Hasselhuset
"Ethvet barn er det bedste barn, der findes". Vi er en glad lille 0-6-års institution, som har fokus på at skabe en tryg og udviklende hverdag. Vores forældresamarbejde er tæt, og et godt arbejdsmiljø er noget vi giver til hinanden. Hasselhuset ligger i hjertet af Solbjerg lige ved siden af byens skole, hallen og grønne arealer - kom endelig forbi!
Hasselhuset er en integreret institution fordelt på to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper samlet under ét tag. Vi leger og udvikler os på livet løs, vi vægter sund kost med 100% økologi - herunder følger vi Sundhedsstyrelsens retningslinjer for sukker - og vi sprudler af godt humør i vores hyggelige børnehus.
Du er altid velkommen til at besøge os efter aftale.
Hverdagen i Hasselhuset
I Hasselhuset har vi fokus på tryghed, trivsel og læring. Hos os er der plads til det enkelte barns personlighed. Ingen er ens, og ingen skal føle sig forkert eller utilstrækkelig – barnet skal derimod have en følelse af mestring.
Vi er en stueopdelt institution med fast personale på hver stue. På den måde ved børnene hvilke voksne, der er omkring dem og omvendt. De voksne mærker hvert eneste barn i løbet af dagen – trives de, hvad er de optaget af osv.
Skønt vi er stueopdelt laver vi også aktiviteter på tværs af stuerne. Vi laver pædagogiske aktiviteter inde såvel som ude, samt i lokalområdet. Vores hverdag er bygget op omkring ”Den pædagogiske læreplan” og læreplanstemaerne.
Vores hus består af to vuggestuegrupper:
Tyttebøvserne:
11 børn og 3 medarbejdere (1 pædagog, 1 pædagogisk assistent og 1 pædagogstuderende)
Troldeungerne:
11 børn og 3 medarbejdere (2 pædagoger og 1 medhjælper)
Herudover har vores køkkenansvarlige ca. 8 timer om ugen i vuggestuen
Vi har to børnehavegrupper:
Skovmyrerne:
23 børn og 3 medarbejdere (2 pædagoger og 1 pædagogisk assistent)
Brumbasserne:
23 børn og 3 medarbejdere (2 pædagoger og 1 medhjælper)
Normeringen i børnehaven kører efter en vippemodel, hvor børneantallet er lavest lige efter skolestart og stiger så frem mod næste sommerferie.
Ærlig kommunikation
Når børnene overleveres til en medarbejder eller til jer forældre, vægter vi et præcist informationsniveau, som beror på ærlighed. Vi fortæller, hvad der er sket i løbet af dagen og pynter ikke på tingene. På den måde kan vi som kollegaer regne med hinanden, lige som I forældre kan regne med os.
Fagligt stærkt personale i evig udvikling
Vores personalegruppe består af uddannet personale samt en pædagogstuderende og til tider pædagogiske assistentelever.
Vi er stolte af vores gode arbejdsmiljø, hvor vi aktivt udvikler hinanden i personalegruppen. Vi er vores egne og hinandens arbejdsmiljørepræsentanter, og vi er altid indstillet på at deltage i de pædagogiske refleksioner og diskussioner. Det gør vi for at opnå den faglige og personlige udvikling, så vi hele tiden kan give børnene det bedste.
Vi er en meget åben personalegruppe, og vi laver ikke noget, der ikke må ses. Derfor samarbejder vi jævnligt med Tværfaglig enhed (pædagog og sundhedsplejerske) og bachelorstuderende, der kigger os over skulderen for at give sparring eller for at lære af os.
Hasselhuset ligger i naturskønne omgivelser tæt på gode parkeringsforhold ved Solbjergskolen, biblioteket og hallen.
Vores hus er bygget i 2009 og indrettet med et stort, centralt beliggende fællesrum, hvorfra der er adgang til alle 4 stuer, samt køkken, vaskehus/depot og kontor. Hver stue har egen indgang og garderobe. Stuerne fungerer som læringsrum, hvor man kan sidde og læse, tegne osv.
Fra garderoben er der indgang til eget badeværelse med toiletter og puslefaciliteter. Selve stuen er placeret således, at dem på stuen er uforstyrret – f.eks. af børn, der møder ind eller hentes.
Hver vuggestuegruppe har eget krybberum.
Fællesrummet vedligeholder relationerne
Fællesrummet binder huset sammen med sin centrale beliggenhed – børnene har deres stue, og så er de også en del af et større fællesskab, som hedder Hasselhuset. I fællesrummet er der mulighed for at være i kontakt med sine søskende fra andre stuer. Børnehavebørnene har også mulighed for at bevare tilknytningen til de voksne fra vuggestuen, mens vuggestuebørnene kan ’snuse til’ børnehavelivet og blive bekendt med de voksne fra børnehaven.
Fællesrummet kan forvandles til atelier, teater eller motorikhal. Vi har et tæt samarbejde med en teatergruppe, som kommer og fremfører teaterstykker flere gange om året.
Motorikken og fantasien kommer også i brug, når vi fylder fællesrummet med baner, som vi laver af vores skumpuder og gymnastikredskaber.
Læs mere om vores aktiviteter i fællesrummet under ’Hverdagen hos os’.
Et godt mix udendørs
Vi råder over et stort uderum, som ligger op til Solbjergskolens boldbaner. Vores udeareal strækker sig på 3 sider af huset, og kan let opdeles til mindre arealer ved behov. Vi har en bålhytte og et areal med træer, som børnene synes er en skov – fantastisk legerum for børnene, hvor de kan grave huler.
Vores udefaciliteter er et godt mix af noget, der er givet og noget, hvor børnene selv skal finde på: nicher med træer, legehus, gynger, kæmpe sandkasse, en høvlebænk, byggeplader osv.
I Hasselhuset har vi en 100 % økologisk kostordning. Alle børn bliver tilbudt den samme mad til formiddag, frokost og eftermiddag. Vi har vores egen kostansvarlige med fagrelevant uddannelse, som sørger for, at vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for kost til børn på 0-6 år – dette i tæt samarbejde med sundhedsplejersken.
I samarbejde med forældrerådet har vi vedtaget at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer omkring børns indtag af sukker – det gælder også til fødselsdage.
Madmod og nærvær
De ansatte spiser et pædagogisk måltid sammen med børnene, for at være rollemodeller i forhold til fx at smage nyt og skabe en god og rar stemning omkring måltiderne – vi dyrker madmodet. Hvis børnene ikke kan lide maden, tilbydes de et alternativ – som regel rugbrød.
En del af det at være 100 % økologisk indebærer, at alle råvarer bruges i maden inklusive skrællen. Vi kan desuden se, hvad vi får serveret på tallerkenen – intet er skjult.
Vi vægter nærværet i måltidet – især i vuggestuen. Her har vi f.eks. lavet strategier for, hvordan vi voksne undgår at rejse os fra bordet for ikke at forstyrre måltidet. Vi har f.eks. rullebordet med mad inden for rækkevidde. Vi har også lavet bordplan, så der er faste pladser for børn og voksne, og den er synliggjort for personalet.
Vi stemmer om det
Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.
Samarbejde med forældre
Vi har altid daglig, positiv kontakt med forældrene. I løbet af barnets tid i vuggestue og børnehave har vi 6 planlagte samtaler, fordelt på:
- Introsamtale ved vuggestuestart
- 3 måneders samtale
- På vej mod børnehave
- Intro samtale til børnehave omkring børnehavestarten
- 3 måneders samtale
- På vej mod skolestart
Vi holder gerne flere samtaler ved behov. Det kan være jer forældre, der ønsker en samtale, eller os der vurderer, at der er et behov.
Det har stor betydning for barnets trivsel, at vi lytter til hinanden. Vi lytter meget på, hvad I forældre fortæller os om barnets behov og jeres behov i forhold til barnet – f.eks. under indkøring.
Venneforeningen
Vi har et tæt samarbejde med Venneforeningen som er etableret af og administreres af forældre. Formålet er at forsøde børnenes dag her i Hasselhuset. Det har de f.eks. gjort ved at sprede hygge til vores arbejdsfestdag, hvor de arrangerer maden og spiller musik for os. De har også tjent penge ind til gaver, der er til gavn for børnenes læring – gymnastikredskaber, legehus og meget andet.
Få indflydelse på hverdagen
I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.
Pædagogikken og eksempler fra praksis
I Hasselhuset ligger vores hovedfokus på kerneopgaven. Vi arbejder for, at alle børn har en tryg hverdag, og at der er plads til alle børns personlighed. Dette ser vi som fundamentet for, at alle børn kan trives og udvikle sig.
Vi arbejder for at skabe et pædagogisk læringsrum dagen igennem, hvor alle børn udfordres i deres nærmeste udviklingszone.
Vi holder planlagte stuemøder, hvor vi har fokus på det enkelte barn for at sikre, at alle børn er i trivsel.
Ude i børnegrupperne laver vi læringsrum/miljøer flere gange om dagen, og vi reflekterer og justerer løbende over, hvordan læringsmiljøet er. På den måde er det altid dynamisk, og det er altid med børnenes liv som udgangspunkt.
Børnefællesskaber
I garderoben
Fire vuggestuebørn er i garderoben med en pædagog. Børnene er kommet hjem fra tur. Nu skal de have overtøjet af.
Line på to år græder og siger: “Jeg kan ikke!” mens hun sparker ud med foden for at signalere, at det er svært at tage støvlerne af. Pædagogen henvender sig til Jonas, også på to år: “Jonas, vil du ikke hjælpe Line med at få støvlerne af?” “Jo!”, siger Jonas.
Han løsner velcroen på Lines støvle og hjælper hende med at trække støvlen af.
Line stopper med at græde og smiler til Jonas. Hun er glad for at få hjælp. Jonas smiler til Line. Han er stolt over at kunne hjælpe og bliver glad, fordi Line smiler til ham.
Næste dag er Lines overskud større. Hun løsner selv velcroen i støvlerne og tager dem af. Som noget ganske selvfølgeligt hjælper hun andre børn i garderoben med at få deres overtøj af.
I det daglige er det altid pædagogens opgave at stille passende krav til barnet, som det kan vokse med. Barnet skal have oplevelser med at lykkes, så det får mod på nye opgaver og udfordringer fremadrettet.
I eksemplet er det er op ad formiddagen. Børnene har været på tur. En del af dem er trætte og sultne. Overskuddet er mindre end først på dagen.
Pædagogen ser, at Jonas hurtigt får overtøjet af. Han har en god energi. Den kan han bruge konstruktivt ved at hjælpe andre børn af tøjet, som må have brug for det.
Når Jonas hjælper Line, vokser hans selvværd: Han kan bidrage med noget til fællesskabet og er vigtig i det. Når Line mødes med omsorg i en situation, hvor hendes overskud er lille, falder hun til ro og føler sig set og forstået.
Ud af omsorgen vokser altså Lines overskud, Jonas selvværd og ikke mindst samhørigheden og venskaberne i gruppen. Man trives i en gruppe, hvor man vil hinanden det godt.
Læring og fællesskaber i legen
Hulebyggeri i puderne
5 børnehavebørn leger i puderne. De leger 3 og 2 børn sammen.
Simon og Anders, de to ældste drenge på 4½ år siger til pædagogen: “Er det ikke rigtigt, at vi skal dele puderne? De siger, at vi ikke må få nogen. Og vi vil også gerne bygge en hule.”
Pædagogen tæller puderne og siger: “Hvis I skal dele dem, kan I få fire puder hver. Det kan man bygge en lille hule af. Hvis I bygger en hule sammen alle 5, har I rigtigt mange puder. Så kan I bygge en meget større hule.” “Det vil vi ikke!” siger drengene.
Camilla på tre år siger i munden på drengene: “Ja! Det vil vi gerne! Vi kan bygge den herovre ved sofaen. Så kan den blive rigtig stor!” Imens flytter et andet barn på 3 år to meget store skumklodser hen til hjørnet og signalerer, at de også kan bruges til at bygge med.
Anders og Simon kigger på Camilla, tænker lidt og siger så:
“Okay, vi vil gerne være med!” Og derpå er de fem børn i gang med at bygge en stor hule, imens de forhandler byggestil og strategier for samarbejdet.
Med pædagogen på sidelinjen bliver mulighederne i legen nuanceret og de bredere børnefællesskaber vokser. Børnene kan dele puderne og lege hver for sig, men de kan også samarbejde i den store gruppe og gøre legen større, både ved at inddrage flere materialer og være flere børn sammen. Når børnene leger i større grupper, stiller det flere krav til graden af samarbejde, deres kommunikative færdigheder, deres fleksibilitet og rummelighed. Men selvsamme udvikles også i højere grad forudsat legen understøttes af en blivende voksen, der kan oversætte og nuancere det der sker i dialogen og samspillet, når børnene skal nå til enighed i det nye arbejdsfællesskab.
Pædagogens støtte og stimulation - relationskompetent adfærd
De sure sokker
Kalle skal ud at sove, men han vil ikke. “ Kom,” siger pædagogen, men Kalle siger nej! Han vil virkelig ikke og sætter sig i hjørnet af sofaen med armene over kors.
Kalle har taget strømperne af. De ligger på gulvet. Pædagogen tager strømperne på hænderne. Den ene strømpe siger med en sjov stemme til den anden strømpe: “Jeg synes, du lugter lidt af sure tæer. Den anden strømpe griner og siger: Nej, det er dig, der lugter af sure tæer!” Kalle griner og vil have strømperne på hænderne. Han laver sin stemme om, og mens strømperne har en sjov snak i gang, går Kalle med ud på toilettet og får en ren ble.
Når pædagogen i situationen afleder vuggestuebarnet, hjælper hun det videre på en sjov og omsorgsfuld måde, hvor der ellers kunne være opstået en konflikt. Det er ikke rart at blive puttet til lur, hvis man er ked af det.
Legen med strømperne udvikler Kalles fantasi og kreativitet, understøtter hans sproglige udvikling og styrker relationen mellem barn og voksen.
Det er i “fredstid,” vi taler med børnene om det, der kan være svært. Nu hvor Kalle er faldet til ro, siger pædagogen: “ Du blev ked af det, da jeg ville putte dig. Fordi du legede så godt, og jeg forstyrrede dig.” “ Ja, så ville jeg ikke sove!” Kalle smiler til pædagogen. Han er tryg og rolig, fordi han bliver mødt af en voksen, der forstår ham og kan hjælpe ham med at sætte ord på sine følelser.
Pædagogen understøtter fællesskabet
Ny i børnehaven
Børnehaven er på tur. Stine er med. Hun er ny i børnehaven. Hun er lidt genert og tilbageholdende. Børnene løber op og ned ad en bakke. Stine kigger på. “Se!” siger Stine og peger på en Mariehøne i græsset. “En mariehøne! Og se, der er også en!” siger pædagogen. Deltagende og med begejstring i stemmen. Nu kommer Marie og kigger nysgerrigt ned i græsset. Stine siger: “Se Marie!” og peger. Marie kigger på Mariehønen og kigger tilbage på Stine. Hun smiler til Stine. Pædagogen spørger pigerne, om de vil være med til at finde flere dyr. “Måske kan vi finde en bænkebider eller en lille snegl under træstubben?” Pigerne følger med og er optaget af at finde insekter sammen. De bliver enige om at finde blade og blomster, som dyrerene kan spise.
Når pædagogen er deltagende og undersøgende sammen med Stine, føler hun sig set og hørt. Hun bliver tryg i relationen og tør tage flere initiativer i mødet med nye voksne og børn. Når vi bliver optaget af noget fælles, vokser samhørigheden, fordi vi har noget at være sammen om. Ud af fælles aktiviteter kan vi opbygge relationer og venskaber.
Pædagogen er katalysator for pigernes møde, men trækker sig i baggrunden, da pigerne begynder selvstændigt at tage initiativer til aktivitet sammen. På sidelinjen kan pædagogen iagttage pigerne og komme med input til samspillet, hvis pigerne får brug for det. Pædagogen sikrer at Stine føler sig set og tryg. Det er afgørende for, at Stine finder mod og overskud til at indgå i nye relationer og etablere nye venskaber.
Tilsyn
Forældrerådets kommentarer til den uvildige tilsynsrapport
Er der noget fra tilsynet I i forældrerådet blev særligt optagede af?
Rapporten afspejler hverdagen i Hasselhuset med engagerede og fagligt dygtige pædagoger der søger at skabe et fælles og inkluderende rum for vores børn.
Vi mødes af responsive og fleksible pædagoger der benytter erfaringsbaserede systemer og metoder til at understøtte børnenes læring.
Hvilke drøftelser i forældrerådet har det uvildige tilsyn givet anledning til?
Rapportens konklusion angående områder til justering gav mulighed for dialog omkring hvordan indretningen af det fysiske legemiljø og f.eks turtagning, læsning og skrivning kan inkorporeres i en travl hverdag.
Hvordan vil vi som forældreråd understøtte afdelingens arbejde med anbefalingerne fra det uvildige tilsyn?
I forældrerådet vil vi sammen med Hasselhusets pædagoger og ledelse bruge rapporten som et afsæt for fortsat god dialog og videre samarbejde.
Områder til justering vil blive taget op igen i plenum for at sikre kontinuerlig forbedring af praksis, og også danne grundlag for diskussioner omkring hvordan både aktive og inaktive forældre kan bidrage til det positive samarbejde.
Der er forslag om at genoptage disse punkter løbende på forældrerådsmøder for at tjekke for opdateringer og eventuelle emner der skal diskuteres videre fra gang til gang.
Stuerne i Hasselhuset
Skovmyrerne: 40 23 16 67
Brumbasserne: 40 23 18 02
Tyttebøvserne: 40 23 17 81
Troldeungerne: 40 23 17 29