Mårslet Skovbørnehus

Vores hverdag bygger på, at børnene skal være trygge hos os. Derfor har vi øje for, at der skabes en god relation mellem barnet, de voksne og børnene imellem.

Al viden om børn i institutionsalderen siger, at de har brug for en forudsigelig hverdag præget af rutiner, der gentages dag efter dag – og som løbende tilpasses barnets alder og udvikling.

Når I søger plads hos os, gennemgår vi med jer forældre, hvordan den konkrete hverdag er bygget op i den afdeling, jeres barn skal begynde i.

I vores vuggestue har et flertal af forældrene stemt for en kostordning. Vores frokostmåltid bliver leveret af en leverandør ude fra – pt. fra MONAS, som minimum er 60% økologisk. Brødet er 100% økologisk og rodfrugterne er økologiske og hentet fra et lokalt gartneri. Maden bliver leveret færdiganrettet på fade.

Vi stemmer om det

Der stemmes hvert andet år så spørg, hvordan det ser ud, når dit barn skal starte hos os. Eftermiddagsmaden består af forældremadpakke.

I vores børnehavedel er der ikke afstemning, idet vi er en skovbørnehave og dermed ikke har mulighed for at have en kostordning. Derfor er det madpakker hjemmefra i børnehavedelen.

Den ugentlige madplan kan I se her

Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

Hele omdrejningspunktet hos os er børnenes trivsel og udvikling. Vi har bl.a. fokus på:

• At bruge naturen som en god ramme for vores pædagogiske arbejde.
• At vores pædagogiske arbejde tager sit afsæt i det neuropædagogiske felt; altså viden om barnets neurologiske udvikling på de enkelte alderstrin. Stort set alle ansatte er særligt uddannede indenfor dette.
• At satse på dygtige, engagerede og velkvalificerede ansatte. Vi har 11 pædagoger ansat, herunder nogle med særlige uddannelser indenfor bevægelse og motorik. Vi har altid studerende i huset fra pædagoguddannelserne – de bibringer god vitalitet ind i huset. Vi har 3 faste medhjælpere ansat; alle i ’moden’ alder og dermed ikke unge, der ofte rejser efter et år. Herudover har vi nogle helt uundværlige (ofte unge) vikarer ansat, når der er sygdom, ferier, når børnetallet er stigende i foråret, under barsler m.v.

For de ’langhårede’ kan man læse mere om vores pædagogik og grundlag på vedhæftede links:

Værdier, menneskesyn og grundprincipper

Skovbørnehusets kerneopgaver

• Læreplanen udmøntet gennem 12 pædagogiske mål og hvad vi gør for at indfri dem. (Kommer snarest)

Dit barns udvikling og trivsel er rigtig vigtig for os. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik.

Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.

Samarbejdet mellem personale og forældre har stort fokus hos os, fordi det er dokumenteret, at dette samarbejde har stor betydning for barnets trivsel hos os.

Derfor er det vigtigt, at der skabes et godt og fortroligt samarbejde, så der er en gensidig tillid. Vi ved, at enhver forælder ønsker at gøre det bedste for sit barn – og den måde vil vi møde jer på.

Vi har også et godt og aktivt Forældreråd i Skovbørnehuset. Kunne dette arbejde have din interesse så spring til, når der indkaldes til årsmøde (én gang om året typisk i august).

Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.

Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan i Skovbørnehuset 2022

DEL 1: ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Over de sidste 2 år har vi haft særligt fokus på disse dele af vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi har i 2020 afholdt en personaledag, hvor vi arbejdede med de 12 pædagogiske mål. Vi brugte dagen til at læse, forstå og forholde os til de 12 mål, herunder hvordan vi i Skovbørnehuset arbejder med de 12 mål. Arbejdet her blev grundstenen til vores egen lokale læreplan for Skovbørnehuset.

I 2021 brugte vi den årlige personaledag til at arbejde med pædagogens selvagens; altså en bedre forståelse af og dermed grundlag for, at bruge sig selv som arbejdsredskab ind i arbejdet med at kunne rumme, forstå og støtte børn i udviklingen af deres sociale kompetencer.

Herudover har vi brugt 2 personalemøder i 2021 på at se og drøfte foredrag med Louise Klinge om relationens betydning for det pædagogiske arbejde.

Sådan har vi organiseret vores evalueringskultur:

Det har vist sig at være en større opgave end forudset at få organiseret en evalueringskultur. Vi besluttede, at forudsætningen for en evalueringskultur er, at vi får oprettet et fora, hvor vi drøfter, reflekterer og evaluerer vores praksis. Der er ikke en særlig stærk kultur i vores institution om at bruge tid OM børn. Og ind i en periode med Corona og betydelige rekrutteringsvanskeligheder har opgaven at sikre daglig drift desværre ofte taget over.
Med afsæt i Dagtilbudsaftalen har vi dog fået sat (lidt) tid af til 'tid OM'. Denne tid har vi udmøntet ved at hver af vores 5 grupper (det man tidligere kaldet stuer) mødes 1 time hver 14. dag.

Vi har valgt en fælles evalueringsmodel for dagtilbuddet. EVALUERINGEN skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål. Herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pæda­gogiske læringsmiljø i afdelingerne og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den konkrete evaluering skal foregå på GRUPPENIVEAU, så alle medarbejdere løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogi­ske læringsmiljøer understøtter netop deres børnegruppes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Alle grupper skal 4 gange vælge et mål for børnene, som sættes ind i progressionsmodellen. Målet skal:

• tage afsæt i hvad børnene på den enkelte gruppe har brug for
• sætte fokus på et læringsmiljø; en hverdagspraksis, et projekt, en indsats, der kalder på ny viden eller forbedring.
• Herefter skal evalueringerne opsamles og systematiseres, så læring omsættes til justering/ændring af læringsmiljøer og praksis. Indsigter og ny læring deles på AFDELINGSNUVEAU.
• Sideløbende skal der ske læring på DAGTILBUDSNIVEAU, her skal lederteamet være lærende sammen om udviklingen af en løbende EVALUERINGSKULTUR. 4 gange om året er evaluering på dagsordenen i lederteamet, hvor der skal foregå sparring og videndeling i mindre grupper — hvad bøvler vi med i afdelingerne — hvad lykkes — hvilken effekt opnås?

Sådan har vi inddraget dagtilbudsbestyrelsen i arbejdet med den pædagogiske læreplan:

Dagtilbudsbestyrelsen har arbejdet med overgange. Der har været nedsat undergrupper — en omkring overgangsarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave og to (en i Solbjerg og en i Mårslet) omkring overgangsarbejde fra dagtilbud til skole. Der har deltaget forældrerepræsentanter fra bestyrelse og forældreråd, ledere og medarbejdere i grupperne.

• Overgangsarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave – her er der arbejdet med, hvordan overgangsarbejdet kan kvalificeres, særligt med fokus på kommunikation og forventningsafstemning mellem medarbejdere og forældre. Det udmøntede sig i udarbejdelse af en plakat: ’Ta’ initiativ til den gode dialog’.
• Overgangsarbejde fra dagtilbud til skole – her har der været dialog om årshjul og samarbejdet med skolerne. Særligt under Coronarestriktioner bidrog gruppernes arbejde til at kvalificere reviderede planer.

Der er delt erfaringer fra overgangsarbejdet i de to byer, som har ført til revidering af årshjul og indholdet i aktiviteter heri.

DEL 2: Evaluering og dokumentation af elementer i det pædagogiske læringsmiljø

EVALUERING 1:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

1.Fokus på aflevering og afhentning i vuggestue og mellemgruppe. Vi havde opdaget, hvordan vi under Corona-forløbet fik vores forstyrrelser minimeret — og havde et ønske om, at holde fast i denne forandring.

2. Affødt af 3 medarbejderes deltagelse i et "Fri for Mobberi"-kursus, blev vi i vuggestuegrupperne nysgerrige på at arbejde med børns følelser. Materialet lægger netop op til at arbejde forebyggende, og vi tog derfor ikke udgangspunkt i en aktuel udfordring i børnegruppen eller læringsmiljøet, men udgangspunkt i den viden, vi har om at stimulere børns kendskab til egne og andres følelser. Ligeledes tog vi udgangspunkt i vores pligt til at arbejde med alsidig personlig udvikling og social udvikling. Vi tog udgangspunkt i progressionsmodellen, og ærindet var/er at se, om vores læringsmiljø giver plads til børns følelser, samt at give mulighed for at mærke/erfare/opleve følelser og få og give udtryk for dem.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

1.Vi tog ikke noget aktivt valg om at indsamle data - da det var noget som opstod i den praktik vi havde planlagt, for at begrænse smitteflader.
Imidlertid opstod der fortællinger mellem personalet, om de begrænsede forstyrrelser. Vi kunne uafhængigt af hinanden genkende oplevelser af, at vores fællesrum var mindre gennemgangsområde, at det var nemmere for børnene at holde sig fordybet i leg/aktivitet, når forældre ikke kom ind på stuen, og at mellemgruppens garderobe reelt blev et sted, hvor de kunne koncentrere sig om at tage overtøj af og på, samt at det var et rart sted at være.

2. Vi besluttede at benytte "Ikea blyants-modellen": En Post-it blok til hver medarbejder og en Ikea blyant (lille), til at have i lommen. Herpå noteres tid, sted, børn/personale og en observation/iagttagelse, hvor noget følelsesmæssigt er på spil. Helt bevidst lavede vi ikke skemaer med stegesystemer eller lignende, fordi vi ikke ønskede at fokusere på noget kvantitativt. Fokus på, om det følelsesmæssige får spillerum i vores vuggestue, hvor, hvordan og hos hvem.
Vi besluttede at personalet på skift skulle være observatører ved samlingen, og notere sig, hvor børnene gav udtryk for følelser, hvordan de gjorde det, hvad karavaneføreren gav medspil på, og hvordan denne understøttede det følelsesmæssige læringsmiljø.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

1.Vi blev optagede af, om vi kunne forlange de samme procedurer, når det ikke var af hensyn til smittefare:
- at benytte flere indgange til institutionen
- at lade forældre aflevere og hente i døren
- at undgå indtjekning for alle børnehavebørn i mellemgruppens garderobe og opholdsrum
- at begrænse søskendes adgang til at deltage i aflevering og afhentning.

2. Delevaluering: Mere synlighed for personalet af progressionsmodel (fra computer til papir), ophæng af plancher til Post-it noter.
Vi delte vores erfaringer/indsatser fra det følelsesmæssige læringsmiljø i samlingen. Hvilke sange og remser og hvilken respons.
Næste delevaluering vil vi fokusere på vores aktiviteter i de små grupper. Dele vores erfaringer herfra og evt. justere vores handlinger.

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

1.Vi vedholdt at forældre skal benytte forskellige indgange afhængigt af, hvor gammelt barnet er. Forældre til vuggestuebørn afleverer og henter i døren, når børnene er indenfor.
Vi ønsker os en tjek-ind skærm, som kan være ude eller flyttes frem og tilbage. Vi har haft dialog i personalegruppen om muligheden for at aflevere uden søskende på sidelinjen. Der er imidlertid forskel på, om man henter børn fra flere grupper, eller kun skal hente i een gruppe. Vi ønsker at skærpe forældres opmærksomhed på, at der opstår noget forskelligt afhængigt af, om man kommer alene eller sammen med en søskende, for derved at give dem mulighed for at vælge aktivt ind i aflevering/afhentning frem for, at gøre det til ren rutine.
Vi ønsker ligeledes i et nyhedsbrev til forældrene, at ridse disse valg og baggrunden herfor op, for at sikre, at alle forældre er orienterede. Og for at sikre at nye forældre er bekendt med vores prioriteringer.

2. Forløbet/indsatsen er ikke afsluttet, men forløbet har affødt en refleksiv dialog om vores samlinger, med emner som: hvad kan jeg forvente af børnene, hvad kan jeg forvente af mine kollegaer, hvordan forstærker vi fokus og har samlingen den form som er god for børnene. Denne dialog har skabt større gennemsigtighed for personalet, og en tydeligere rollefordeling i forbindelse med samling.

Sådan har vi brugt vores indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Vi ved, at gruppemøder er forudsætningen for rum til evaluering. Ligeledes kræver det systematik og vedholdenhed. Progressionsmodellen er for os et redskab hertil.