Med børnene som omdrejningspunkt

Vi har børnene på sinde med vores adfærd

Det pædagogiske personales professionelle relationskompetence spiller afgørende ind på kort og lang sigt, når vi bidrager til børnenes trivsel og alsidige udvikling.

Gennem praksiseksempler fra en formiddag i Skovbørnehusets vuggestue i Mårslet, giver jeg et indblik i, hvordan det pædagogiske personale bevidst handler relationskompetent i samspillet med børnene for at skabe tryghed, omsorg, samhørighed og læring.
Evnen til at handle relationskompetent giver også betydning for den praksis, vi lægger mærke til, når vi fører uvildigt pædagogisk tilsyn i afdelingerne, som vi netop er begyndt på med en 2-årig kadence. Sidste halvdel af temabrevet giver i den anledning et lille indblik i det pædagogiske tilsyn.

Kendetegn ved relationskompetent praksis

Skovbørnehusets formiddagssamling i vuggestuen – og samlinger generelt i dagtilbuddets afdelinger – er et tidspunkt på dagen, hvor det pædagogiske personale bruger deres relationskompetence i praksis, så det får positiv betydning for stemningen og de tilstedeværende børn.

Louise Klinge – dansk forsker indenfor relationskompetence – har både lavet videoer og film, som udfolder de fem kendetegn ved relationskompetent praksis (se links i bunden af temabrevet). Kendetegnene er oftest i spil på samme tid i pædagogens adfærd, men her opstilles de kort og adskilt for overskuelighedens skyld:

1) afstemmere 
– små udtryk i ord og handlinger, der viser børnene, at man har dem på sinde: smil, ord, berøring, toneleje, spejling.

2) omsorgsetiske handlinger 
– når pædagogen styrker barnets etiske ideal efter at møde omverdenen og sig selv på en omsorgsfuld måde. Sker ved at udvise en dyb respekt for barnets eksistens og ved at give barnet erfaringer af at kunne gøre godt her i verden, fx ved at gå i dialog med barnet, sætte barnet før reglen, lade barnet hjælpe til.

3) imødekommelse af børns autonomibehov 
- gennem oplevelser af at have indflydelse på eget liv og gennem meningsfulde aktiviteter, som børnene gerne frivilligt vil tilslutte sig. Pædagogen er verbal inviterende, begrunder handlinger og forsøger at sætte sig i barnets sted.

4) imødekommelse af børns kompetencebehov
- gennem passende udfordringer, der hverken er for svære eller for lette, og stiller opgaven klart og tydeligt med klar struktur.

5) imødekommelse af børns samhørighedsbehov
- gennem oplevelser af at føle sig forbundet med de voksne omkring sig og med de andre børn ved at være en værdsat del af fællesskabet. Pædagogen inddrager barnet og engagerer sig på lige fod med barnet.

Tryg havn i Karens favn

Inden vuggestuens formiddagssamling sad pædagogen Karen som en fuglemor med alle sine fugleunger i vuggestuens redelignende møbelarrangement – i øjenhøjde med børnene og helt omkranset af børnene. Karen havde alle børns opmærksom, og hun brugte sig selv og adskillige afstemmere til at skabe en omsorgsfuld stemning for børnene inden samlingen:

Stemmeføringen var blid og vuggende, ordvalget var inddragende, spørgende, svarende, engageret. Børnenes navne blev brugt, og samhørigheden blev styrket. ”Er du med”, spurgte hun barnet med navns nævnelse og fik øjenkontakt. ”Hvor er nissen”, spurgte hun alle børn og fik svar. 

Døren blev åbnet nogle gange med aflevering af børn og beskeder. Sangen og nærværet blev kortvarigt brudt, men oprettet igen gennem Karens blide, til tider skiftende betoning.  
”Nu skal vi rydde op”, sagde Karen tydeligt og fortsatte med klare anvisninger: ”Bolden skal i kurven her, klodserne skal i denne kasse” flankeret af benævnelser af, hvad børnene gjorde godt. Børnene vidste, hvad de skulle gøre, og sværhedsgraden syntes passede til børnenes formåen. 

Så er vi her igen

Modsat stunden i reden, hvor stemme og mimik blev brugt for fuld udblæsning, var der under samlingen en større variation mellem lyd og bevægelse. 10 børn (to børn var der ikke) og de voksne – Karen, Helle, Nanna og Lærke – var samlet på en afgrænset skummåtte. Rosen fra oprydningen sad stadig i kroppen og flere anerkendende ord for at sidde samlet så flot kom dryssende i en lind strøm. 

’Så er vi her igen’, blev der sunget i kor, mens der blev klappet i takt, for at blive samstemt og tunet ind på det, der skulle ske. Det, der skulle ske, havde børnene tydeligvis prøvet før, da aktiviteterne syntes genkendelige og tilpas udfordrende for dem. 
Børnenes samhørighedsbehov blev imødekommet gennem hele samlingen – fx gennem optælling og benævnelse af deres navne en for en. Da velkomstsangen var færdig, hjalp pædagogen børnene til at nedregulere sig ved at skifte fra bevægelse til lyd: ’Uuhhh’, sagde hun og pustede luft ud af kroppen. Det var tydeligt, at hun var rollemodel for børnene, og hendes måde at handle på virkede, fordi hun gjorde tingene langsomt, højt og tydeligt. Børnene fik dermed mulighed for at kopiere det, hun gjorde. 

Del af fællesskabet på flere måder

Samlingen i vuggestuen havde stort fokus på at gøre børnene til en værdifuld del af et inkluderende fællesskab gennem forskellige sange- og fagtelege og herunder imødekomme børnenes kompetencebehov. De voksne var lyttende og positivt kommunikerende, de var deltagende og understøttende – og så var de skøre og sjove med deres kroppe. 

En af legene gik ud på at gemme sig på skift under tæppet og blive fundet af de andre. Nogle af børnene fik en hjælpende hånd til at styre tæppet. Andre havde kun lyst til at være den, der fandt frem for at være den, der gemte sig – alle børn var stadig en værdifuld del af fællesskabet, fordi de voksne var respektfuldt understøttede og gav dem medbestemmelse, så de kunne deltage i aktiviteten på værdig vis.
Det samme gjorde sig gældende, da en af børnene fik lov til at bestemme, at de skulle synge ’Lille skorstensfejer’: ”God idé”, sagde en af de voksne og videreformidlede det til hele gruppen.

Tilsyn i afdelingerne

Der kunne have fundet fejlafstemmere sted i de konkrete situationer, som det korte kig bød på i forbindelse med vuggestuens formiddagssamling. På et tidspunkt løb en af børnene hen til døren og pegede begejstret på et barn udenfor. I stedet for at sige ”kom tilbage og sæt dig ned” til barnet, kom den voksne derimod barnet i møde, der hvor det var, ved at give barnet medhold i, at der var det andet barn rigtigt nok. Derefter gik de sammen tilbage i samlingen.

Det vækker altid glæde og stolthed i mig at opleve den stærke pædagogiske faglighed, når jeg løbende er ude i afdelingerne, eller når jeg i andre sammenhænge oplever det pædagogiske personales faglighed og engagement.

De sidste 5 år har jeg ført tilsyn med det pædagogiske indhold og læringsmiljø gennem aftalte besøg i afdelingerne, hvor jeg efterfølgende har givet feedback og sparret med den pædagogiske leder. Indtil nu har tilsynet ligget i ledelseslinjen, hvor det enkelte dagtilbud selv besluttede, hvordan de konkret førte tilsyn. Siden efteråret 2022 har jeg efter besøgene givet feedback til hele personalegruppen på et p-møde. Det har været en form for ’generalprøve’ for de kommende uvildige pædagogiske tilsyn, som netop er begyndt i vores dagtilbud primo 2024.

Uanmeldte observationer
Hvert andet år fører en specialkonsulent fra forvaltningen et uvildigt pædagogisk tilsyn i halvdelen af dagtilbuddets afdelinger. Dagtilbuddets ledelse fører tilsyn med den resterende halvdel af dagtilbuddets afdelinger. Efter to år ’bytter’ de afdelinger, så de får ført tilsyn med resten af dagtilbuddets afdelinger.

Jeg har sammen med to af de pædagogiske ledere fået oplæring i, hvordan vi skal arbejde med det samme observationsredskab som specialkonsulenten:  
I institutionsafdelingerne skal vi bruge observationsredskabet ITERS i vuggestuegrupper og ECERS i børnehavegrupper.
I dagplejen anvendes KVALid. Fælles for alle tre redskaber er, at de ser på de rammer, som børnene tilbydes og om alle børn får gavn af rammerne.

Første skridt i tilsynet går ud på, at vi skal observere dagligdagen på stuerne/i dagplejehjemmet som var vi en flue på væggen. Det er en spændende opgave, hvor vi kigger efter mange forskellige ting: 

• interaktion mellem børn og voksne
• interaktion børnene imellem
• er legetøj og materialer tilgængelig for alle børn
• hvor meget ventetid er der for børnene
• har børnene mulighed for selv at vælge, hvad de gerne vil lave, eller bliver de fastholdt i aktiviteter, der ikke fanger dem
• udvikling af børnenes sprog – bliver der sat ord på handlinger
• bliver børnene udfordret motorisk og er sikkerheden i orden… og rigtig mange andre ting.

Der er med andre ord mange opmærksomhedspunkter for medarbejderne, og det er ikke noget nyt. Derimod er det nyt at skulle ses efter i sømmene på den måde, hvilket kan give lidt sommerfugle i maven.
Det, der er vigtigst, er den opfølgende dialog på det anmeldte tilsynsbesøg, hvor vi drøfter det samlede billede af den enkelte afdeling med fokus på, hvilke indsatser vi skal prioritere.

Det uvildige pædagogiske tilsyn i tre skridt

Første skridt i det uvildige pædagogiske tilsyn er:

En uanmeldt observation med en varighed af 3 timer i vuggestue eller børnehave og to timer i dagplejen. Den uanmeldte observation finder sted senest en uge før det anmeldte tilsynsmøde.

Andet skridt i det uvildige pædagogiske tilsyn er:

Et anmeldt tilsynsmøde, der varer 3 timer

Tredje skridt i det uvildige pædagogiske tilsyn er:

Den pædagogiske konsulent udarbejder en rapport til gennemlæsning i afdeling og i forældrerådet. Tilsynsrapporten skal offentliggøres på hjemmesiden senest en måned efter tilsynsmødet.

Links

Louise Klinge præsenterer relationkompetencens betydning, kendetegn og betingelser i denne artikel og video: https://emu.dk/grundskole/undervisningsmiljoe/faellesskabende-didaktikker/hvorfor-er-den-professionelle

Læs mere om det uvildige pædagogiske tilsyn her: https://detvigoer.aarhus.dk/laering-og-udvikling/paedagogisk-udvikling/kvalitet-og-tilsyn-i-boern-og-unge/#1

Pædagogerne Lonni og Anne fra afdelingen Valhalla har været medskribenter på dette temabrev.

Vi udvikler børnenes sociale kompetencer

Leg, trygge relationer og fagpersonlig dømmekraft er væsentlige faktorer til at styrke børnenes sociale udvikling og fællesskaber ude i dagtilbuddets afdelinger. Valhalla i Mårslet fortæller i dette temabrev om, hvordan de som fagpersoner strukturerer arbejdet med netop at styrke børnenes sociale kompetencer og indbyrdes legerelationer.  

I Solbjerg-Mårslet Dagtilbud er det pædagogiske personale optaget af, hvordan alle børn kan indgå i fællesskaber, så de rustes til livet i vuggestue og børnehave såvel som til den videre færd i livet. Vi arbejder i den forbindelse med en neuroaffektiv tilgang. Grundtanken går her ud på, at mennesket udvikler sig gennem de relationer, det indgår i, og hvor den følelsesmæssige forbundethed — der opstår i samspillet — har en betydning for menneskets trivsel og udviklingsmuligheder. (Link til mere læsestof om den neuroaffektive tilgang finder du i bunden).

Progressionsmodel som værktøj 

I Valhallas børnehave arbejder pædagogerne Lonni, Anne og kollegaerne målrettet med at skabe progression for børnenes sociale kompetencer gennem leg og udvikling af børnenes indbyrdes legerelationer. Derfor arbejder de — ligesom resten af dagtilbuddet — ud fra en progressionsmodel, som hjælper dem med at undersøge, reflektere over samt evaluere læringsmiljøet og de handlinger, der skal til for at understøtte barnets følelsesmæssige, personlige og sociale udvikling gennem leg. (Link til artikel om dagtilbuddets progressionsmodel finder du i bunden)

Nærværende og legende voksne

Hver uge deltager Valhallas børnehavebørn aktivt i en mindre legegruppe af 3-5 børn, hvor der leges ud fra en slags lege-manuskript. Lonni og Anne arbejder med de yngste børnehavebørn, og de er optaget af at udvikle børnenes legekompetencer og indbyrdes relationer – dette ved at give børnene nogle gode erfaringer med rolleleg i et trygt læringsmiljø.

I legegruppernes rollelege vægter pædagogerne, at legen har et tydeligt forløb med start-midte-slutning, og at børnene gør sig nogle erfaringer med at fordele rollerne i legen, som også skifter undervejs. Børnene skulle gerne gøre sig nogle erfaringer og tilegne sig nogle kompetencer i legegruppens leg, som de kan tage med sig ud i den frie leg i andre sammenhænge.
Ydermere er der selvfølgelig et stort fokus på det indbyrdes samspil børnene imellem og mellem børnene og den legende voksen.

Den deltagende pædagog i legegruppen er nærværende og legende. Denne legestund med værdifuldt samspil prioriteres højt uden udefrakommende forstyrrelser. Den deltagende pædagog får en unik mulighed for at opleve de enkelte børn i en relationel kontekst. En kontekst, som både er med til at skabe en tryg tilknytning til dem som voksne og en tryg legerelation til de andre børn. Det oplevede  giver også den deltagende pædagog bedre forudsætninger for at støtte de enkelte børn i andre sammenhænge.

Når vi voksne er i legen, kan vi godt ’gå forrest’ noget af tiden ved fx at oversætte børnenes kropssprog og intentioner overfor hinanden, men meget af tiden er vi ligeværdige legedeltagere.

- Lonni, pædagog i Valhalla

Leg fyldt med mødeøjeblikke

Hos de yngste børnehavebørn leger de lægeleg, og det har de gjort i et halvt år nu. Legen er omsorgsbetonet, og der er et stort fokus på gensidig tillid og respekt. Lægelegen er fyldt med mødeøjeblikke, og børnene har virkelig øje for hinanden. De legende voksne har samtidig øje for det enkelte barns progression.

De store forskelle på rollerne i legen giver mulighed for, at det enkelte barn kan starte i legen — og være en del af legefællesskabet — på den måde, det ønsker og kan håndtere. For eksempel er det et stort skridt for nogen at gå fra at være lægen — som er den, der oplever at have kontrollen — til at være patienten i legen. Rollen som læge handler også om at være nysgerrig og respektfuld overfor det andet barn og skabe omsorg ved fx at forbinde en brækket fod.

Som patient er man objekt for megen opmærksom fra de andre, og her er det fx muligt at lære om egne og andres grænser, og få sagt fra på en god måde. 
Det, at stå ved sig selv og turtagning øves ligeledes i legen, da legen altid starter med følgende dialog:
Læge: "Hej, jeg hedder Peter, og jeg er læge. Hvad hedder du?"
Patient: "Hej Peter, jeg hedder Mette."
Læge: "Hej Mette, hvordan kan jeg hjælpe dig? Har du ondt nogen steder?"

Legegrupperne forløber ikke altid som forventet, men der er altid mange gode mødeøjeblikke mellem børnene og mellem børnene og den voksne, hvilket bidrager til de vigtige trygge relationer.

- Lonni, pædagog i Valhalla

Meningsfuldt data

Når det pædagogiske personale arbejder med progressionsmodellen, foretager de også dataindsamling. Det har været vigtigt for Lonni — som også er fagligt fyrtårn i dagtilbuddet — at denne data er så meningsfuld og anvendelig for praksis som muligt. Derfor har de i Valhalla arbejdet både struktureret og kreativt i deres måde at indsamle data på.

"Den bedste måde, at vi som voksne får indsigt i børnenes perspektiver og indre verden på, er ved at spørger dem," fortæller Lonni. De har derfor — foruden observationer og faglig indsigt — arbejdet med børneinterviews.

Nye perspektiver for de voksne

I forbindelse med dataindsamling var de voksne nysgerrige på, hvem barnet oplevede som sine venner, og hvem barnet potentielt kunne støttes til at danne en relation til. Derfor besvarede alle børnene enkeltvis spørgsmålene: ”Hvem kan du godt lide at lege med?” og ”Er der andre børn, du godt kunne tænke dig at lege med?”

Alle svarene blev bearbejdet ved at tegne det ind i et skema. Skemaet, der blev anvendt, var en cirkel med alle børnenes billeder rundt i cirklens kant. Barnets besvarelser blev noteret ud for barnets navn, og derefter kom der gang i farveblyanterne. Stregen blev tegnet grøn mellem dem, hvor de begge havde nævnt hinanden, som indikation på en god relation. Der blev tegnet en orange pil for dem, hvor kun det ene barn havde nævnt det andet barn, som indikation på en potentiel relation, som de voksne kunne støtte op omkring.

De voksne tæt på børnene havde inden børnenes besvarelser angivet deres oplevelse af, hvem børnene havde gode relationer til. Disse data blev sammenholdt, og de voksne fik nu en positiv erkendelse: De fleste af børnene havde selv en oplevelse af at have flere gode venner, end de voksne havde troet.

Data blev blandt andet anvendt til dannelsen af de forskellige legegrupper, som desuden er dynamisk i forhold til de forskellige børns relationer, sociale udvikling og legekompetencer. Ligeledes havde pædagogerne nu en viden om, hvilke børn de særligt skulle være opmærksomme på at støtte relationelt, og hvilke potentielle legerelationer børnenes selv oplevede.

Fælles fokus og faglige refleksioner

Arbejdet med progressionsmodellen har givet det pædagogiske personale i Valhalla et fælles fokus, samt sat mange faglige refleksioner i gang: hvor vil vi hen, hvordan gør vi hinanden bedre og hvilke løbende justeringer skal der til for at støtte børnene bedst muligt?

Vi har reflekteret over vores arbejde i næsten alle tænkelige situationer: til stuemøder, personalemøder, når vi passerer hinanden på stuen og sågar efter fyraften. Dette har gjort, at vores refleksioner har nået et nyt niveau, fordi vi har reflekteret videre over vores egne refleksioner, og derved opkvalificeret vores pædagogiske indsats samt det læringsmiljø, vi tilbyder børnene i hverdagen.

- Anne, pædagog i Valhalla

Arbejdet med progressionsmodellen og data har været både givende og fagligt interessant. Løbende er der indsamlet data, som er blevet bearbejdet. Ny indsigt og handlinger er opstået på baggrund af refleksioner og beslutninger, som optimerer læringsmiljøerne for børnene. Forældrene er også løbende inviteret ind i arbejdet gennem en gennemsigtighed på Aula og forældremøder i forhold til det pædagogiske fokus, arbejdet med læringsmiljøerne, mål for børnene, dataindsamling med mere.  

Evalueringen og læringen

Målet for børnene var defineret således i progressionsmodellen: ”At børnene får udviklet og styrket deres indbyrdes legerelationer samt legekompetencer”. I Valhallas børnehave føler de sig godt på vej mod målet, og med de ord får du her et eksempel på dette:

"Et barn kommer susende i sin ambulance. Barnet har travlt, for bag på cyklen har han en syg hund, der hurtigt skal til dyrlæge. Der er ingen tvivl om, at hunden har ondt — det kan man tydeligt høre på dens piben på trods af smilet i øjnene under kasketten. Lige om hushjørnet venter dyrlægen i sin praksis, som er etableret af kasser stablet rundt om et bordbænkesæt. Klar til at tage imod endnu et dyr, der har brug for hjælp."

I det sekund spreder smilet sig ekstra stort på Lonni og Annes læber. For ambulanceføreren startede måneder tilbage med slet ikke at ville være en del af legegrupperne. Børnene kommer fra forskellige legegrupper og har ikke leget sammen tidligere. Nu mødes de i legen som det mest naturlige, og med deres erfaringer fra lægelegen formår de nu at viderebringe disse erfaringer i en ny leg.

[Læs mere om Solbjerg-Mårslets arbejde med progressionsmodellen fra en artikel af Børn og Unge lavet i december 2022]

[Se denne video på YouTube med Susan Hart, hvis du vil introduceres til neuroaffektiv udviklingspsykologi]  

Legen lægger grunden for børnene 

”Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel. Man bliver gammel, fordi man holder op med at lege”. Sådan lyder én af mange versioneringer over budskabet, at legen er værdifuld og nødvendig gennem hele livet — og leget på livet løs, ja, det gør vi naturligvis i Solbjerg-Mårslet Dagtilbud. 

Jeg vil påstå, at dagtilbuddene er vores vigtigste uddannelsesinstitution, og at netop legen er et afgørende element. Det er gennem leg, at vi opnår trivsel, læring udvikling og dannelse for børnene. Derfor er vi optagede af at skabe rammer med plads til og mulighed for leg. I denne sammenhæng handler rammer om rum og indretning — både ude og inde — og i høj grad også af de voksnes kompetencer og tilgang til børnene.

Fortællingen — vi nu skal høre — fra Børnehuset Bøgevangen er et godt eksempel på, hvordan vi efterlever den pædagogiske læreplan, hvor der blandt andet står: 

Børns leg er grundlæggende for deres sociale og personlige læring og udvikling, og legen har en værdi i sig selv. Leg betyder både børns spontane leg på deres helt egne præmisser, og den leg, der igangsættes, rammesættes og eventuelt understøttes af de voksne omkring børnene. Leg, læring, udvikling og dannelse sker i børnefællesskaber, som de voksne sætter rammerne for.

Her fortæller et par gæve pædagoger fra Børnehuset Bøgevangen om legen i deres arbejdshverdag.

Vedvarende ild for pædagogfaget

Kirsten og Gitte har begge fejret 20-års jubilæum som pædagoger i Børnehuset Bøgevangen – Kirsten i vuggestuen og Gitte i børnehaven. De besidder en ild, der brænder for pædagogfaget:
Kirsten elsker at arbejde med de 0-2-årige børn, som skal have hjælp til det meste i begyndelsen, men gradvist bliver til små selvstændige mennesker.

Gitte tror aldrig, at hun bliver færdig med at være pædagog – fordi det er så spændende at arbejde med børn, og fordi der hele tiden tilføjes ny viden til hendes pædagogiske værktøjskasse. Forskelligheden blandt kollegaerne og deres kompetencer samt deres engagement er også noget, som driver Gitte i jobbet som pædagog. 

Nærvær i øjenhøjde

Kirsten arbejdede i fritidsklub, før hun blev vuggestuepædagog. I klubben kunne man sagtens igangsætte aktiviteter for børnene og derefter trække sig lidt væk for at lave andre ting. Det kræver imidlertid et indgående nærvær og en vedvarende tilstedeværelse ved børnene i en vuggestue.

Som vuggestuepædagog er jeg tæt ved børnene gennem dagen. Jeg er deres trygge base og voksne, som afkoder deres signaler og behov, så derfor gælder det om at være i øjenhøjde med børnene.

Kirsten, pædagog i vuggestuen

Øjenhøjden med børnene etableres godt ved bordene, hvor de små 1-årige vuggestuebørn kan lide at lege. Fra bordet kan børnene overskue legen med fx Duplo-klodser, og her er der blandt andet motorisk læring at hente. Ved bordet øver børnene sig også i at vente på tur og andre sociale spilleregler. Som Kirsten fortæller, så kan det være en øvelse i sig selv at sidde ved siden af andre børn, som også leger.

Med i legen — eller i vejen? 

I vuggestuen bruges legen i høj grad i forbindelse med turtagning og træning af sprog. ”Vi som voksne er meget i spil, fordi vi løbende gøder legen, for at holde den i gang, da børnene endnu ikke har lært dette. Fra børnene er 2-2½ år begynder de selv at finde på lege, og her gælder det om, at vi voksne kender vores besøgstid, når vi faktisk er mere i vejen end med i legen. Så kan vi i stedet for stå på sidelinjen og bidrage med en enkelt sætning, hvis legen behøver det”, siger Kirsten

Der er også de strukturerede lege, hvor vi voksne er de styrende. Det er, når vi gerne vil have noget konkret ud af legen, fx når vi hopper for målrettet at træne motorikken eller spiller billedlotteri for at træne sproget Kirsten, pædagog i vuggestuen

Kirsten runder af med at slå fast, at det skal være sjovt at lære og udvikles. ”Det kan leges ind at blive selvstændig — alt fra at gå på toilettet til selv at tage flyverdragt på. Det kan godt være, at der bøvles med flyverdragten indtil det lykkes, men at se den selvtillid og det selvværd det giver at opnå noget selv, ja, det er guld værd”. 

Bevidste børnehavebørn

I børnehaven forfines alt det, som børnene har tilegnet sig af færdigheder i vuggestuen. Legen er stadig en naturlig og oplagt måde at udvikles og være til i livet på. ”Børnene er blevet mere bevidste om hinanden, og de har styr på, hvad de andre børn kan og gør”, fortæller Gitte. ”Han gør sådan, hun gør sådan, og ham der er god til LEGO!

Børnene er gode til at bruge eller lære af hinandens færdigheder, mens de også kan lide at være en del af et projekt — som fx når de store børnehavebørn arrangerer en fest for de små, eller når børnene selv inviterer bedsteforældrene til besøgsdag.

Gitte, pædagog i børnehaven

”Vi som voksne i børnehaven vurderer hele tiden vores rolle og position i arbejdet med de 3-6-årige: Går vi foran børnene ved at være den styrende og skabende voksen? Går vi ved siden af børnene ved at være den støttende, medskabende og undersøgende voksne? Eller går vi bagved børnene ved at trække os i baggrunden og lade børnene selv?  Det, at følge børnenes initiativer kan nemt føre til noget sjovt: Et barn foreslog en dag at lave en kaninmaske. Det førte til 'at lege kaniner,' som førte til en snak om, hvad kaniner spiser, som førte til en snak om, hvordan man passer kaniner for til sidst at føre til at lege dyrehospital”, erindrer Gitte. 

Vigtige relationer 

For Gitte er relationer et centralt begreb, når børnehavelivet skal beskrives. Derfor bliver fællesskabet dyrket både i store og mindre grupper. Fællesskabet og relationerne sker ikke kun blandt børnene, men også mellem børn og voksne.

Det giver en god relation børn og voksne imellem, når vi spejler os i hinanden.

Gitte, pædagog i børnehaven

Børnene kan fx lide, hvis vi voksne laver fejl eller gør tingene på en ikke-bestemt måde. Det får smilet frem hos børnene, og vi kommer også på ’bølgelængde’ på den måde”, siger Gitte.  

Perfekt, når vi kan bruge hinandens kompetencer

Gitte fortæller, at det pædagogiske personale er gode til at bruge hinandens kompetencer, når det drejer sig om arbejdet med børnene. Det smitter af på både børn og voksne, når man kan mærke, at nogen brænder for noget — det gør det hele sjovere. To af vores unge medhjælpere har fx lige taget initiativ til at starte et gymnastikhold op i børnehaven. Det gør de, fordi de har interesse og flair for gymnastik, bevægelse og fodbold. ”Det er herligt med forskelligt input – vi vil have glade og nysgerrige børn”, afrunder Gitte. 

Epilog 

Vores medhjælpere i dagtilbuddet tilbydes korte forløb omkring leg. Vores ressourcepædagog har skræddersyet forløbene målrettet medhjælpere for at give dem konkrete værktøjer til at arbejde med leg hos børnene. Cassandra fra Hasselhuset er en af de medhjælpere, der har deltaget i et forløb:  ”Jeg har fået gode ideer til at komme i gang med at lege med børnene – både hvor jeg deltager i legen, og hvor jeg er hende, der sætter legen i gang. Forløbet har givet mig et større overblik over, hvad jeg kan bidrage med i arbejdet. Det har været megafedt at deltage i, og det har givet andre og nye perspektiver.”

Lokalsamfundet bringer liv og glæde til vores børn og det pædagogiske læringsmiljø

#inddragelseaflokalsamfundet #kulturæstetikfællesskab

En af fordelene ved at bo i udkants-Aarhus er, at der snildt kan være kort fra tanke til handling: Hvis vi vil til søen i Solbjerg — så gør vi det. Hvis vi i Mårslet vil til Vilhelmsborg — så gør vi også det. Samtidig er lokalsamfundene meget lydhøre og villige til at inddrage os på deres område, og det er der kommet gode aftaler og samarbejder ud af.

Den korteste vej mellem to mennesker er som bekendt et smil. Det oplever både børn og voksne i det sociale samvær, som finder sted på Solbjerg og Mårslets plejehjem. Fuglbjerggård i Solbjerg og en af dagplejeafdelingerne i Mårslet har begge aftaler med byens plejehjem om at komme på besøg hos de ældre — og det har ført til mange stjernestunder.

De ældre tilfører en ekstra portion hygge og varme

Da Fuglbjerggård fik muligheden for at samarbejde med plejehjemmet i Solbjerg, var det ikke ukendt land, de gik ind til. Inden de rykkede til Solbjerg, havde de fra deres satellitafdeling i Kolt et samarbejde med plejehjemmet der. Rikke var dengang – som nu – medansvarlig pædagog i plejehjemssamarbejdet, og hun husker tiden hos de ældre i Kolt som god og lærende: ”Børnene tegnede i plejehjemmets krea-rum og fik en snak med de ældre beboere, og det fungerede rigtigt godt. Da vi gennem netværk fik mulighed for et nyt samarbejde med plejehjemmet i Solbjerg, så slog vi til”.

Hvad har jeres samarbejde frem til nu bestået i?

”Vi har besøgt plejehjemmet, og nogle af de ældre har også besøgt os i Fuglbjerggård i en halv times tid ad gangen. Når de har været på besøg hos os, har modtagelsen fra børnene været forskellig — nogen børn har skullet se de besøgende an, mens andre har ’været på’ fra første færd. Under besøget hos os har vi haft dyrene ude, hvilket både ældre og børn kunne lide at samles om. En af de besøgende fra plejehjemmet har også hevet historier fra gamle dage frem om Solbjerg og bondegården, der før lå på matriklen”, siger Rikke.

Hvad så, når I er på besøg hos dem?

”Normalt bruger vi plejehjemmets sansehave eller sidder udenfor og tegner, hvilket er hyggeligt. Lige inden sommerferien havde plejehjemmet booket et cirkus, hvor ’mellemstegruppen’ af vores børn blev inviteret. Det kom der virkelig megen snak og grin ud af børn og ældre imellem.

De ældre giver hygge, varme og omsorg – og børnene spreder glæde med deres lyse sind og umiddelbarhed. Det er tydeligt at se, at de ældre liver op i børnenes selskab, så det er en ’win-win situation’. Børnene kan også lide de ældre, fordi ingen har travlt blandt dem — tiden står nærmest stille. De ældre lever desuden højt på børnenes besøg i flere dage, har vi hørt”.

Tiden står nærmest stille i selskab med de ældre — ingen har travlt.

Rikke, pædagog i Fuglbjerggård

Musik og kreativitet inspireret af årstiden

Hvad er jeres planer fremadrettet med samarbejdet?

”Vi har et stort ønske om, at samarbejdet skal fortsætte, og vi kunne godt tænke os at besøge hinanden med et mere fast tidsinterval. Under besøgene kunne det være fedt med ’musik’ og 'krea' på programmet, hvor vi inspireres af årstiderne ind i aktiviteterne. Musik er oplagt, da der er meget læring og glæde at hente gennem musikken. Jeg ved, at både plejehjemmet og Fuglbjerggård har voksne, der er gode på et instrument, så de kompetencer skal vi da udnytte. Strukturerings- og læringsmæssigt har vi et ønske om kunne lave nogle små hold med et mix af børnehavebørnene fra ’mellemstegruppen’ og ’storbørnsgruppen’. Holdene kunne gå på skift med en turnus på en måned, så børn og ældre når at opleve kontinuiteten og det at opbygge en relation til hinanden, inden et skifte til næste holds tur”, siger Rikke.

Tons og musik — bestemt også i Mårslet

I Mårslet oplever de også, at børn og ældre smiler om kap i hinandens selskab på plejehjemmet, når en af dagplejegrupperne besøger de ældre der. Dagplejeren Mette har haft børn med på plejehjem hver 14. dag igennem mange år. Mette fremhæver det trygge og lærerige ved de gentagne besøg, hvor aktiviteterne minder om dem fra sidste besøg: synge kendte sange, løbe en tur på gangene og blæse sæbebobler. ”På plejehjemmet i Mårslet må børnene både løbe og råbe på gangene, og det synes børnene er herligt”, siger Mette.

Stemningen syder og bobler ligeledes, når de to dagplejegrupper på skift hver uge besøger sognegården fra oktober til april måned. 

Aftalen har været i cirka tredive år, og dagplejerne bruger den unikke mulighed for at kombinere bevægelse, musik og samvær med sognegårdens fine omgivelser. ”Der er stor velvilje fra sognegården, og det er altid hyggeligt at snakke med dem. Når vi er i sognegården, glædes børnene ved at røre deres kroppe. Vi arrangerer gymnastikken på skift og laver ofte baner, de kan bevæge sig i, og vi hiver også gerne sprogkufferten frem eller leger med rasleæg, faldskærm eller andet”, fortæller Mette.

Frisk luft og højt til loftet

For både Rikke og Mette er det vigtigt, at gentagelsen i aktiviteterne med børnene bliver sikret, fordi børnene gennem gentagelsen lærer og udvikler sig på en tryg måde. Vi er i vores lokalområder heldige med at have mange meningsfulde oplevelser i børnehøjde — de lokale biblioteker, byggepladser med spændende maskiner, de lokale græssende køer, grønne områder, vandløb og søer. Derfor anbefaler jeg, at ture og aktiviteter primært afvikles lokalt.

Lokalområdet giver os mange meningsfulde oplevelser i børnehøjde, og derfor anbefaler jeg, at ture og aktiviteter primært afvikles lokalt.

Birgitte Rasmussen, dagtilbudsleder i Solbjerg-Mårslet

Som jeg plejer at sige, så er der masser af frisk luft og højt til loftet her i udkants-Aarhus. Vi har også årlige traditioner i begge byer om fx julehygge i kirken, hvor både store og små kan være med. Der er rig mulighed for at få en på fællesskabsfølelsen her i Solbjerg-Mårslet, og jeg vil slutte af med Rikkes ord:

”Alt, hvad man kan foretage sig i lokalsamfundet, skal man gøre – det giver både børn og voksne en oplevelse af fællesskabsfølelse. Og faktisk har mine arbejdsmæssige oplevelser i lokalsamfundet bekræftet mig i, at det er den rigtige beslutning, at min familie og jeg snart flytter til Solbjerg.”

En livsbekræftende overgangstid for børn og voksne

Vi arbejder med at gøre børnene klar til livets oplevelser og udfordringer fra den dag, de begynder i vores dagtilbud. Efter jul og frem mod sommerferien har vi særligt fokus på at skabe en så flydende og nænsom overgang til skolen som muligt for storbørnene. Arbejdet foregår både ude i afdelingerne, på Solbjerg-Mårslets skoler og ude på relevante lokationer i lokalområdet.

Når storbørnsgrupperne i Solbjerg møder hinanden på tværs af afdelinger, synger de i fællesskab og som et fast ritual sangen om de skøre knogler: ”De knogler, de knogler, de skøre knogler. Og sådan sidder det hele fast”. Det gør de for at skabe sammenhæng og genkendelighed på en sjov måde i møderne på tværs. Næste år synger de måske en anden sang eller gør noget andet. Der er dog ikke tvivl om, at succeskriteriet med aktiviteterne på tværs er at styrke fællesskabet og kendskabet til hinanden gennem genkendelige og sammenhængende rammer.

Det er desuden målet at skabe rammer, der gør de kommende skolebørn trygge ved at agere i en anden kontekst end den, de kender.

Børnenes engagement smitter

Den pædagogiske leder er ansvarlig for, at de planlagte aktiviteter for storbørnene kommer til at ske, mens det pædagogiske personale i storbørnsgrupperne udfører aktiviteterne på tværs af afdelingerne såvel som hjemme i huset. Fællesaktiviteterne har skolerne og dagtilbuddet udviklet, ligesom der i overgangsudvalgene i de to byer også er udviklet fællesaktiviteter. Dertil udarbejdes der også aktiviteter for storbørnene ude i den enkelte afdeling.

Børnenes engagement smitter helt vildt!

Christina, pædagogisk personale i Mirabellen

Christina fra Mirabellen i Mårslet er en af de medarbejdere, der arbejder med at gøre storbørnene parate til skole, og hun er selvsagt med til at udarbejde aktiviteter for storbørnene. Christina fortæller som eksempel, at hvert barn i Mirabellens storbørnsgruppe får lov til at vælge et emne efter tur, som de arbejder med en hel uge. Det er en måde at fordybe sig i et emne, og hvor alle kan reflektere og tale i dybden om det valgte emne. I sidste uge i april var emnet ’sommerfugle’. Nogle af børnene tog ejerskab i emnet ved fx at møde op iført sommerfuglekjole. ”Alle børnene går vildt meget op i at tage del i hinandens valgte emner, og det er fedt at opleve de refleksioner og det engagement, som børnene lægger for dagen — og børnenes engagement smitter i den grad, siger Christina.

En del af fællesskabet og god som du er

Hjemme i afdelingerne arbejdes der med at øve og prøve ting af i trygge rammer. ”Vi øver os fx i at pakke en taske, og vi øver os løbende i at få de basale sociale spilleregler til at sidde på rygraden”, siger Christina. Christina fortæller også, at de som pædagogisk personale har fokus på at guide børnene ud fra deres behov hver især og give dem de boosts, de har behov for. Børnene får på den måde kærlige rygstød til at kunne begå sig på egen hånd og i fællesskaber.

Kan du huske hende fra sidst?

Når storbørnene er på besøg i hinandens afdeling, knytter de bånd – måske genkender nogen hinanden fra sport eller lignende, eller måske genkender de hinanden fra sidste møde. ”Det giver god anledning for os voksne at spørge ind til, om de kan huske, at de så ham/hende sidst — dette for på den måde at hjælpe genkendelsen og sammenhængen på vej”, siger Christina.

Brobygning giver mening for barnet

Indskolingen på Mårslet Skole har givet de kommende skolebørn lektier for: Børnene skal i deres børnehave lave en billedcollage om dem selv og deres familier. Collagerne scannes ind og sendes til familierne i e-Boks inden sommerferien. Når børnene begynder i skolen, bruges collagerne som hjælp til at børnene nemmere kan præsentere sig overfor hinanden, og collagerne hænges efterfølgende op. Dette er et godt eksempel på brobygning mellem hjemmet, børnehaven og skolen, og endnu et godt eksempel på, hvordan der skabes sammenhæng og genkendelighed for børnene i en ny og spændende livsfase.

En god klasse med fokus på arbejdsfællesskabet

De to pædagogiske ledere Britta og Lasse fra henholdsvis Spiren i Solbjerg og Lasse fra Mirabellen i Mårslet fortæller, at deres rolle i overgangsarbejdet består i at være formidlende bindeled og facilitatorer. Det kan være alt fra at tage sig af papirarbejdet til skolen til koordinatorrollen med at sikre, at der altid er kendte voksne med storbørnene.

Det er med fokus på arbejdsfællesskabet, når der dannes klasser

En vigtig rolle for de pædagogiske ledere er også at være med til at skabe gode dialoger mellem skolen og pædagogerne. Herunder er der også et tæt samarbejde mellem skolen og afdelingerne om at lave nogle gode klasser. De gode klasser beror ikke nødvendigvis på, hvorvidt børnene er bedstevenner, men har mere fokus på, om der er grobund for et godt arbejdsfællesskab i klasserne.

Yes, du gjorde det — og det svære farvel

Arbejdet med at udvikle børnene sker som nævnt fra de træder ind i vores dagtilbud. Det er en spændende proces at følge børnene, og det er spændende at se, hvordan storbørnene agerer, når de fx bliver sluppet løs på et besøg i skolegården. ”Her er det fedt at se, når børnene springer ud i det og måske sågar tager kontakt til andre børn, end de kender. Så står vi på sidelinjen og tænker YES, du gjorde det!”, siger Lasse. 

Lige så rørende det er at være vidende til børnenes udvikling gennem vuggestue og børnehave, lige så tilsvarende rørende er det, når børnene stopper i afdelingen og tager i skole. Som Christina fra Mirabellen så fint formulerer det: ”Det er hårdt at sige farvel, men dejligt at de skal videre som en naturlig del af livet. Storbørnene er klar til at komme videre, og vi ser det som et sundt tegn, når de mod slutningen begynder at kede sig lidt. En ting er dog sikkert: Det er godt, at de ikke alle stopper på en gang!”, slår Christina fast.

Foruden de allerede nævnte aktiviteter foregår der en masser andre storbørnsaktiviteter. Der er fx både storbørnstræf/heldagshyttetur, og på Mårslet Skole er der i år digital leg med robotter for de kommende skolebørn.

Den styrkede pædagogiske læreplan skaber ramme og retning for vores pædagogiske arbejde med dit barn

”1-2-3. Det’ hammer hammer fedt, vi spiser lige om lidt. Maden den er go’, vi spiser den i ro. Vi synger hele koret, og spiser her ved bordet. Vi håber appetitten den er go’ – værsgo!”

Denne ørehænger, eller lignende madsang, er en del af frokostrutinen for dit barn i dagtilbuddet, og rutiner er blot en del af børnenes læring og blot en del af det pædagogiske læringsmiljø.

Arbejdet med det pædagogiske læringsmiljø

Vi som pædagogisk personale arbejder ud fra dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan. Den styrkede pædagogiske læreplan trådte i kraft juli 2018, sammen med en ny dagtilbudslov, og læreplanen er et redskab, der bruges af det pædagogiske personale til at planlægge, arbejde med og følge op på det pædagogiske læringsmiljø — altså samspillet mellem børn og personale, forældresamarbejdet, de fysiske rammer eller hverdagens rytme.

Børnene gør altid deres bedste — det er derimod rammerne omkring børnene og de voksnes ageren, som vi kan skrue på.

Birgitte Rasmussen, dagtilbudsleder i Solbjerg-Mårslet

Læreplansblomsten kort udfoldet

Den styrkede pædagogiske læreplan opsummeres med læreplansblomsten. Kernen i læreplanen er det fælles pædagogiske grundlag – de 9 elementer med blåt, som du kan se i figuren ovenfor. Det er fundamentet for alt det pædagogiske arbejde, der foregår hele dagen i institutionen – fx leg, børnesyn, dannelse og forældresamarbejde.

Foruden det pædagogiske grundlag er der seks læreplanstemaer markeret med rødt. Læreplanstemaerne skal ses i samspil med hinanden, og de beskriver seks vigtige og konkrete områder for børns kropslige, sociale, følelsesmæssige og sproglige læring og udvikling. Læring for dit barn handler således både om at støtte barnets gå-på-mod, nysgerrighed og mod til at indgå i fællesskaber.

Bredere læringsbegreb

Når det hedder ’Den styrkede pædagogiske læreplan’, så er det helt korrekt. Læreplanen har et bredere læringsbegreb: Vi skal tænke læring ind i alt, hvad vi gør, og vi skal have bevidsthed om et pædagogisk læringsmiljø hele dagen. Læringen finder sted i rutinesituationer som fx frokostmåltidet, planlagte aktiviteter og i børnenes egen leg. Det, vi så skal være opmærksomme på, er de rammer, altså læringsmiljøet, som vi sætter op omkring dem.

Ude i afdelingerne er vi hele tiden optaget af, hvordan alle børn kan indgå i et fællesskab, da det er så vigtigt for børnenes vej videre i livet.

Birgitte Rasmussen, dagtilbudsleder i Solbjerg-Mårslet

Den styrkede læreplan har også fokus på børnefællesskaber, og det har vi netop mulighed for at arbejde med i dagtilbuddet. Det er afgørende for alle børn at være en del af et fællesskab, og vi vil være medvirkende til at ruste børnene til at kunne deltage i de fællesskaber, som de møder på deres vej i livet. Det gør vi fx ved at øve os i at vente på tur, at kunne lytte til andre, at give udtryk for egne ønsker og at kunne udsætte behov — alt sammen afhængigt af, hvor børnene er i deres udvikling.

Sammenhængen til børnehaveklassen

Foråret er godt i gang, og det samme er overgangsarbejdet fra børnehave til skole. Sammenhænge er også et område i læreplanen, og bestyrelsens arbejdsgrupper har været i dialog med Solbjergskolen og Mårslet Skole for at give inputs til overgangsarbejdet.

I de kommende temabreve giver vi praksisnære eksempler på, hvordan vi arbejder med den styrkede pædagogiske læreplan her i Solbjerg-Mårslet Dagtilbud.

Udvikling og fælles retning gennem evaluering

Lige nu arbejder ledelsen i Solbjerg-Mårslet Dagtilbud og afdelingernes faglige fyrtårne med, hvordan den stærke evalueringskultur i vores dagtilbud helt konkret skal udvikles. Dagtilbuddets egen udarbejdede læreplan evalueres hver andet år, og vi indsamler løbende ny data og evaluerer vores praksis.

En ny evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, foretaget for Børne- og Undervisningsministeriet, har desuden netop fundet sted. Evalueringsarbejdet begyndte i 2018, da den styrkede pædagogiske læreplan trådte i kraft, og en af de væsentligste konklusioner af evalueringen viser, at den styrkede pædagogiske læreplan skaber fælles retning for den pædagogiske praksis i dagtilbuddene samt for forvaltningen og dagtilbudsledelsen.

Læringen med vores pædagogstuderende går flere veje

Som forælder i Solbjerg-Mårslet Dagtilbud kan du være heldig at rende på vores pædagogstuderende i 5-6 af dagtilbuddets i alt 12 institutioner. Vi er stolte af at være med til at uddanne fremtidens pædagoger, og i dette temabrev fortæller ansatte i Hasselhuset (Solbjerg) og Solhuset (Mårslet) om det at have og være studerende der.

I vores dagtilbud har vi for det meste studerende i lønnet praktik i et halvt år ad gangen med start enten 1. juni eller 1. december. 

Du kan læse mere om pædagoguddannelsen via linket nederst.

Ej af nød, men fordi vi vil udvikle os

Både Hasselhuset og Solhuset har haft studerende i mange år – Hasselhuset i 10 år og Solhuset i 8. Begge huse synes, at det er berigende at have studerende blandt dem.

Yvonne, pædagogisk leder i Hasselhuset, mener, at man som institution er forpligtet til at følge med i, hvad der arbejdes med på uddannelsesinstitutionerne, og om der sker nye ting i det pædagogiske felt.
”Det er samtidig sundt, at vi som uddannede pædagoger bliver kigget over skuldrene af de studerende og får stillet nysgerrige spørgsmål om vores pædagogiske praksis – det er sådan, vi udvikler os og bliver bedre hele tiden”, siger Yvonne.

I Solhuset er det også en lærerig oplevelse at have studerende. Solhusets praktikvejleder, Rikke, fortæller de studerende, at de er et bevidst tilvalg. I Solhuset har de ikke studerende af nød, men fordi de gerne vil investere dem selv og deres ressourcer i samarbejdet med de studerende. 

Den holdning er Hasselhuset helt på linje med. ”Når de studerende mærker en ægte interesse for dem som mennesker, så åbnes der automatisk op for indsigtsfulde dialoger: Hvad kan de studerende bidrage med, og hvordan kan vi som kollegaer være med til at støtte og udvikle dem”, siger Hasselhusets praktikvejleder, Anne Sofie.

Børnene får andre inputs

Det er vigtigt for både Hasselhuset og Solhuset, at den studerende bliver en del af huset. Den studerende bliver tilknyttet egen børnegruppe, og som Yvonne siger, så bidrager alle positivt til den studerendes trivsel og læring.

Rikke fortæller også, at de i Solhuset gerne vil udfordre ’plejer’. Det gør de for eksempel ved at lytte til den studerende, spørge til råds og bruge den studerendes ideer.

Gud ja, sådan kan vi også gøre det

”Det giver helt sikkert også børnene noget, at vi har studerende. De studerende kommer med hovedet fyldt med gode ideer og viden, og tilgår børnene på en anden måde. 
Vi havde for eksempel en studerende med special interesse for naturen. I et snuptag udviklede han en lærende kasse om naturen, hvilket resulterede i, at vi ’garvede’ pædagoger nikkede til hinanden med et ’gud ja, sådan kan vi også gøre det’. Børnene blev vildt grebet af den lærende naturaktivitet, og generelt set er det tydeligt, at børn hurtigt fanges af nye, sjove måder at præsenteres for ting på ”, fortæller Rikke.

Tillid giver blod på tanden

Det er forskelligt, hvordan den studerende får kendskab til vores institutioner på. For Hasselhusets nuværende studerende, Isabella, var det gennem uddannelsesstedets praktikportal.

”Jeg læste Hasselhusets praktikbeskrivelse og tænkte, at de lige var noget for mig. Da jeg efterfølgende havde besøgt Hasselhuset, blev jeg endnu mere bekræftet i, at det var stedet for mig: Jeg oplevede et harmonisk hus – også medarbejderne imellem – og så følte jeg mig taget godt af”, siger Isabella.

Her i december 2021 begyndte Isabella i et halvt års lønnet praktik i Hasselhuset. ”Da jeg begyndte, fik jeg bekræftet mit førstehåndsindtryk, og indtil videre, har min tid her været meget bedre, end jeg havde håbet på. Det var nemt at komme ind i arbejdsgangene, fordi jeg netop føler mig velkommen, og fordi mine kollegaer har tillid til, at jeg gør mit bedste. Den velvilje fra mine omgivelser gør også, at jeg virkelig har lyst til at give den en skalle”, siger Isabella med et smil.

Isabellas praktikvejleder, Anne Sofie, understreger også, at det har stor betydning, hvordan de som vejleder og kollegaer agerer overfor de studerende i det halve års praktik.

Vi giver dem plads og næring til at vokse

”Vi skal møde de studerende ordentligt og ikke pille dem ned ved at påpege alt det, de kan blive bedre til. Det gør vi ved at give dem trygge rammer til at udforske og undre sig, og ved at give dem plads til det, de er optaget af. De studerende har brug for at vokse, de har ikke brug for en drejebog over, hvordan ting partout skal være — derfor dyrker vi dialogen og nuancerne i stedet for”, siger Anne Sofie.

Struktur er godt!

Charlotte, tidligere praktikstuderende, og nu nyslået pædagog i Hasselhuset var også glad for samarbejdet med Hasselhusets medarbejdere og praktikvejleder.

Charlotte er ikke i tvivl om, hvorfor hendes praktikvejleder var og er dygtig: ”Anne Sofie var meget opmærksom på mig – god til at forklare og være anerkendende om de ting, jeg var god til og ting, jeg skulle blive bedre til. Dernæst har det været vigtigt for min praktik, at hun var tilgængelig, og at jeg har haft tillid til hende”, slår Charlotte fast.

Praktikvejleder i Solhuset, Rikke, fortæller også, at praktikvejledningen er sat i mødeplanen hos dem, så vejledningen ikke bare sker hist og pist. ”Det er lagt i system, og de studerende giver udtryk for, at de sætter pris på, at vi arbejder seriøst og struktureret med vejledningen”, siger Rikke.

Der er ingen tvivl om, at det er en spændende opgave at arbejde med de studerende – både fordi vi alle lærer af hinanden, og fordi vi har en forpligtelse til at hjælpe med at uddanne dygtige pædagoger.

Det sker også, at vi ser en effekt af vores samarbejde med de studerende, når de kommer tilbage til vores dagtilbud for at arbejde som færdiguddannede pædagoger. Det luner at se dem, samtidig med at det hjælper på de rekrutteringsudfordringer som vi, og resten af landet, oplever.

Uddannelsen som pædagog varer 3,5 år, hvoraf cirka 1,2 år bruges på fire praktikperioder. Du kan læse om praktikkerne i pædagoguddannelsen her: https://www.pls.dk/paedagoguddannelsen/praktikkernes-placering-fagligt-indhold-og-kompetencemal

Her kan du læse temabreve fra 2021. Første temabrev handlede om forældresamarbejde, andet temabrev om at fortsætte de gode rutiner erfaret af Corona, det tedje temabrev handlede om manglen på pædagoger nu og i fremtiden og det fjerde temabrev om arbejdet med og om børn.