Fuglbjerggård

Det er vigtigt for os, at alle børn og voksne har gode dage i Fuglbjerggård. Gode dage med plads til nærvær, omsorg og øjeblikke hvor alle børn bliver set, hørt, mødt og anerkendt.

Hverdagen bærer præg af genkendelighed og struktur. Både i børnehaven og i vuggestuen arbejder stuerne med en fast ugentlig struktur og med en fast struktur for dagen. Samtidig har vi plads til at være optaget af og undersøgende på at følge børnenes ideer og initiativer.

Alle børn går på en fast stue, med faste voksne som kender deres børn. Vi samarbejder også meget på tværs af stuerne, og det er vigtigt for os, at Fuglbjerggårds børn kender alle voksne.

Sådan ser en typisk dag i Fuglbjerggård ud

Kl. 6.30
Vuggestuen og børnehaven åbner sammen og opholder sig sammen i børnehaven. Vi hygger os, leger og vinker farvel til forældrene

Kl. 7.15
Vuggestuen går i vuggestuen

Kl. 8
Vi begynder at fordele os på stuerne både i vuggestuen og i børnehaven

Kl. 8.30/9
Samling i vuggestuen/børnehaven. Børnene får lidt frugt, og der er samling med sang, historiefortælling, sanglege mv. Vi taler om, hvad vi skal i løbet af dagen, eventuelt understøttet af små billeder af dagens programpunkter.

Kl. 9-10.30
Formiddagene vil oftest være fyldt med planlagte, pædagogisk voksenstyrende aktiviteter. F.eks. bål, tur ud af huset, motorik, krea mv. Flere gange løbet af året arbejder vi også med forskellige temaer på stuerne, i afdelingerne eller i hele huset. Det kunne f.eks. være eventyruger, hvor alle arbejder med de samme eventyr eller uger om venskab, hvor 'den gode ven' er i centrum.

Kl. 10.30-12
Vi spiser frokost på stuerne. Når vi spiser, har vi mulighed for at øve turtagning og selvhjulpenhed i det børnene selv øser deres mad op, skal vente på det bliver deres tur mv. Når vi har spist, puttes vuggestuebørnene og de yngste børnehavebørn til lur. Resten af børnehaven går på legepladsen.  

Kl. 12-13.45
Børnehavebørnene leger på legepladsen. Efterhånden som vuggestuebørnene vågner kommer de op og hygger sig på en af stuerne.

Kl. 14-16
vi spiser eftermiddagsmad på børnenes faste stuer, og herefter leger vi på stuerne eller går på legepladsen.

Kl. 16-17 (OBS vi lukker kl. 16.30 mandag og fredag)
Vi rykker sammen med børnehaven og hygger os, indtil vi lukker.   

Velkomstpjece

I vores velkomstpjece finder du praktisk information samt lidt om vores hverdag og rytme. 

I Fuglbjerggård har vi stort fokus på kost og kvalitet. Alle børn er tilmeldt vores fuldkostordning.
Maden er lavet fra bunden – den er økologisk, sund, ernæringsrigtig og varieret. Vi har fokus på klimavenlige og bæredygtige måltider. Vi  er optaget af at præsentere børnene for forskellige tilberedninger af grøntsagerne, som naturligvis altid er friske.
Når vi får rugbrød til frokost, får vi ligeledes bæredygtigt og klimavenligt pålæg, og vi øver os i at finde flere alternativer til kødpålæg. 

Kosten bliver fremstillet i Fuglbjerggårds køkken af Pernille, som er køkkenleder.
Når vi laver madplan, tager vi højde for, hvilke grøntsager der er i sæson og laver madplanen ud fra det. Vi følger sundhedsstyrelsens anbefalinger og Aarhus Kommunes kostråd.

Forældrebåren frugt

I Fuglbjergård serverer vi formiddagsfrugt, et frokostmåltid og eftermiddagsbrød med frugt. Hvert barn medbringer 5 stykker frugt/grønt til vores fælles frugt.

Læring omkring måltiderne

Vi lægger vægt på, at børnene får indarbejdet nogle gode kost- og spisevaner, og at børnene deltager i nogle af de praktiske ting omkring måltidet. De hjælper på skift med borddækning, hente rullebord, tælle bestik og dække op på stuen.

I foråret og om sommeren laver børnehaven ofte bålmad til frokost. Her hjælper børnene med at snitte grøntsager og med at tilberede måltidet. Når børnene selv er med til at lave maden, oplever vi ofte, at de bliver mere madmodige.

Vi prøver at gøre måltidet til en rolig og hyggelig stund, hvor børnene lærer alsidige spisevaner. Vi opfordrer og motiverer dem til at smage på maden. Børnene lærer at sende maden rundt, øse op og være opmærksomme på hinanden. De øver sig i at spise med kniv og gaffel, og selv at smøre rugbrødet til frokost.

Vi stemmer om det

Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

I Fuglbjerggård har vi et anerkendende børnesyn. Vi brænder for vores kerneopgave og kan lide arbejdet med børnene. Vi skaber trivsel, udvikling, dannelse og læring gennem hverdagens faste struktur med genkendelighed, tydelighed og overskuelighed. Når vi arbejder med en fast struktur med genkendelige rutiner, er vi med til at give børnene tryghed og stabilitet.

Der er et varmt og imødekommende miljø hos os, hvor de voksne er nærværende og giver børnene omsorg og en aktiv, inspirerende hverdag. Vi hilser på hinanden, smiler til hinanden og tager vare på hinanden. Det er vigtigt, at der er tillid og tryghed for alle, så alle føler sig værdsat og set hver dag.

Kernebegreberne er leg og fællesskaber 

Vi arbejder med at styrke børnenes selvstændighed, hvorfor leg og fællesskab er to vigtige kernebegreber for os. Vi arbejder med at understøtte børnenes lege og er nysgerrige, på hvad der optager børnene her og nu. Vi udfordrer børnene og skubber dem forsigtigt, men kærligt videre i deres næste udviklingsfase.

Når børn leger, opnår de forskellige kompetencer, som de skal bruge på mange andre områder senere hen. De lærer blandt andet at tage hensyn, vente på tur, at forhandle, at føle empati, at tage hensyn og bruge deres fantasi. De voksne leger og understøtter børnene i deres lege i løbet af dagen, og det er vigtigt for os, at børnene har god tid til at lege og fordybe sig.  

Vi arbejder meget med fællesskaber, fordi vi ved, at vi her lærer at tage hensyn til andre, og fordi vi lærer at forstå og se verden fra flere sider, når vi skal tage hensyn til de andre i fællesskabet. Vi oplever, at børnene udvikler sig i de forskellige fællesskaber hvad end det er i små grupper på tur, på stuen med motoriktirsdag eller når hele huset holder Fed Fredag. Forskellige fællesskaber skaber forskellige kompetencer.
Vi arbejder både med at understøtte fællesskaber, som børnene selv vælger og fællesskaber, som er voksenstyrede.  

Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.

Dit barns udvikling og trivsel

I Fuglbjerggård er vores mål for forældresamarbejdet, at vi i fællesskab – personale og dig som forælder – skaber optimale udviklingsmuligheder for dit barn. Vi lægger vægt på, at vi gensidigt informerer hinanden i hverdagen om det, der har betydning for dit barns trivsel.

Et godt og respektfuldt forældresamarbejde har stor betydning for os og for dit barn. Ved at have et godt samarbejde er vi med til at bygge bro mellem hjem og daginstitution, hvilket er til stor gavn for dit barn.  

I løbet af dit barns tid i Fuglbjerggård vil du blive tilbudt 5 planlagte samtaler om dit barns trivsel og udvikling.

-        En opstartssamtale når dit barn starter i vuggestuen

-        En samtale når dit barn er 2 år

-        En samtale når dit barn skal starte i børnehave (børnehaven deltager)

-        En samtale når dit barn er fyldt 4 år

-        En ‘på vej mod skole’ samtale ca. ½ år før dit barn skal i skole

Udover de planlagte samtaler er det altid muligt at afholde samtaler efter behov, hvis du eller vi ser et behov.

Udover samtalerne og de daglige småsnakke laver vi også forskellige arrangementer i løbet af året, som vi håber, at du har lyst til at deltage i. Det kunne f.eks. være fastelavnskaffe, arbejdseftermiddag, sensommerfest, julefest for bare at give et udpluk.

Få indflydelse på hverdagen

I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.

Samarbejde med forældre

Her kan du læse ledelsesgrundlaget for Fuglbjerggårds pædagogiske leder, Gitte Schelling:

Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan i Fuglbjerggård 2022

DEL 1: ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Over de sidste 2 år har vi haft særligt fokus på disse dele af vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi har gennem en lang periode haft — og har fortsat — øget fokus på at arbejde med læreplanstemaet Natur, udeliv og science og børnefællesskaber. Fuglbjerggård er en natur- og udelivsinstitution med dyrehold, og det har derfor været naturligt for os at arbejde med, hvordan vi integrerer dyrene i dagligdagen og i vores pædagogik.

I løbet af en dag i Fuglbjerggård indgår børnene i mange forskellige børnefællesskaber — nogle små og nogle store. Vi har været optaget af, hvad de forskellige børnefællesskaber kan, og hvor vi med fordel kunne plukke fordele fra et fællesskab og overføre det til en andet.

Vi har ligeledes været — og er fortsat — optaget af, hvordan vi skaber de bedste læringsmiljøer for alle børn gennem hele dagen.

I denne evaluering beskæftiger vi os med "Dyrehold i børnehaven" og "Den gode velkomst" i vuggestuen.

Sådan har vi organiseret vores evalueringskultur:

Vi har valgt en fælles evalueringsmodel for dagtilbuddet. EVALUERINGEN skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål. Herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pæda­gogiske læringsmiljø i afdelingerne og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den konkrete evaluering skal foregå på GRUPPENIVEAU, så alle medarbejdere løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogi­ske læringsmiljøer understøtter netop deres børnegruppes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Alle grupper skal 4 gange vælge et mål for børnene, som sættes ind i progressionsmodellen. Målet skal:

• tage afsæt i hvad børnene på den enkelte gruppe har brug for
• sætte fokus på et læringsmiljø; en hverdagspraksis, et projekt, en indsats, der kalder på ny viden eller forbedring.
• Herefter skal evalueringerne opsamles og systematiseres, så læring omsættes til justering/ændring af læringsmiljøer og praksis. Indsigter og ny læring deles på AFDELINGSNUVEAU.
• Sideløbende skal der ske læring på DAGTILBUDSNIVEAU, her skal lederteamet være lærende sammen om udviklingen af en løbende EVALUERINGSKULTUR. 4 gange om året er evaluering på dagsordenen i lederteamet, hvor der skal foregå sparring og videndeling i mindre grupper — hvad bøvler vi med i afdelingerne — hvad lykkes — hvilken effekt opnås?

Sådan har vi inddraget dagtilbudsbestyrelsen i arbejdet med den pædagogiske læreplan:

Dagtilbudsbestyrelsen har arbejdet med overgange. Der har været nedsat undergrupper — en omkring overgangsarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave og to (en i Solbjerg og en i Mårslet) omkring overgangsarbejde fra dagtilbud til skole. Der har deltaget forældrerepræsentanter fra bestyrelse og forældreråd, ledere og medarbejdere i grupperne.

• Overgangsarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave – her er der arbejdet med, hvordan overgangsarbejdet kan kvalificeres, særligt med fokus på kommunikation og forventningsafstemning mellem medarbejdere og forældre. Det udmøntede sig i udarbejdelse af en plakat: ’Ta’ initiativ til den gode dialog’.
• Overgangsarbejde fra dagtilbud til skole – her har der været dialog om årshjul og samarbejdet med skolerne. Særligt under Coronarestriktioner bidrog gruppernes arbejde til at kvalificere reviderede planer.

Der er delt erfaringer fra overgangsarbejdet i de to byer, som har ført til revidering af årshjul og indholdet i aktiviteter heri.

DEL 2: EVALUERING OG DOKUMENTATION AF ELEMENTER I DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØ

EVALUERING 1:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

Dyrehold i Fuglbjerggård:

I børnehaven har vi været særligt nysgerrige efter at se, hvilke muligheder det kan give børnene at have dyrehold i børnehaven. Særligt har vi haft fokus på, hvilken indvirkning dyrene har på de børn, som i perioder kan have det lidt svært — for eksempel børn som har svært ved at regulere sig selv.

Dyrene er med til at skabe fællesskaber på tværs af de forskellige børnegrupper — både på tværs af alder, stuer og grupper. Når børnene er sammen om dyrene, er alle børn lige.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Som data til evalueringen har vi brugt praksisfortællinger og observationer.

Praksisfortællingerne har vi delt med forældrene på Aula og med hinanden til gruppemøder, hvor vi sammen har reflekteret over, hvilke muligheder for forbedring omkring læringsmiljøet, som vi fik øje på. På samme måde har vi også brugt observationer som grundlæggende data for drøftelse af de pædagogiske læringsmiljø, når vi har holdt gruppemøder/afdelingsmøder.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Dyrene kan noget. Dyrene kan være med til at skabe fordybelse og nærvær for mange af børnehavens børn, også mange af dem, som nogle gange falder lidt udenfor. Når marsvinenes klør skal klippes, kræver det dyb koncentration og tilstedeværelse for både børn og voksne. Når en gruppe børn skal prøve at sidde med et marsvin helt selv, kræver det ligeledes koncentration fra alle der er tilstede — for er der en, der fjoller for meget, mister en anden koncentrationen og marsvinet kan blive tabt. Men når børnene er hos dyrene, oplever vi, at de viser hensyn til hinanden og at alle børn i børnefællesskabet er lige.

Vi oplever, at mange børn — også dem der måske ikke er helt trygge ved dyrene — gerne vil dyrene og gerne vil derned, selvom de måske ikke helt tør. Her hjælper de voksne med enten tydelig rammesætning, en hjælpende hånd eller ved guidning. Det er også muligt for de voksne at støtte og hjælpe de enkelte børn med at rykke deres grænser. De udvider deres tryghedszone, og under tiden rykkes den fra ikke at turde til gerne at ville.

Dyrene er med til at give børn gode deltagelsesmuligheder på deres eget niveau. Der opstår også mange gode stunder, med gode små samtaler om stort og småt, ansvar og omsorg.

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:
Vi arbejder hele tiden på at skabe gode læringsmiljøer for alle børn i Fuglbjerggård, og evalueringen gav os anledning til at se på, om nogle at de gode ting vi opdagede ved vores fokusområder med fordel kan overføres til andre områder af vores pædagogiske praksis.

Eksempelvis vil vi i den kommende tid arbejde med positionering af de voksne og en mere tydelig struktur. Dette skulle gerne sikre mere fordybelse for både børn og voksne, og ikke mindst færre afbrydelser.

Sådan har vi brugt vores indsigter i de udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Den omsorg vi kan se, børnene viser for dyrene, kan vi overføre til andre aktiviteter med børnene. For eksempel når vi taler om venskaber: Hvordan er man er god ven, hvad betyder det at passe på andre?

Den viden, som personalet har fået ved at arbejde med dyrehold, om børnenes adfærd og udvikling, kan vi tage med i andre sammenhænge i børnehaven. Den ansvarsfølelse som børnene føler overfor dyrene, kan vi italesætte og bruge andre steder.

Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:
Vi vil på baggrund af denne nye evalueringskultur fremover jævnligt gennemgå den skriftlige pædagogiske læreplan med det formål at holde den ajour med udviklingen i vores pædagogiske viden og praksis.

EVALUERING 2:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

Den gode velkomst i vuggestuen:

I vuggestuen har vi arbejdet med den gode velkomst/ankomst i vuggestuen. Vi havde gennem et stykke tid oplevet, at det har været svært for nogle af børnene at blive afleveret om morgenen.
I vuggestuen har vi små dværghøns på legepladsen, og vi var optaget af, hvordan vi kunne udnytte netop det, når børnene kom om morgenen.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Som data til evalueringen har vi brugt praksisfortællinger og observationer.

Praksisfortællingerne har vi delt med forældrene på Aula og med hinanden til gruppemøder, hvor vi sammen har reflekteret over hvilke muligheder for forbedring omkring læringsmiljøet, vi fik øje på. På samme måde har vi også brugt observationer som grundlæggende data for drøftelse af de pædagogiske læringsmiljø, når vi har holdt gruppemøder/afdelingsmøder.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Ved at bruge dyrene som et aktiv — når børnene kom om morgenen — oplevede vi, at det blev nemmere for flere af børnene at blive afleveret. Vi kunne bruge dyrene lidt som ”afledning” når forældrene skulle gå, eller vi kunne sætte forskellige aktiviteter i gang, hvor vi inddrog både dyr og børn. Vi bruger dyrene som fælles tredje. 

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:
Vi arbejder hele tiden på at skabe gode læringsmiljøer for alle børn i Fuglbjerggård, og evalueringen gav os anledning til at se på, om nogle at de gode ting vi opdagede ved vores fokusområder med fordel kan overføres til andre områder af vores pædagogiske praksis.

For eksempel vil vi i den kommende tid arbejde med positionering af de voksne, som gerne skulle sikre mere fordybelse og færre afbrydelser for både børn og voksne.

Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

Vi vil på baggrund af denne nye evalueringskultur fremover jævnligt gennemgå den skriftlige pædagogiske læreplan med det formål at holde den ajour med udviklingen i vores pædagogiske viden og praksis.

DEL 3: NÆSTE SKRIDT

Med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe vil vi fremadrettet sætte mere fokus på disse områder af vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi har i den seneste tid arbejdet med at tydeliggøre strukturen særligt i børnehaven. Det er vi ikke helt i mål med, og det er fortsat noget, vi arbejder med. Vi skal arbejde med forskellige voksenroller, som er tydelige og synlige både for børn og forældre. Når det er tydeligt, hvad man skal som voksen, og børnene ved, hvad de voksne skal, er det vores hypotese, at kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer styrkes. Der vil blive mere tid til fordybelse og langsommelighed, som er nogle af grundstenene i pædagogikken i Fuglbjerggård.

Sådan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur:
Vi vil fortsat arbejde med at sætte lys på de pædagogiske læringsmiljøer.

Vi vil udarbejde en dagsorden til gruppemøderne, hvor de pædagogiske mål for læringsmiljøerne kommer i centrum. Dagordenen kunne indeholde spørgsmål som:

• Hvad aftalte vi på sidste møde?
• Hvordan går det nu?
• Hvad skal vi kigge på fremadrettet, og skal vi justere praksis?

På personalemøder skiftes hver gruppe til at fremlægge, hvad de lige nu er optaget af, og hvor deres øvebaner er.