Græsbakken

Græsbakkens dagsrytme ser cirka sådan ud:

Kl. 06:30
Græsbakken åbner på Myrestuen og i børnehaven på Sommerfuglestuen.

Kl. 08:00
Alle tre stuer åbner.

Kl. 09:00
Der spises formiddagsmad på stuerne.

Kl. 09:30
Planlagte aktiviteter i børnehaven – inde, ude eller på ture. Myrerne har legegrupper på skift gennem ugen, hvor en lille gruppe børn går med en voksen til en aktivitet.

Kl. 11:00
Frokost i grupper.

Kl. 12:00
Vi går på legepladsen, mens de små sover til middag.

Kl. 14:00
Eftermiddagsmadpakkerne spises. Myrerne spiser på myrestuen, børnehavebørnene på deres stuer. Hvis vejret er godt, spiser vi ude.

Kl. 14:30
Fri leg. Vi er på stuerne eller på legepladsen, hvor børnene leger med forskellige rollelege eller konstruktionslege.

Kl. 17:00 (mandag og fredag kl. 16:30)
Græsbakken lukker, og vi siger tak for en dejlig dag.

Vi har frokostordning i Græsbakken. Til frokost serverer vi varieret, varm mad mandag – torsdag og rugbrød med pålæg om fredagen. Lene er vores køkkenassistent, og hun sammensætter hver uge en nærende og lækker menu. Ugens menu sendes ud på Aula, så I kan se, hvad vi skal have at spise.

Madmod og madglæde

Der er rig mulighed for at øve sig i færdigheder og kompetencer under måltidet. Medarbejderne spiser et pædagogisk måltid sammen med børnene, hvilket giver god anledning til at få en dialog om maden. Vi øver os i madmod og madglæde, og vi har hele tiden en positiv indgangsvinkel til maden. Vi tvinger ikke børnene til at spise – i stedet opfordrer vi på positiv vis børnene til at smage på maden.

Vi stemmer om det

Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år. 
Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

Dit barns udvikling og trivsel betyder alt for os, og vi møder, ser, støtter og udfordrer dit barn, der hvor det er. 
I Græsbakken indgår jeres barn i et samspil med både jævnaldrende, yngre og ældre børn, og medarbejderne orienterer sig hele tiden ind i den aktuelle børnegruppe. Gennem forskellige pædagogiske redskaber er vores kerneopgave at skabe trygge rammer for barnet, så det kan udvikle sig bedst muligt i samspil med børn og voksne i Græsbakken.

Forældre og personale har en løbende dialog om barnets trivsel, udvikling og dannelse.

Læs mere om arbejdet med dit barns udvikling og trivsel

Åbenhed og gensidig respekt

I Græsbakken er et godt og tæt samarbejde med jer forældre i høj prioritet. Vi har et fælles ansvar for, at barnet trives og udvikler sig bedst muligt. Derfor er det vigtigt, at forældre og personale har et godt og tillidsfuldt forhold til hinanden, hvor samtaler og diskussioner foregår i åbenhed og gensidig respekt. Vi forventer, at I kommer til os, hvis I har kritik, eller hvis noget undrer jer, eller hvis I har brug for at få uddybet de holdninger, der ligger bag vores pædagogiske praksis.

Samskabelse med forældrene

Vi er interesserede i jeres viden om barnet, og at vi gennem dialog bygger bro mellem de to verdener, barnet bevæger sig i – hjemmet og institutionen. Overensstemmelsen med, hvad vi gør i institutionen og i hjemmet har stor betydning for tilgangen til barnet, og hvordan vi støtter og guider barnet. På den måde foregår der en samskabelse om barnets udvikling.

I det daglige er I velkomne til at komme hen og få en kort snak om barnets dag i institutionen. I er også meget velkomne til at fortælle, hvis der er sket noget, der kan have betydning for barnets dag i institutionen.

Få indflydelse på hverdagen

I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

Forældrerådet består af fem forældrerepræsentanter, to forældresuppleanter, en repræsentant for medarbejderne og den pædagogiske leder. I forældrerådet bidrager forældrene med deres perspektiv på større beslutninger, de deltager i ansættelse af nye medarbejdere og er med til at planlægge og afholde nogle af vores traditioner. Forældrerådet mødes fire gange om året.

Dagtilbuddet har også en bestyrelse, hvor der er en forældrerepræsentant fra hver afdeling.

Der er valg til forældrerådet én gang om året i august. Ved det konstituerende møde, vælger forældrerådet en repræsentant til bestyrelsen.

Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under ’Fælles i dagtilbuddet’.

Samarbejde med forældre

Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan i Græsbakken 2022

DEL 1: ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Over de sidste 2 år har vi haft særligt fokus på disse dele af vores pædagogiske læringsmiljø:

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING:
- I arbejdet med børnenes alsidige personlige udvikling har vi haft — og har stadig — fokus på at styrke det at indgå i fællesskab, leg, fælles leg og relationer på stuerne. Muligheden for det enkelte barns evne og lyst til at indgå i aktiviteter i både små og større grupper er afgørende for udviklingen af barnets naturlige nysgerrighed og behov for sociale aktiviteter.
Gennem processer og projekter — med faciliterede aktiviteter samt det pædagogiske personales deltagelse i den frie leg — har vi netop mulighed for at observere både det enkelte barn samt gruppen, og vi har kunnet samle data- og analysere på børnenes ageren i lege og det sociale samspil.
Legitim perifer deltagelse har derfor også været et fokuspunkt i den sammenhæng da der er forskel på ikke at være med og det at skulle bruge tid til at afkode en leg eller social kontekst for børnene. Kombineret med personalets viden om zonen for nærmeste udvikling har vi derfor haft rig mulighed for at følge, samle data på og analysere både det enkelte barns samt gruppens udvikling i forhold til deres legelyst, deltagelseskompetence samt opnåelse og vedligeholdelse af både nye og eksisterende relationer. Alt sammen for at kunne understøtte det enkelte barns udvikling med så megen kvalificeret viden som muligt.

AT GØRE DAGEN TIL ET LÆRINGSRUM:
- I Græsbakken har vi ligeledes haft fokus på at sikre, at samtlige aktiviteter i huset har fokus på læring gennem hele dagen. Tidligere har der været en kultur omkring, at garderoben, som eksempel, var et middel fremfor et mål i sig selv. Meningen før var at ekspedere børnene hurtigt ud, således at de kunne komme på legepladsen for at indgå i leg og relationer der.
I Græsbakken har vi derfor sat fokus på at gøre alle miljøer til læringsmiljøer, og har derfor gennem dialog på personalemøder samt stuemøder gjort os tanker omkring, hvorledes vi egentlig vil prioritere.
Det er vigtigt for os at give børnene så megen kvalitativ læring som muligt og ved at bruge garderoben som et springbræt til noget andet, går vi glip af en gylden mulighed for at skabe, danne og lære børnene nyttige færdigheder.
Derfor er praktiske opgaver nu nedprioriteret. Pauserne er rykket 10 minutter frem. Vi har haft en faglig snak om værdien i at prioritere tid og ro i garderoben — dette så vores børn får mere mulighed for at øve sig i selvhjulpenhed og ligeledes har pædagoger og medhjælpere omkring sig, der har ro i sind og krop til tålmodigt og fagligt at kunne støtte barnet i dets udvikling af netop selvhjulpenhed, robusthed og kompetencer — netop grundet de succesoplevelser vi nu i større grad kan være med til at skabe sammen med barnet.

Sådan har vi organiseret vores evalueringskultur:

Vi har valgt en fælles evalueringsmodel for dagtilbuddet. EVALUERINGEN skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål. Herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pæda­gogiske læringsmiljø i afdelingerne og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den konkrete evaluering skal foregå på GRUPPENIVEAU, så alle medarbejdere løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogi­ske læringsmiljøer understøtter netop deres børnegruppes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Alle grupper skal 4 gange vælge et mål for børnene, som sættes ind i progressionsmodellen. Målet skal:

• tage afsæt i hvad børnene på den enkelte gruppe har brug for
• sætte fokus på et læringsmiljø; en hverdagspraksis, et projekt, en indsats, der kalder på ny viden eller forbedring.
• Herefter skal evalueringerne opsamles og systematiseres, så læring omsættes til justering/ændring af læringsmiljøer og praksis. Indsigter og ny læring deles på AFDELINGSNUVEAU.
• Sideløbende skal der ske læring på DAGTILBUDSNIVEAU, her skal lederteamet være lærende sammen om udviklingen af en løbende EVALUERINGSKULTUR. 4 gange om året er evaluering på dagsordenen i lederteamet, hvor der skal foregå sparring og videndeling i mindre grupper — hvad bøvler vi med i afdelingerne — hvad lykkes — hvilken effekt opnås?

Sådan har vi inddraget dagtilbudsbestyrelsen i arbejdet med den pædagogiske læreplan:

Dagtilbudsbestyrelsen har arbejdet med overgange. Der har været nedsat undergrupper — en omkring overgangsarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave og to (en i Solbjerg og en i Mårslet) omkring overgangsarbejde fra dagtilbud til skole. Der har deltaget forældrerepræsentanter fra bestyrelse og forældreråd, ledere og medarbejdere i grupperne.

• Overgangsarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave – her er der arbejdet med, hvordan overgangsarbejdet kan kvalificeres, særligt med fokus på kommunikation og forventningsafstemning mellem medarbejdere og forældre. Det udmøntede sig i udarbejdelse af en plakat: ’Ta’ initiativ til den gode dialog’.
• Overgangsarbejde fra dagtilbud til skole – her har der været dialog om årshjul og samarbejdet med skolerne. Særligt under Coronarestriktioner bidrog gruppernes arbejde til at kvalificere reviderede planer.

Der er delt erfaringer fra overgangsarbejdet i de to byer, som har ført til revidering af årshjul og indholdet i aktiviteter heri.

DEL 2: EVALUERING OG DOKUMENTATION AF ELEMENTER I DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØ

EVALUERING 1:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

GARDEROBEN SOM PÆDAGOGISK LÆRINGSRUM

I evalueringen af vores garderober som pædagogisk læringsrum havde vi i vores evaluering særligt fokus på de enkelte personalers rolle i og om garderoben.
Formålet med indsatsen og evalueringen var netop at skabe mere ro og rum til læring i garderoben og dermed gøre brug af garderoben som et aktivt læringsrum, der har et formål andet end til påklædning.
Vi havde fokus på personalets roller, idet vi var opmærksomme på, at der var manglende aftaler, når frokostmåltidet sluttede — og at opgaver herefter blev fordelt på må og få, i stedet for at have en struktur og en plan for næste skridt i processen i overgangen fra måltid til garderobe til legeplads.
Her var vi nysgerrige på, hvorledes en omstrukturering kunne gavne for personalet og dermed skabe mere overblik, overskud og ro til personalet og samtidigt også på, hvor meget større udbytte vi reelt kunne skabe for børnene i en læringskontekst.
Udfordringen bestod i at have/skabe tid nok til også at få løst de resterende opgaver efter måltidet såsom at skifte ble på de børn med behovet samt at få puttet og ryddet op på stuen, så en ustruktureret situation ikke blev skiftet ud med en anden.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Dataindsamling til denne evaluering blev holdt til nedskrevne observationer. Hver især havde vi gennem længere tid været opmærksomme på den manglende struktur i garderoben — herunder de manglende roller samt den uro der var i garderoben.
Forud for ændringen af strukturen havde personalet samlet observationer på Post It, så vi med udgangspunkt i disse kunne tale om hvilke strukturelle og pædagogiske udfordringer, der reelt var.
Denne indsamlingsmetode blev valgt for at sikre flere perspektiver af samme situation samt det faktum, at vi før omstruktureringen af praksis var pressede på både tid og hænder – og her var Post It løsningen, som blev samlet i vores pult, en nem og effektiv metode.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Den indsamlede data gjorde os bevidste omkring de problematikker, der var i vores garderobe efter endt måltid. Ved at synliggøre og italesætte vores perspektiver blev det meget lettere og overskueligt at udfærdige en ny struktur i samarbejde med hinanden, da alle blev hørt og havde indflydelse på den ændring.
Betydningen for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse er stor, da vi i garderoben kan fortsætte med læringsfokusset hos børnene. Vi ved, at gentagelser og øvelse er afgørende for læring og ved at skabe endnu et rum hvori børnene har mulighed for netop det, øger vi den samlede mængde kvantitativ læring, som vi tilbyder børnene. Samtidigt gjorde strukturen, at personalet — i kraft af faste roller og bevidsthed omkring prioritering af opgaver — havde mere overskud, energi og bedre humør til at løfte den pædagogiske opgave i garderoben og derved blev den samlede kvalitative læring også øget for børnene.

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

Evalueringen gav anledning til at se på andre dele af vores daglige praksis — også da indsigten i fordelene ved denne strukturændring var så gavnlig, som den var og er.
Om end disse ændringer stadigt er i kraft og også har spredt sig til andre læringsmiljøer i dagligdagen, med mere struktur, faste roller og rytmer, så er det endnu ikke noget, der har udmøntet sig i en ændring af vores skriftlige læreplan. Endnu.

Sådan har vi brugt vores indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Den indsigt, det har givet personalet ved at have større fokus på struktur, aftaler og rammer har gjort det lettere at indføre mere data- og videnbaseret pædagogik i andre dele af husets pædagogik. Både på et pædagogfagligt og personligt plan er personalet mere tilbøjelige til at være omstillingsparate, da vi netop har set god effekt af dette tiltag. 

Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

Vi vil på baggrund af denne nye evalueringskultur fremover jævnligt gennemgå den skriftlige pædagogiske læreplan med det formål at holde den ajour med udviklingen i vores pædagogiske viden og praksis.

EVALUERING 2:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

NATUR, UDELIV OG SCIENCE SAMT KOMMUNIKATION OG SPROG I VUGGESTUEN

I et krible krable tema var målet at give børnene et kendskab til de almindeligt forekommende dyr i institutionen, da vi ad den vej ville opøve stærkere sproglige kompetencer hos hele gruppen, fordi en stor del blev vurderet til at have behov for støtte.

Vi havde i evalueringen fokus på, hvorledes vores samling kunne bidrage bedre til at støtte børnenes interesse og lyst til at deltage. Vi har ofte oplevet en del uro omkring samling — især en kuffert som til daglig blev brugt til at vælge konkreter fra, men i vores evaluering af processen opdagede vi, at kufferten netop tog for meget fokus og skabte uro.
Vi var netop udfordret af og nysgerrige på, hvorledes samling kunne opkvalificeres og vi kom i vores evaluering frem til, at valget af konkreter overgik til pædagogen.
Essensen var at kunne have større fokus på selve temaet og dets læring fremfor at øve turtagning i dette specifikke scenarie.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Gennem løbende refleksive dialoger samt generelle observationer af vores egen praksis forud for projektet indsamlede vi data og nedskrev den løbende. Denne indsamlingsform var for os oplagt, da vi netop på tidspunktet i personalegruppen havde særlig fokus på brugen af Stærkere Læringsfællesskaber og dermed de refleksive dialoger.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Den indsamlede data viste os, at vi var nødt til (og legitimt kunne) være mere selektive i vores valg af læringsmål for gruppen.
For mange læringsmål gjorde for os, at vi gik på kompromis med ro, børnenes mulighed for fokus samt kvalitet. Derfor er vi nu mere opmærksomme på at udvælge specifikke mål og i perioder lade andre læringsmål vente.

Målet i dette tema var mere at give børnene mulighed for at lære om og øve sig på dyrene end at øve sig i turtagning (via kufferten) og derfor har vi fremover større opmærksomhed gennem vores professionelle dømmekraft at lave en mere specifik vurdering af de læringsmål vi sætter op.

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

Det pædagogiske læringsmiljø tog netop anden form efter endt evaluering, og vi fik større opmærksomhed på vores egne ambitioner og ønsker for læring for børnene samtidigt med, at vi nu holder fokus på færre, men mere kvalitative mål.

Sådan har vi brugt vores indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Generelt i vores praksis har vi nu langt større fokus på kvalitet fremfor kvantitet. Det er vigtigt for os at lave en mere fokuseret indsats fremfor at 'skyde med spredehagl'.

I garderobesituationer har vi tidligere sendt nogle af de større vuggestuebørn ud i garderoben selv, for at de kunne få lov at øve sig i at tage tøj på. Tanken var netop, at de fik plads til at opøve selvstændighed og robusthed, men i denne sammenhæng opdagede vi — ligeledes med inspiration fra den tidligere evaluering — at opgaven her blev for stor og fokus kom fra selvhjulpenhed og påklædning og over på leg og uro.
Derfor har vi også her nu fokus på at have færre læringsmål på samme tid samt mere støtte fra personalet.

Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

Vil vi på baggrund af denne nye evalueringskultur fremover jævnligt gennemgå den skriftlige pædagogiske læreplan med det formål at holde den ajour med udviklingen i vores pædagogiske viden og praksis.

DEL 3: NÆSTE SKRIDT

Med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe vil vi fremadrettet sætte mere fokus på disse områder af vores pædagogiske læringsmiljø:

I kraft af ujævnheder i tilgangen til vores måltider bliver spisesituationer vores næste punkt på dagsordenen, når vi skal styrke vores læringsmiljøer.
Der er aftalt i institutionen, at vi arbejder ud fra madmod og madglæde, men der mangler endnu at nås til enighed om, hvorledes den pædagogik ser ud i praksis, og vi oplever, at personalet forholder sig forskelligt til det.
Det er her vigtigt for os at have en fælles forståelse og sprog for, hvorledes den praksis kommer til udtryk således at børnene mødes med tydelighed, forudsigelighed og genkendelighed, uanset hvilken stue de er på eller hvilket personale, de er sammen med.

Sådan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur:

Vores evalueringskultur er lige nu under kraftig udvikling, da den indtil nu har været relativ mangelfuld. Vi arbejder netop nu på at iværksætte en fast struktur, der giver tid, rum og plads til, at der løbende kan evalueres på både projekter og processer på den enkelte stue, men også i huset generelt, når der skal samles data på, analyseres og tolkes på de generelle læringsmiljøer i huset.
Personalet er underlagt individuelle beslutninger omkring, hvorledes evalueringer foregår i huset, og dette vil blive optimeret til en fælles forståelse og praksis i huset, så alle er bevidste omkring brugen af evaluering af vores pædagogiske praksis og faglige viden.