest børn og voksne både på legepladsen og inde på stuerne, hvor aktiviteterne planlægges ud fra børnenes behov. Børnehavebørnene samles kort til formiddagsmad og forberedes om dagens program.

9.00 – 10.30 (11.00 for børnehaven)
Vuggestuen følger en aktivitetsplan hver uge. Under aktiviteterne er vi på tværs af de to stuer, og børnene bliver delt op i forskellige grupper. Grupperne sammensættes ud fra vores vurdering af børnenes behov og kunnen.

I børnehaven arbejder vi på tværs af grupperne i forskellige teams, der som regel er aldersopdelte. Her fordyber vi os over en længere periode i en given aktivitet med fokus på læreplanstemaerne.

Både i børnehaven og i vuggestuen arbejder vi i mindre grupper en stor del af dagen – både i og udenfor huset. Dette giver mere plads til fordybelse, og når en gruppe børn er ude af huset, giver det mere rum og plads til de børn, som er hjemme.

10.30 (11.00 for børnehaven) – 12.00
Børnene i vuggestuen samles til frokost cirka 11.45. Der spises i små grupper med en voksen ved hvert bord. Efterhånden som børnene har spist, puttes de til lur eller leger på stuen.

Inden vi spiser frokost i børnehaven, er der samlinger i små grupper. Her læses, synges, fortælles historier, slappes af til rolig musik og lignende.

Når vi spiser frokost, har vi blandt andet fokus på fællesskabet, selvhjulpenhed og sprog. Børnene hjælper på skift med at dække bord, og alle hjælper med at rydde af bordet, når vi er færdige med at spise.

12.00 – 14.00
Vuggestuebørnene er blevet puttet. De yngste vuggestuebørn, som er vågne, hygger sig med rolig leg på stuen. Der foregår som oftest en lille aktivitet for de yngste børn i middagsstunden – det kan være babymassage, sanseleg med tørklæder, musik eller andet.

Børnehavebørnene leger på legepladsen, og de yngste børnehavebørn, som har behov for en lur, sover på en madras på et roligt sted.

I denne periode afholder medarbejderne deres middagspause.

14.00 – 16.15
Vuggestuebørnene spiser eftermiddagsmad efterhånden som de vågner, og de yngste får en lur efter behov. Herefter kommer alle børnene som oftest på legepladsen.

Børnehavebørnene spiser eftermiddagsmad, og herefter er der leg eller planlagte aktiviteter ude og inde.

16.15 – 17.00
Vuggestuen og børnehaven samles enten på legepladsen eller i fællesrummet, hvor vi leger eller læser en bog med en voksen, indtil de sidste børn bliver hentet. Børnene samles og får et stykke frugt som afslutning på dagen.

17.00 (16.30 om mandagen og fredagen)
Spiren lukker, og vi takker for en dejlig dag.

Spirens madordning indbefatter formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Vi serverer varieret, varm mad mandag – torsdag og rugbrød med pålæg om fredagen. Hver dag får vi hjemmebagt brød både om formiddagen og om eftermiddagen.
Maden tilberedes i vores naboinstitution, og bliver leveret af vores dygtige køkkenmedarbejder, som også vasker op efter frokost.
Hver uge sender vi en madplan ud, så I kan se ugens menu.

Hygge og læring ved bordet

Vi har meget fokus på vores måltider, da der er mange færdigheder og kompetencer i spil, som skal øves.
Når vi spiser, er vi i dialog med børnene, både om maden og om andre ting, som optager børnene. Vi benævner de forskellige ting, vi spiser, og vi taler altid positivt om dagens ret og opfordrer børnene til at smage på maden. Hvis barnet slet ikke bryder sig om den mad vi får, tilbyder vi et alternativ - som regel rugbrød.
Medarbejderne spiser et pædagogisk måltid sammen med børnene, da vi tror på, at det giver børnene mod på at smage både traditionel og ny mad.

Vi stemmer om det

Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

Vi skaber trivsel og udvikling for børnene gennem forudsigelighed, tydelighed og struktur med genkendelighed.

Det er kendetegnende for Spiren, at vi hver dag lærer at være en del af en gruppe og at være en fleksibel medspiller i gruppen.

Klik nedenstående for mere info om, hvordan vi skaber udvikling og trivsel for vores børn.

Leg, relationer og fællesskab

Dit barns udvikling og trivsel

Det er vigtigt for os, at vi har et åbent og ærligt samarbejde med jer, da en god og positiv kontakt er afgørende for jeres barns trivsel og udvikling.
Som forældre er I de primære personer i jeres barns liv, og derfor har jeres viden om barnet stor betydning i samarbejdet. Vi når længst ved at arbejde sammen mod fælles mål.
Den daglige kontakt ved aflevering og afhentning er vigtig. Den giver mulighed for, at jeres barn oplever, at vi med gensidig respekt er i dialog. Her er det muligt at give en besked, fortælle om dagens oplevelser eller små og sjove historier.

I løbet af jeres barns tid i Spiren bliver I tilbudt samtaler om barnets trivsel og udvikling:

• En opstartssamtale, når jeres barn starter i vuggestue
• 3-måneders samtale i vuggestue
• En status-udviklingssamtale, når barnet er på vej i børnehave
• Opstartssamtale ved start i børnehave
• En samtale, når barnet fylder 4 år
• En status-udviklingssamtale ca. ½ år inden skolestart.

Hvis I eller vi finder det nødvendigt, er det altid muligt at finde tid til en yderligere samtale om jeres barns trivsel og udvikling.

Få indflydelse på hverdagen

I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed. Forældrerådet er gode til at komme med input og opbakning til for eksempel nye tiltag.

Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.

Venneforening

I Spiren har vi en Venneforening. Det er en kreds af frivillige forældre fra Spiren, som yder en kæmpe indsats for at skabe gode, sociale oplevelser for Spirens børn, forældre og personale.

Venneforeningen står for fire sociale arrangementer om året, hvor der på forskellige måder ’tjenes ind’ til gaver, der kan bidrage til Spirens hverdag. På denne måde har vi for eksempel fået klatrestativ, vandbane, fodboldbane og skib til legepladsen samt ekstra legetøj og motorikbane gennem årene. Vi håber, at alle nye børn og forældre vil støtte op om Venneforeningen og deltage i deres arrangementer.

Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan i Spiren 2022

DEL 1: ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Over de sidste 2 år har vi haft særligt fokus på disse dele af vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi har haft særlig opmærksomhed på læringsmiljøer indenfor Natur, udeliv og science. Børnene har været opdelt i små og større grupper og udforsket skov og sø og legepladsens mange insekter. Vi har undersøgt, eksperimenteret, undret os, været kreative, udfordret grænser, været nysgerrige, fået jord under neglene og meget mere.
Vi har en oplevelse af, at børnenes opmærksomhed på, hvad der findes i naturen er skærpet, hvilket var målet med at arbejde fokuseret med emnet.
De yngste i børnehaven har arbejdet særligt med Musik, krop og bevægelse.
De har været samlet om noget fælles, øvet sig i at prøve noget nyt, fælles opmærksomhed, stimulere og styrke sanser, begyndende kendskab til simple regel- og bevægelseslege og prøvet fornemmelsen af at få pulsen op og ned (arousal).

Sådan har vi organiseret vores evalueringskultur:

Vi har valgt en fælles evalueringsmodel for dagtilbuddet. EVALUERINGEN skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål. Herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pæda­gogiske læringsmiljø i afdelingerne og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den konkrete evaluering skal foregå på GRUPPENIVEAU, så alle medarbejdere løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogi­ske læringsmiljøer understøtter netop deres børnegruppes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Alle grupper skal 4 gange vælge et mål for børnene, som sættes ind i progressionsmodellen. Målet skal:

• tage afsæt i hvad børnene på den enkelte gruppe har brug for
• sætte fokus på et læringsmiljø; en hverdagspraksis, et projekt, en indsats, der kalder på ny viden eller forbedring.
• Herefter skal evalueringerne opsamles og systematiseres, så læring omsættes til justering/ændring af læringsmiljøer og praksis. Indsigter og ny læring deles på AFDELINGSNUVEAU.
• Sideløbende skal der ske læring på DAGTILBUDSNIVEAU, her skal lederteamet være lærende sammen om udviklingen af en løbende EVALUERINGSKULTUR. 4 gange om året er evaluering på dagsordenen i lederteamet, hvor der skal foregå sparring og videndeling i mindre grupper — hvad bøvler vi med i afdelingerne — hvad lykkes — hvilken effekt opnås?

Sådan har vi inddraget dagtilbudsbestyrelsen i arbejdet med den pædagogiske læreplan:

Dagtilbudsbestyrelsen har arbejdet med overgange. Der har været nedsat undergrupper — en omkring overgangsarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave og to (en i Solbjerg og en i Mårslet) omkring overgangsarbejde fra dagtilbud til skole. Der har deltaget forældrerepræsentanter fra bestyrelse og forældreråd, ledere og medarbejdere i grupperne.

• Overgangsarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave – her er der arbejdet med, hvordan overgangsarbejdet kan kvalificeres, særligt med fokus på kommunikation og forventningsafstemning mellem medarbejdere og forældre. Det udmøntede sig i udarbejdelse af en plakat: ’Ta’ initiativ til den gode dialog’.
• Overgangsarbejde fra dagtilbud til skole – her har der været dialog om årshjul og samarbejdet med skolerne. Særligt under Coronarestriktioner bidrog gruppernes arbejde til at kvalificere reviderede planer.

Der er delt erfaringer fra overgangsarbejdet i de to byer, som har ført til revidering af årshjul og indholdet i aktiviteter heri.

DEL 2: EVALUERING OG DOKUMENTATION AF ELEMENTER I DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØ

EVALUERING 1:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

Bliver vores fællesrum udnyttet, så det er til bedst gavn for børnene?
Vi oplever fællesrummet som et gennemgangsrum, hvor det er svært at finde ro til fordybelse og lege for børnene.
Konflikter og uro ved mange børn i rummet.
Borde fylder meget og bliver ikke brugt.
Hop i sofa.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Skema som blev krydset af i forhold til hvor mange børn, der var i rummet på bestemte tider af dagen.
Iagttagelse af, hvad børnene leger, når de er i rummet.
Hvad leger de med?
Hvad sker der når døren er lukket?
Hvad sker der når døren er åben?
Er der voksne i rummet som igangsætter lege?

Bliver rummet udnyttet, så børnene har mulighed for at skabe gode og udviklende lege?
Kan rummet udnyttes bedre og hvordan?

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Rummet bliver brugt af store og små.
Gennemgangsrum i stor stil.
Der sker fordybelse og kreativitet ud af lidt legetøj (magneter, en sofa)
Børnene skaber flere rum i rummet og er gode til ikke at overskride hinandens grænser.
Iagttagelser viser, at der er behov for, at der bliver sat gang i lege/skabt fysisk rum til børnenes leg.
Forskel på om døren er åben eller lukket i forhold til forstyrrelser for børnene.
Flere konstruktive/udviklende lege om formiddagen end om eftermiddagen.
Brug for ændring af det fysiske miljø i rummet.

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:
Vi fik opsat skydedør i den anden ende af fællesrummet, så der kan lukkes af til aktiviteter.
Ny indretning i rummet, så der er mulighed for leg i små rum i rummet.
Indkøb af skærmvægge, så ovenstående er muligt.
Hermed er det muligt at være flere børn i fællesrummet

Rummet udnyttes af børn i alle aldre og i små grupper. Det bruges til samlinger og udnyttes af vores aldersopdelte teams i børnehaven.

Rummet benyttes stadig oftest af børn, som selv igangsætter lege, så næste skridt er at flere voksne ikke tænker det som et rum, hvor børnene selv leger.

Sådan har vi brugt vores indsigter i de udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

At skabe flere små rum til få børn er positivt, og vi forsøger at føre det ud på legepladsen, hvor vi laver forskellige legestationer.
Opdeling med skærmvægge har spredt sig til hele huset.
Det har skabt opmærksomhed på, at det er godt at kunne flytte skærmvægge, så det er muligt at lave små legemiljøer, hvor behovet er. 

Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

Nej, men vi har en opmærksomhed på, at vi altid skal gøre det, som er til bedst gavn for børnene.

EVALUERING 2:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

Udfordringer med en pige som slår, skubber, siger grimme ting til de andre.
Fokus er at udvikle legekompetencer blandt pigerne. Positive handlemuligheder i interaktioner blandt pigerne.
Skabe rum for muligheder for fælles fokus på rollelege og for at pigerne får øje på pigen.
Vi vil skabe fastholdelse i leg og positiv adfærd mellem pigerne.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Vi laver kreativt projekt efterfulgt af noter på seddel, når aktiviteten er afsluttet.
Tumle og kropslig aktivitet efterfulgt af noter, når aktiviteten er afsluttet.
Skabe små rum, hvor en voksen igangsætter leg, efterfulgt af noter, når aktiviteten er afsluttet
Positiv opmærksomhed fra alle voksne.
Alle indsamler data.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Det virkede, når pigen fik positiv opmærksomhed fra de voksne.
De voksne skabte små, korte mødeøjeblikke.
Data viste en lille forbedring i pigens fastholdelse i aktiviteter og leg.
Når den voksne ikke var tæt på, kunne hun stadig miste fokus.
Svært at få den gode kontakt med de andre piger.
Pigen slår, skubber mindre, når den voksne er deltagende.
Ekstra fokus = bedre trivsel
Efter en tid hvor de voksne ikke havde samme fokus på pigen, blussede udfordringerne op igen.

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

Vigtigt med de små rum, hvor vi kan etablere små legegrupper.
Opmærksomhed fra de voksne er vigtigt.
Vi oplever vigtigheden af, at de små legemiljøer er vigtige for alle børns trivsel og udvikling, så det er noget vi fastholder.
Aktiviteter, både kreative, kropslige og samlinger er en fordel i små grupper, hvor man får tid til det enkelte barn og kan guide de børn, som har nogle udfordringer.

Sådan har vi brugt vores indsigter i de udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Vi arbejder så vidt muligt i mindre grupper. Vi oplever, at børnene får mest udbytte af aktiviteterne.

Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

Nej, men overvejelser i forhold til at se bagom barnet, så vi gør vores allerbedste for børnenes trivsel og udvikling.

DEL 3: NÆSTE SKRIDT

Med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe vil vi fremadrettet sætte mere fokus på disse områder af vores pædagogiske læringsmiljø:

Fremadrettet vil vi have fokus på børnefællesskaber, overgange (fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole) samt mad og måltider.
Vi vil gerne blive bedre til det, vi synes, vi er gode til.
Vi starter med en workshop, hvor vi skal have dialoger med forældrene om emnerne, så forældresamarbejdet er også en del af vores fokus, og en del af arbejdet med at forventningsafstemme med hinanden og samarbejdet. 

Sådan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur:

Vores evalueringer har understøttet meningsfulde drøftelser.
Vi arbejder med nogle justeringer, så vi bliver bedre til at formidle de evalueringer, vi laver til hinanden.