Dagplejen i Mårslet

Den enkelte dagplejer har åbent 48 timer ugentligt med individuel åbningstid inden for tidsrummet kl. 6.30 – 17.00 (fredag til kl. 16.15). Jeres barn må benytte dagplejerens fulde åbningstid, men I skal have forladt dagplejerens hjem ved lukketid.

Et dagplejehjem er et trygt og godt sted at være for jeres barn. Det er den enkelte dagplejer, som planlægger de pædagogiske aktiviteter ud fra behov og muligheder hos de børn, hun har i huset  

Vi ønsker, at:

• give barnet en rolig og tryg hverdag
• gøre barnet selvstændig og selvhjulpen
• lære barnet at respektere andre børn

Det er vigtigt, at jeres barn møder i dagpleje senest klokken 9.00. På den måde har dagplejeren mulighed for at tilrettelægge dagens aktiviteter.

Hvis barnet møder inden 7.30, tilbydes der morgenmad. Alle børn får lidt frugt eller brød om formiddagen.

Dagens aktiviteter

I Dagplejen Solbjerg-Mårslet er der fuld forplejning.
I dagplejen følger vi Aarhus Kommunes kostpolitik, som anbefaler fremstilling af mad fra danske råvarer, årstidsbestemte råvarer, alsidig og varieret kost osv.

Dagplejeren spiser et pædagogisk måltid med børnene, og det har flere formål:

• En sund livsstil/sunde spisevaner smitter. Man bliver lidt nysgerrig efter ukendt mad, når kammeraten prøver at smage
  
  
• Børnene er med i fremstillingen af mad. Vi tager f.eks. den hele frugt med ind til bordet, så børnene får en fornemmelse af, hvad der bliver serveret
  
  
• Når vi indtager et måltid, foregår der i høj grad en udveksling af holdninger hos børnene. Det fremmer den sproglige udvikling og giver børnene en fællesskabsfølelse, som dermed forstærker de sociale kompetencer
  
  
• Vi øver turtagning. At vente på, at det bliver ens tur, er i høj grad med til at forme demokrati og empatien hos børn

Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

Dit barns udvikling og trivsel er vigtig for os. I dagplejen arbejder vi ud fra de 6 læreplanstemaer, som udvikler sig løbende, og integrerer temaerne i vores daglige praksis:

• Alsidig personlig udvikling
• Natur, udeliv og science
• Kommunikation og sprog
• Kultur, æstetik og fællesskab
• Krop, sanser og bevægelse
• Social udvikling

Dagplejerne deltager løbende i faglige kurser, og holder en pædagogisk dag om året. Vores faglighed stimuleres ved aktuelle indspark – fx vigtigheden i at være nærværende og medlevende, i sproglig og motorisk udvikling, i trivsel for børn og voksne og meget andet.

Læs mere om arbejdet med børnenes udvikling og trivsel

At have et barn i dagpleje har den fordel, at I kommer til at se dagplejeren to gange dagligt. Derfor vil der være rig mulighed for at skabe et tæt samarbejde med et højt niveau af informationsdeling og nærvær.

Dette skaber grobund for en personlig relation mellem forældre og dagplejer samt en mere sammenhængende hverdag for barnet, da afstanden mellem hjem og pasning mindskes. Den tætte relation hviler selvfølgelig på, at der samtidig er respekt omkring dagplejerens privatsfære.

Planlagte samtaler

Som led i det systematiske pædagogiske arbejde med jeres børn, laver vi Statusudviklingssamtaler når barnet er mellem 9-14 mdr. og når barnet er omkring 2½ år. Både hjem og dagplejer udfylder et elektronisk skema, som danner baggrund for en samtale med forældre, pædagog og dagplejer. Jeres barn vil også blive sprogvurderet mellem 3 og 3,4 år. Desuden laver vi overgangsskema inden barnet begynder i børnehave.

Den pædagogiske leder og dagplejepædagogen stiller sig altid gerne til rådighed vedrørende jeres barns udvikling og trivsel. Og der er altid mulighed for en samtale. Forældre er altid velkomne i legestuen og til gymnastik.

Få indflydelse på hverdagen

I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

Samarbejde med forældre

Her finder I en opsamling på det hidtidige tilsyn i Solbjerg-Mårslet Dagtilbud. Opsamlingen er udarbejdet af dagtilbudsledelsen og en konsulent fra Børn og Unges forvaltning og er en del af det samlede arbejde med vurderingen af kvaliteten i Aarhus Kommunes dagtilbud. Opsamlingen redegør for arbejdet med kvaliteten i dagtilbuddet. Det næste uvildige tilsyn gennemføres i perioden februar til september 2024. Der arbejdes og føres løbende tilsyn med kvaliteten i dagtilbuddet i ledelseslinjen.

Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan i Dagplejen Mårslet 2022

DEL 1: ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Over de sidste 2 år har vi haft særligt fokus på disse dele af vores pædagogiske læringsmiljø:

Dagplejernes nærvær og opmærksomhed i forhold til at understøtte børnenes deltagelsesmuligheder i legestuens samling samt dagplejerens understøttelse af børnenes indbyrdes samspil og mødeøjeblikke i dagplejehjemmet. 

Sådan har vi organiseret vores evalueringskultur:

Vi har valgt en fælles evalueringsmodel for dagtilbuddet. EVALUERINGEN skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål. Herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pæda­gogiske læringsmiljø i afdelingerne og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den konkrete evaluering skal foregå på GRUPPENIVEAU, så alle medarbejdere løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogi­ske læringsmiljøer understøtter netop deres børnegruppes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Alle grupper skal 4 gange vælge et mål for børnene, som sættes ind i progressionsmodellen. Målet skal:

• tage afsæt i hvad børnene på den enkelte gruppe har brug for
• sætte fokus på et læringsmiljø; en hverdagspraksis, et projekt, en indsats, der kalder på ny viden eller forbedring.
• Herefter skal evalueringerne opsamles og systematiseres, så læring omsættes til justering/ændring af læringsmiljøer og praksis. Indsigter og ny læring deles på AFDELINGSNUVEAU.
• Sideløbende skal der ske læring på DAGTILBUDSNIVEAU, her skal lederteamet være lærende sammen om udviklingen af en løbende EVALUERINGSKULTUR. 4 gange om året er evaluering på dagsordenen i lederteamet, hvor der skal foregå sparring og videndeling i mindre grupper — hvad bøvler vi med i afdelingerne — hvad lykkes — hvilken effekt opnås?

Sådan har vi inddraget dagtilbudsbestyrelsen i arbejdet med den pædagogiske læreplan:

Dagtilbudsbestyrelsen har arbejdet med overgange. Der har været nedsat undergrupper — en omkring overgangsarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave og to (en i Solbjerg og en i Mårslet) omkring overgangsarbejde fra dagtilbud til skole. Der har deltaget forældrerepræsentanter fra bestyrelse og forældreråd, ledere og medarbejdere i grupperne.

• Overgangsarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave – her er der arbejdet med, hvordan overgangsarbejdet kan kvalificeres, særligt med fokus på kommunikation og forventningsafstemning mellem medarbejdere og forældre. Det udmøntede sig i udarbejdelse af en plakat: ’Ta’ initiativ til den gode dialog’.
• Overgangsarbejde fra dagtilbud til skole – her har der været dialog om årshjul og samarbejdet med skolerne. Særligt under Coronarestriktioner bidrog gruppernes arbejde til at kvalificere reviderede planer.

Der er delt erfaringer fra overgangsarbejdet i de to byer, som har ført til revidering af årshjul og indholdet i aktiviteter heri.

DEL 2: EVALUERING OG DOKUMENTATION AF ELEMENTER I DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØ

EVALUERING 1:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi har haft fokus på et læringsforløb, hvor legestuegrupperne har modtaget undervisning fra Børnekulissen, Aarhus Kommune.

Underviseren gav dels teoretiske oplæg til dagplejerne på et personalemøde, dels lavede hun et sang- og teaterforløb med børnene i legestuen over 4 gange. Herefter udfører dagplejerne seancerne i legestuen 1 gang ugentligt.

Vi satte fokus på nærværet til børnene, børnenes koncentration, sprog og samhørighed børn og voksne imellem.

Målet var at finde sammenhængen mellem det, den voksne gør, og hvornår barnet profiterer af forløbet/samlingen. Hvad virker godt/hvordan opnår vi det bedste læringsmiljø, så aktiviteterne er meningsgivende og bidrager til det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse?  

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:
Der er taget foto og video, som viser børnenes koncentration og reaktioner.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:
Vi lærte, at det er vigtigt, at de voksne sætter rammen. Strukturering og organisering har stor betydning for børnenes trivsel og læring.

De voksne var bevidste om at dele sig op og påtage sig forskellige roller.

1 dagplejer var ansvarlig for iscenesættelse og udførelsen af selve teaterseancen og for valg af sange/fortællinger.

De øvrige 2 dagplejere var ansvarlige for nærværet til børnene og for at medvirke til, at børnene fik interesse for aktiviteten samt at give dem mod på at deltage. De voksne satte ”stillads” op, med det formål at alle børn uanset alder skulle føle sig trygge i forløbet. Disse 2 dagplejere tog sig eksempelvis af de mindste børn, som kunne have brug for at sidde hos en voksen. 

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:
Vi erfarede, at det er vigtigt at holde fast i rammen og de voksnes roller, så børnene hele tiden kan være trygge i aktiviteten. Det er vigtigt at se på børnene og aflæse dem, i forhold til hvad de bliver optaget af, hvor længe de kan være med, og hvornår de mister koncentrationen. Vi skal stoppe ”mens legen er god”, så børnene har en god oplevelse og får lyst til at deltage igen næste gang.

Dette er set ud fra, at der ofte er diversitet i børnenes alder. Ved at aflæse børnene skal vi sikre, at vi møder det enkelte barn i dets nærmeste udviklingszone.

Sådan har vi brugt vores indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:
Vi er blevet mere opmærksomme på, at det i alle sammenhænge – både i den strukturerede planlagte leg/aktivitet og i den børneinitieret leg – er vigtigt at være nærværende og læse børnene samt at handle ud fra det enkelte barns reaktioner for derved at sikre, at barnet trives i legen/aktiviteten og opnår den bedste læring.  

EVALUERING 2:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:
Vi har haft fokus på social udvikling. Vi ville se på samspillet børnene imellem, hvordan børnene fandt hinanden i børnegruppen, hvor den gode kontakt opstod og hvordan relationerne børnene imellem kunne styrkes.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:
Vi har arbejdet med progressionsmodellen. Der var fokus på mødeøjeblikke børnene imellem/hvordan børnene fik øje på hinanden og oplevede ”det fælles 3.”. Antal mødeøjeblikke børnene imellem blev noteret på Post-it noter. Eksempelvis: I hvilke situationer fik børnene øje på hinanden/fandt hinanden. Hvornår opstod der mimik, smil, grin og undren børnene imellem.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:
Vi lærte, at det er vigtigt, at de voksne er nærværende og til stede og skaber et godt børnemiljø. De voksne skal være guidende og træde til, når et barn har brug for voksenstøtte.

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:
I visse situationer var der brug for at lave om på rækkefølgen i de praktiske rutiner, så den voksne kunne være nærværende og til stede, når børnene havde brug for det. Eksempelvis når børnene mødte ind på forskellige tidspunkter, hvor der efter afleveringen kunne være brug for guidning til børnene, så de kom sikkert ind i relationerne med de øvrige børn og gik i gang med legen.

Sådan har vi brugt vores indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:
De voksne skal dagen igennem være opmærksomme på samspillet børnene imellem. De skal se på ændringer i relationerne og træde til, når et barn har brug for guidning.

DEL 3: NÆSTE SKRIDT

Med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe vil vi fremadrettet sætte mere fokus på disse områder af vores pædagogiske læringsmiljø:
Vi vil have fokus på børnenes samspil/sociale kompetencer i legestuen. Ud fra diversitet i børnenes alder vil vi have blik på deres deltagelsesbaner i fællesaktiviteterne og være opmærksomme på at møde dem i nærmeste udviklingszone.

Sådan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur:
Vi vil fortsat bruge progressionsmodellen i arbejdet.