Gå til hovedindhold

Solhuset

Sammen med jer forældre skaber vi trygge og genkendelige rammer for et dejligt børneliv, hvor børnene knytter fællesskaber omkring leg, læring og udviklende projekter.

Bålstedet er sikker garant for hygge
  • Læs op

Indhold

    Solhuset er en aldersintegreret institution med børn fra 0-6 år. Vi er 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn.

    Det gode børnefællesskab

    I vores vuggestue og børnehave arbejder vi løbende med fællesskab og venskab. Alle børn skal have flere venner, og gode venner respekterer hinanden.
    Derfor støtter og vejleder vi børnene på en nærværende og omsorgsfuld måde, så de kan mestre hverdagen sammen med hinanden og os voksne.

    Udeliv er sagen

    Alt, hvad man kan lave inde, kan man lave ude, og derfor prioriterer vi at lave mange aktiviteter udendørs. Udover vores naturlegeplads har vi fx et udendørs træværksted, hvor børnehaven arbejder med forskellige materialer og ender ud med færdige produkter. Vi har også vores hyggelige bålplads, som bygger bro mellem vuggestue og børnehave, og der har vi nogle hyggelige stunder til lyden af knitrende træ.

    Åben dialog skaber trivsel

    Børnenes trivsel, læring og udvikling fremmer vi ved at tale åbent og ærligt sammen.
    I Solhuset værdsætter vi dialogen mellem os og jer forældre, hvor vi kan lufte vores tanker og observationer – om det, der går godt og det, der kan være svært.
    Vi lægger desuden stort arbejde i at formidle vores daglige, pædagogiske praksis på intranettet, så I som forældre ved, hvad der rører sig i huset og ude i stuerne.

    Vi arbejder ud fra de 6 læreplanstemaer, og vores medarbejdere udvikles løbende inden for det personlige og pædagogiske felt for at kunne gøre det bedst muligt for jeres børn.

    I er altid velkomne til at ringe for yderligere oplysninger eller besøg.

    Sådan ser her ud

    Forrige Næste

    Solhuset ligger centralt på torvet i Mårslet. Vi er placeret tæt på natur, station og stisystem, og vi bruger ofte nærområdet, når vi tager på ture – det kan fx være en gåtur langs banen for at komme ned til åen.

    Husets 64 børn er fordelt på fire stuer:
    Vuggestuen er fordelt i to grupper og med hver deres stue – Astronauten og Raketten. Børnehaven er også fordelt i to grupper på hver deres stue – Månen og Solen. Vi har fast personale på hver stue, men børnene kender husets voksne, da vi også laver aktiviteter på tværs af grupperne.

    Funktionelle rum

    Hver gruppe har deres rum til at lave aktiviteter og spise i. Derudover har vi fællesrum og værksted til at lave kreative aktiviteter i mindre grupper, så vi nemt og uforstyrret kan arbejde med børnenes behov omkring sansemotorik, kreativitet og fordybelse.

    Naturlegeplads

    Vores legeplads er en naturlegeplads, og den binder vuggestueafdelingen og børnehaveafdelingen sammen.
    Legepladsen er rig på detaljer. Den rummer flytbart og løst materiale, der stimulerer til barnets leg individuelt og socialt på tværs af aldersgrupper.

    Det sociale fællesskab vægtes højt på legepladsen, og på ugentlig basis samles alle børn og voksne ved vores bålsted til fællesspisning af mad tilberedt over bål.

    Læs mere om Solhuset

    Hvad vi kan gøre inde, kan vi også gøre ude

    Vi har stort fokus på at skabe trygge, genkendelige og strukturerede rammer for dagen, og vi tror på, at tryghed er en forudsætning for at kunne udvikle sig. 
    Det skaber fx tryghed for børnene, at vi hver dag sætter god tid og tålmodighed af til almindelige gøremål i hverdagen – det kan være rutinerne i at tage overtøj på eller de faste rammer omkring måltiderne. Læringen sker oftest gennem leg – stueopdelt, i små grupper, aldersopdelt eller på tværs af grupperne.

    Vores dagsrytme ser sådan ud:

    06:30 – 07:30
    Solhuset åbnes. Vi er sammen i fællesrummet, hvor børnene har mulighed for at spise medbragt morgenmad.

    07:30 – 09:00
    Afdelingerne åbnes. Vi leger på stuerne.

    09:00 – 09:15
    Vi samles på stuerne, hvor vi spiser frugt/brød og taler om, hvad der skal ske i løbet af formiddagen.

    09:15 – 10:45
    Formiddagsaktiviteter inde eller ude

    10:45 – 11:15
    Vuggestuen spiser frokost

    11:15 – 11:45
    Vuggestuen putter børn til middagslur.
    Børnehaven spiser frokost.

    11:45 – 14:00
    Vuggestuebørnene sover middagslur.
    Børnehavebørnene er på legepladsen.
    Personalet afvikler pause på skift (12:00 – 13:00).

    14:00 – 14:30
    Vuggestuen og børnehaven spiser madpakker.

    14:30 – 16:00
    Børnenes leg fortsætter inde og ude.

    16:00 – 17:00
    De sidste børn og voksne samles i fællesrummet eller på legepladsen.

    NB! - Om mandagen og fredagen lukker vi kl. 16:30

    Vi har frokostordning i Solhuset. Al mad laves fra bunden af vores dygtige køkkenmedarbejder Mikkel. Der er stort fokus på, at børnene hver dag får sund, nærende kost, hvor både livretter og ’madmod’ er en del af menuen. Ca. 80 % af maden er økologisk.

    Børnene har selv madpakker med til formiddagen og eftermiddagen.

    Hjemmelavet mad i en rolig stund

    Vi er stolte af at være et hus med duften af mad under tilberedning, og det fremmer den hjemlige stemning. ”Hvad skal vi have og spise i dag?” eller ”hvad lugter der af”, spørger børnene ofte – hvis de ikke allerede ved det. For frokostmåltidet er noget børnene går op i. Derfor taler vi også med dem om maden, og nogle gange er børnene med i køkkenet for at hjælpe.

    Under frokostmåltidet lærer vi om god måltidskultur så som at vente på tur. Vi nyder den gode mad i en rolig atmosfære og får et pusterum fra leg og aktiviteter, mens vi fylder kroppen med fornyet energi.

    Flere gange om måneden samles alle børn og voksne ved vores bålsted til fællesspisning.

    Vi stemmer om det

    Det er jer som forælder, der er med til at bestemme, om vi skal have en fælles, selvbetalt frokostordning. Vi stemmer om det hvert andet år.

    Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

     

    Vi arbejder hele tiden med at skabe udvikling og trivsel for børnene gennem forudsigelighed, tydelighed og struktur med genkendelighed. 
    Personalet afholder planlagte ugentlige stuemøder, hvor vi har børnene og egen praksis på dagsordenen. På den måde får vi sammen finjusteret og taget action på forskellige emner til gavn for trivslen og dermed også udviklingen.

    Det gode samarbejde med jer forældre har også stor betydning for jeres barns udvikling og trivsel. Læs mere ovenstående under ’Samarbejde med forældrene’.

    Læreplanstemaer brugt i børnehaven

    Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under 'Fælles i dagtilbuddet'.

    Dit barns udvikling og trivsel

    I Solhuset er vi meget glade for det gode samarbejde, vi har med forældrene. Vi prioriterer et tillidsfuldt forældresamarbejde, hvor dialogen er i centrum. Det tætte samarbejde har stor betydning for børnenes trivsel, læring og udvikling. Derfor er vi åbne og ærlige, om det vi ser, og vi er enige om, hvad vi i fællesskab skal have fokus på.

    I det daglige er I velkomne til at komme hen og få en kort snak om barnets dag i institutionen. I er også meget velkomne til at fortælle, hvis der er sket noget, der kan have betydning for barnets dag i institutionen.

    I løbet af jeres barns tid i Solhuset bliver I tilbudt tre planlagte samtaler om barnets trivsel og udvikling:

    • 3-måneders samtale i vuggestue
    • Opstartssamtale ved start i børnehave
    • En status-udviklingssamtale ca. ½ år inden skolestart.

    Hvis I eller vi finder det nødvendigt, er det altid muligt at finde tid til flere samtaler om jeres barns trivsel og udvikling.

    Få indflydelse på hverdagen

    I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed. Forældrerådet gør et flot arbejde og er gode til at komme med input og opbakning til for eksempel nye tiltag.

    Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under ’Fælles i dagtilbuddet’.

    Samarbejde med forældre

    2024

    2023

     

    2022

    Her ser du ledelsesgrundlaget for Solhusets pædagogiske leder, Lene Brøndum.

    Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan i Solhuset 2022

    DEL 1: ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

    Over de sidste 2 år har vi haft særligt fokus på disse dele af vores pædagogiske læringsmiljø:

    Med udgangspunkt i Solbjerg-Mårslet Dagtilbuds børnesyn er vi optaget af, at vi organisatorisk understøtter, at vores børn i vores institution oplever nærhed, omsorg og en social samhørighed. Det betyder, at vi har fokus på både børn og voksnes tilknytning til hinanden. Hvilken kvalitet kan vi yde, når vi arbejder med de voksnes regulering i børnenes læringsmiljø? Med andre ord er ingen handling, der er stærkere end det nervesystem, som praktiserer det.

    Sådan har vi organiseret vores evalueringskultur:

    Vi har valgt en fælles evalueringsmodel for dagtilbuddet. EVALUERINGEN skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål. Herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pæda­gogiske læringsmiljø i afdelingerne og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den konkrete evaluering skal foregå på GRUPPENIVEAU, så alle medarbejdere løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogi­ske læringsmiljøer understøtter netop deres børnegruppes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Alle grupper skal 4 gange vælge et mål for børnene, som sættes ind i progressionsmodellen. Målet skal:

    • tage afsæt i hvad børnene på den enkelte gruppe har brug for
    • sætte fokus på et læringsmiljø; en hverdagspraksis, et projekt, en indsats, der kalder på ny viden eller forbedring.
    • Herefter skal evalueringerne opsamles og systematiseres, så læring omsættes til justering/ændring af læringsmiljøer og praksis. Indsigter og ny læring deles på AFDELINGSNUVEAU.
    • Sideløbende skal der ske læring på DAGTILBUDSNIVEAU, her skal lederteamet være lærende sammen om udviklingen af en løbende EVALUERINGSKULTUR. 4 gange om året er evaluering på dagsordenen i lederteamet, hvor der skal foregå sparring og videndeling i mindre grupper — hvad bøvler vi med i afdelingerne — hvad lykkes — hvilken effekt opnås?

    Sådan har vi inddraget dagtilbudsbestyrelsen i arbejdet med den pædagogiske læreplan:

    Fælles for dagtilbuddet:
    Dagtilbudsbestyrelsen har arbejdet med overgange. Der har været nedsat undergrupper — en omkring overgangsarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave og to (en i Solbjerg og en i Mårslet) omkring overgangsarbejde fra dagtilbud til skole. Der har deltaget forældrerepræsentanter fra bestyrelse og forældreråd, ledere og medarbejdere i grupperne.

    • Overgangsarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave – her er der arbejdet med, hvordan overgangsarbejdet kan kvalificeres, særligt med fokus på kommunikation og forventningsafstemning mellem medarbejdere og forældre. Det udmøntede sig i udarbejdelse af en plakat: ’Ta’ initiativ til den gode dialog’.
    • Overgangsarbejde fra dagtilbud til skole – her har der været dialog om årshjul og samarbejdet med skolerne. Særligt under Coronarestriktioner bidrog gruppernes arbejde til at kvalificere reviderede planer.

    Der er delt erfaringer fra overgangsarbejdet i de to byer, som har ført til revidering af årshjul og indholdet i aktiviteter heri.

    Specielt for Solhuset:

    Vi har på nuværende tidspunkt til gode at få oprettet en systematik omkring inddragelse af forældrerådet. Vi har derimod ad hoc drøftet diverse problematikker i børnenes sprog, adfærd eller oplevelser, som er blevet formidlet videre til de relevante voksne. Ledelsen af Solhuset er nu 100 % allokeret til Solhuset, hvor vi tidligere har haft delt ledelse med naboinstitutionen Græsbakken. Dette betyder, at der fremadrettet vil blive større arbejdsrum til at gå i dybden med Solhusets evalueringskultur.

    DEL 2: EVALUERING OG DOKUMENTATION AF ELEMENTER I DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØ

    EVALUERING 1:

    Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

    VUGGESTUEN, EKSEMPEL 1:

    I forbindelse med overgang fra hjem til institution, var vi optaget af at etablere og understøtte en rolig overgang/start på dagen. Vi var optaget af, at de voksne havde forskellige holdninger til 'hvad' og 'hvor meget' uro, der måtte være. F.eks. må børnene køre på de små insekter, som har hjul på. Desuden var vi også optaget af at undersøge/være opmærksomme på, hvilket ’nervesystem’ (Tea Thyrre) barnet kom fra og blev modtaget af.

    BØRNEHAVEN, EKSEMPEL 2:

    Hvilken pædagogisk adfærd skal de voksne være opmærksomme på for ikke at være de fastholdende faktorer i læringsmiljøet, når børn er generte eller ikke udviser et behov/lysten til at tale. Vores nysgerrighed opstår, fordi vi har nogle børn, som er generte eller hvor der er tale om direkte tale-blokering (selektiv mutisme).

    Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

    Vores dataindsamling har været i form at ’Datatavlen med Post-it sedler. Lige præcis denne form for indsamling af data har vist sig at være funktionel i hverdagen. Vi har erfaret, at ’formen’ på dataindsamling er vigtig for bevidstheden om at understøtte vores evalueringskultur.

    VUGGESTUEN, EKSEMPEL 1:

    Tavlen har form af et lamineret A3 karton, som hænger fysisk et sted. Kommentarer eller observationer er skrevet på en Post-it seddel, som sættes på det laminerede ark. Vi har planlagt perioden for indsamling af observationer og 1 ’tovholder’ som opsamlede de forskellige post-it sedler, som blev fremlagt ved næste stuemøde.

    BØRNEHAVEN, EKSEMPEL 2:

    Igen har vi anvendt tavlen for at skabe en sammenhæng mellem praksis og dataindsamlingen.

    Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

    VUGGESTUEN, EKSEMPEL 1:

    Vi erfarede ved hjælp af data, at nogle børn fik en god start i vuggestuen, fordi der var favoritlegetøjet klar til leg.

    Ligeledes viste data, at de voksne havde forskellige holdninger til, hvor meget ’støj’ der måtte være om morgenen.

    Vi oplevede, at en del børn profiterede af at blive afleveret til et ’roligt’ nervesystem/en voksen.

    Dataindsamlingen pointerede, hvor betydningsfuldt det er, at de voksne taler sammen, således at det skruer på børnenes læringsmiljø.

    BØRNEHAVEN, EKSEMPEL 2:

    Data viste os, at de voksne havde en opgave i at sætte konkrete ord på barnets udfordringer med at tale til samling. For eksempel ved at italesætte, at "Peters stemme driller". Eller ved at den voksne siger barnets navn, når der skal siges, hvad barnet hedder. De voksne signalerer også, at vi er forskellige som mennesker — og at vi skal øve os på ting — ved ikke at tillægge den pågældende situationen mere energi, men i stedet møde barnet på broen.
    Pointen for de voksne var at fjerne en ambition om at ’rykke’ ved barnets formåen, og i stedet ikke forvente noget. Ved hjælp af dette mindset giver vi plads til barnet.

    Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:
    VUGGESTUEN, EKSEMPEL 1:

    Vi blev optaget af at drøfte, hvorledes vi er nærværende voksne i modtagelsen af børn om morgenen. Ligeledes hvad der var ’støj’ om morgenen. Være mere undersøgende overfor de forskellige børns behov for at komme tilstede i vuggestuen om morgenen. F.eks. kan børnene være brobyggere for hinanden. Vi voksne er tilbøjelige til at tro, at vi er de eneste, som kan skabe et trivselsmiljø omkring barnet — børn kan også noget i forhold til hinanden.

    BØRNEHAVEN, EKSEMPEL 2:

    Med hensyn til at justere i de voksnes forventninger til et barns adfærd, som er meget genert eller har en blokering i forhold til tale: Vi blev opmærksomme på, hvor vigtigt det var, at der blev delt viden med hinanden ved f.eks. vores tirsdagsmøder.

    Vi har ikke som sådan justeret i vores skriftlige læreplan, da læreplanen er formuleret på en sådan måde, at de giver plads til at arbejde i dybden.

    Sådan har vi brugt vores indsigter i de udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

    VUGGESTUEN, EKSEMPEL 1:

    Vi blev opmærksomme på, at der ikke er en stabil kultur for en sammenhæng i vores vuggestueafdeling. Vi har brug for at samle op efter 2 år med Corona.

    Det gav os en forståelse af, at barnet kommer fra et nervesystem, som kan være uroligt – og at det netop så er her, vi har en opgave i at møde barnet.

    BØRNEHAVEN, EKSEMPEL 2:

    Vores indsigt, ved hjælp af vores evaluering, gav en forståelse af, at det er den voksnes ambitioner som har betydning for, hvor meget barnet kan føle sig under pres. Hvilket er en viden, der kan anvendes i enhver situation.

    Mød barnet i øjenhøjde.

    Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

    Vi har på nuværende tidspunkt ikke justeret på vores skriftlige pædagogiske læreplan. Dog giver det anledning til at se betydningen af et Stærkere Læringsfællesskab-sprog, hvor den fagprofessionelles mindset er en vigtig faktor for det stærke læringsfællesskab.

    EVALUERING 2:

    Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

    VUGGESTUEN, EKSEMPEL 1:

    Vi oplevede, at der var børn, som var meget urolige ved afleveringen om morgenen, og fik en lidt træls start på dagen. Derfor blev vi optaget af at evaluere på overgangen fra hjem til vuggestue om morgenen.

    Hvilken del af det pædagogiske miljø havde indflydelse på en god start?

    BØRNEHAVEN, EKSEMPEL 2:

    Vi oplevede, at det var svært for nogle af vores børn at tale/tage fokus i fællesskabet og ved samling. Her var specifikt tale om to piger på 4 og 5 år. Pigen på 5 år er sidenhen blevet skoleudsat.

    Hvorledes understøtter vi et bedre fundament i pigen, så hun kan indgå i en skolekontekst?

    Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

    Vores dataindsamling har bl.a. været i form at ’Datatavlen med post-it sedler. Lige præcis denne form for indsamling af data har vist sig at være funktionel i hverdagen. Vi har erfaret, at ’formen’ på dataindsamling er vigtig for bevidstheden om at understøtte vores evalueringskultur.

    VUGGESTUEN, EKSEMPEL 1:

    Tavlen har form af et lamineret A3 karton, som hænger fysisk et sted. Kommentar eller observationer er skrevet på en Post-it seddel, som sættes på det laminerede ark. Vi har planlagt perioden for indsamling af observationer og 1 ’tovholder’ som opsamlede de forskellige post-it sedler, som blev fremlagt ved næste stuemøde.

    BØRNEHAVEN, EKSEMPEL 2:

    Igen har vi anvendt tavlen, for at skabe en sammenhæng mellem praksis og dataindsamlingen. Desuden har vi gjort brug af referater fra opfølgende møder med vores ressourcepædagog i dagtilbuddet. Pædagogen har forberedt sig med noter til mødet, som er taget fra ’Datatavlen’.

    Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

    Vores evaluering understregede, at netop evaluering af det pædagogiske læringsmiljø skaber bedre trivsel for børnene, fordi der netop opstår en sammenhæng.

    Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

    VUGGESTUEN, EKSEMPEL 1:

    Vi blev opmærksomme på, at den samarbejdende kultur har haft svære betingelser, og at der efter sommerferien 2022 skal laves en indsats i vuggestuens 2 afdelinger.

    Manglende kommunikation understøtter ikke nødvendigvis en bedre overgang fra hjem til vuggestuen. F.eks. hvornår børnene må køre indendørs på de små insekter, som har hjul på. Dette larmer en del, og det viste sig, at der var forskellige holdninger/grænser for, hvornår denne støj måtte finde sted, afhængig af hvilken voksen som åbnede vuggestuen.

    BØRNEHAVEN, EKSEMPEL 2:

    Vi blev opmærksomme på, at de stille børn er meget udfordrede i en kontekst med samling. Vi (generelt – de voksne) har implicit en forventning til, at alle børn besidder en stor trang til at tale om sig selv. Hvordan reagerer vi som voksne overfor børn som absolut ikke synes, det er rart at tale i større fællesskaber.

    Her understøtter Stærkere Læringsfællesskaber udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø, og understreger hvor vigtigt det er at skabe sammenhæng mellem data, og det vi gør.

    Sådan har vi brugt vores indsigter i de udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

    VUGGESTUEN, EKSEMPEL 1:

    Det har bl.a. haft betydning for planlægningen af vores pædagogiske temadag med Tea Thyrre fredag d. 17.juni.

    Det har understreget, hvor vigtigt det er, at vi er vedholdende i vores pædagogiske læringsmiljø — er undersøgende og udforskende i forhold til barnets nærmeste udviklingszone.

    At vi deler viden med hinanden, så vores interaktioner med barnet ikke bliver personafhængig, men et udtryk for en samlende pædagogisk ramme.

    BØRNEHAVEN, EKSEMPEL 2:

    Vores indsigter har givet os en bevidsthed om, hvilken andel de voksne har i det pædagogiske læringsmiljø via deres adfærd og mindset.

    Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

    Kompetenceudvikling – udvikling af det pædagogiske mindset, som udvikler/understøtter det nysgerrige, undersøgende eller forskende mindset hos det pædagogiske personale, således at børnenes læringsmiljø ikke stagnerer eller bliver præget af ’synsninger’.

    DEL 3: NÆSTE SKRIDT

    Med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe vil vi fremadrettet sætte mere fokus på disse områder af vores pædagogiske læringsmiljø:
    Vi vil fremadrettet have fokus på det relationelle miljø – både for børn og voksne. Vi voksne er rollemodeller for børnene, hvilket betyder at vi voksne skal arbejde med vores evne til at regulere os efter børnenes adfærd. De voksne påvirker børnene læringsmiljø, og derfor er det vigtigt, at vi hele tiden møder op i den bedste udgave af os selv.

    Sådan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur:

    Vi har erfaret, at grundlaget for at skabe mening med evalueringen bedst skabes i det nære. Det betyder, at børnehaven skifter imellem at kigge på begge grupper samtidigt og grupperne hver for sig. Der kan opstå et behov for f.eks. at arbejde med drengekulturen på legepladsen, hvilket giver mening at gøre i hele børnehavens afdeling.

    Vi fortsætter med at skabe plads og tid til at arbejde med evalueringen ved vores personalemøder.

    Solhuset

    Hørretvej 14A, 8320 Mårslet

    Telefon: 41 85 66 86

    Pædagogisk leder

    Lene Brøndum

    Solhuset

    Stuerne i Solhuset

    Børnehaven: 30 91 40 89
    Vuggestuen: 30 91 40 45

    Sidst opdateret: 7. februar 2024