Valhalla

Kl. 6.30

Vi åbner klokken 6.30. Vi er samlet i fællesrummet, hvor vi modtager de børn, der kommer tidligt.
Der bliver sat aktiviteter frem, som er nemme for børnene at gå i gang med, når de er blevet afleveret.
Eksempler på aktiviteter som omfatter både et individuelt og fællesskabsorienteret perspektiv er tegnebord, Magnatiles, bilbane, klodser, puslespil og modellervoks.
Børnene har mulighed for at spise deres medbragte morgenmad ved bordet i fællesrummet i tidsrummet 6.30 – 7.30. Vi har prioriteret at lægge vores ressourcer, hvor der er flest børn, så det er desværre ikke altid muligt for os at blive siddende sammen med børnene, når de spiser morgenmad. Det kan derfor være en god
idé at have spist hjemmefra, hvis det er muligt.
Det er vigtigt, at børn, forældre og personale får sagt ordentlig godmorgen til hinanden, og får trykket barnet ind på komme/gå-skærmen.
Afskeden med jer forældre kan i perioder være svær for barnet, og det er vigtigt, at vi sammen finder den bedste løsning for jer og jeres barn, så sig endelig til når/ hvis I har brug for hjælp.

Kl. 7.30

En af stuerne åbnes i børnehaven og børnene har mulighed for at fordele sig til leg rundt i huset.

Ca. Kl. 8.00

Vuggestuen trækker væk fra fællesrummet og ind på en af stuerne. De ældste vuggestuebørn har stadig mulighed for at lege i børnehaven.

Kl. 8.30

Vuggestuen går på egne stuer og spiser frugt, synger sange og får et glas vand.

Ca. Kl. 9.00

De 2 børnehavegrupper holder samling.
Her mødes de i en rundkreds på gulvet og får sagt godmorgen til hinanden, sunget, klappet rytmer, talt om dagens aktivitet mm.
I perioder arbejdes der med temaer fx: følelser, venskaber, natur osv. Derefter går vi over i dagens aktivitet/leg.

Ca. Kl. 10.30

Vi spiser frokost fra Monas Mad.

Kl. 11.00-12.00

Børnene i vuggestuen – og de børn der har behov i børnehaven – puttes til lur.
Børnehaven går på legepladsen.

Omkring klokken 13.30/14.00

Vi spiser eftermiddagsmad i vuggestuen og starter cafe op for børnene i børnehaven.
I cafeen kommer børnene på skift og spiser deres madpakker.

Ca. kl. 15.30/16.00-16:30/17

Stuerne lukkes, og vi samles i fællesrummet eller på legepladsen med børnene og hygger, læser historie, leger med modellervoks, tegner eller lignende.

Frokostmåltidet er et samlende og lærende tidspunkt på dagen. Vi taler om maden, og øver os i madmod og måltidskultur.

Vi får leveret frokost fra firmaet Monas hver dag – se mere på: www.monas.dk.
Vuggestuebørnene tilbydes mælk og børnehavebørnene får vand til frokostmåltidet.
Alle børn skal have en madpakke med til eftermiddagsmaden. Den sættes i køleskabet ved henholdsvis vuggestuens og børnehavens garderobe.
Det er en god hjælp for børnene, hvis ostehapsen er åben og maden er nem for børnene at gå til — f.eks. en ske med hvis de har yoghurt med osv.

Børnehavebørnene skal medbringe drikkedunk med vand, som placeres i kassen ovenpå køleskabene.
Hvert vuggestuebarn skal én gang om ugen medbringe 3 stykker frugt/grønt, som vi skærer ud til fælles formiddagsfrugt hver dag ca. kl. 9. Asgård-børn medbringer mandag og Midgård-børn medbringer onsdag.

En gang imellem erstatter vi madpakkerne med at lave mad over bål. Dette orienterer vi om i forvejen.

Begrænsning af sukker

Valhallas forældreråd har besluttet, at Valhalla har en sukkerpolitik, som begrænser børns indtag af sukkerholdige ting i Valhalla.
Med dette ønsker vi at støtte op om børnenes sundhed og tanken om, at børn ikke nødvendigvis skal forbinde søde sager med afholdelse af forskellige traditioner.
Derfor holdes børnefødselsdagene fri for søde sager.
Til børnefødselsdagene i vuggestuen kan der serveres f.eks. boller (minus glasur), knækbrød, pølsehorn, pizzasnegle, frugt.
I børnehaven fejrer vi fødselsdage med popcorn, som børnene medbringer hjemmefra.
Det er altid en god idé at snakke med en fra personalet om, hvordan fødselsdagen afholdes.
I forhold til de pædagogiske aktiviteter og traditioner, der afholdes i Valhalla, er det personalet der er ansvarlige for, hvad der serveres. Her kan personalet beslutte at fravige ønsket om nul sukker, således at der
i begrænsede mængder kan servers søde sager.

Vi stemmer om det

Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

Madplanen fra MONAS kan tilgås hver uge

Arbejdet med børnene

Vi er en personalegruppe, der vægter et højt fagligt niveau med fokus på smil, nærvær og stimulerende lege- og læringsmiljøer.
Vi er engagerede og supplerer hinanden godt i forhold til kompetencer. Vi har det godt sammen, hvilket understøtter både det faglige niveau og en varm atmosfære i vores hus.
Vi stræber efter, at børnene mødes af:

• Lydhøre, indfølende og nærværende voksne
• Masser af kram og smil
• Stimulerende læringsmiljøer med fokus på leg, aktiviteter og deltagende voksne
• Kvalitet i samspillet mellem børnene og mellem børn og voksne
• Udviklende legefællesskaber
• Et stærkt børnesyn og et tydeligt børneperspektiv
• En varm atmosfære hvor børn og voksne er ligeværdige

Vores mål

Vores pædagogiske mål i Valhalla er at skabe en hverdag, som fremmer alle børns trivsel, læring, udvikling
og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages
udgangspunkt i et børneperspektiv.
Vores pædagogiske fokus er, at børnene trives socialt, mentalt og fysisk, samt kontinuerligt udvikler sig. Dette kommer til udtryk ved, at vi bl.a. arbejder målrettet med at skabe progression for børnenes sociale kompetencer gennem leg og udvikling af børnenes indbyrdes legerelationer, skaber varierede læringsmiljøer hele dagen for børnene indenfor deres nærmeste udviklingszone, og at vi tager udgangspunkt i børnenes
perspektiver. Vi støtter ligeledes børnenes dannelsesrejse i forhold til at forstå sig selv i relation til deres omverden gennem vores børnesyn med at møde barnet i det, som kan være svært.

Kort sagt vil vi skabe et sted, hvor der er plads til det gode børneliv gennem:

• Venskaber
• Sjov
• Leg
• Fællesskaber
• Forskellighed
• Fysisk udfoldelse
• Mødeøjeblikke
• Læring
• Udvikling
• Oplevelser
• Ture
• Eventyr

Det pædagogiske fundament i Valhalla

I Solbjerg-Mårslet Dagtilbud arbejder vi med en neuroaffektiv tilgang som fælles afsæt.
En af grundreglerne er, at børn gør det bedste de kan – det er de voksne, der skal gøre noget andet, så vi kan give børnene nye muligheder for deltagelse.
Den grundlæggende forståelse er, at al udvikling sker i samspil med andre; altså gennem de relationer, som
mennesket indgår i. Den følelsesmæssige forbundethed, der opstår i samspillet, har en betydning for menneskets trivsel og udviklingsmuligheder. Derfor har børnene brug for en afstemt følelsesmæssig kontakt
fra vi voksne, og regulering af følelser og kropssansninger er noget vi skal hjælpe dem med.

Pædagogisk praksis

I vores daglige arbejde ser vi det derfor som en af vores vigtigste opgave at styrke børnenes sociale kompetencer og venskaber, samt at styrke det enkelte barns alsidige personlige udvikling.

På legepladsen er der højt til loftet, frisk luft, plads til store armbevægelser og masser af fysisk og motorisk udfordring. Alle sanser kommer i brug, lege kan få lov at udvikle sig, sit sprog og andre færdigheder, der udvikler sig gennem rollelegen, på gyngen, i hængekøjen, i klatretræerne, på kælkebakken og meget
mere. Derfor stræber vi os på at være ude hver dag.
Vi laver bål og tager på opdagelse efter insekter, frøer og andre spændende ting, der pirrer nysgerrigheden. Vi er gode til at tage på ture ud af huset og bruger nærmiljøet flittigt. Årstiderne og naturens egne materialer afspejler sig desuden i projekter og aktiviteter for hele huset.

Vi lægger vægt på, at børnene bruger deres krop på mange måder. Derfor laver vi ofte gymnastik og bevægelses- og sanglege, som supplement til legepladsen og naturens kropslige udfordringer.
Vi kan godt lide at arbejde med historiefortællinger og eventyr, samt lave teater, musik og sang sammen med
børnene.
Kreativiteten blomstrer i Valhalla og vi har fokus på at stimulerer børnenes muligheder for at være innovative. Dertil bruger vi alverdens materialer foruden at fordybe os med tegninger og anden klippe- og 
klistreaktiviteter.

Fælles fredag

Hver fredag mødes vuggestuen og børnehaven i fællesrummet eller på legepladsen til det, vi kalder “Fælles
Fredag”. Her har vi en hyggelig stund sammen, hvor vi samles i en rundkreds til sang og ballade.

Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under 'Fælles i dagtilbuddet'.

Dit barns udvikling og trivsel

Et godt forældresamarbejde for os bygger på en ligeværdig og gensidig dialog mellem jer forældre og os personale. Det er derfor vigtigt, at vi som personale og I som forældre bidrager til samarbejdet, hvor vi alle påtager os ansvaret for børnenes trivsel, læring og udvikling. 

Vi er som regel sammen i mange år og kommer derfor til at kende hinanden rigtig godt. Vi lægger stor vægt på den daglige kontakt, hvor mange hverdagsinformationer og oplevelser gives videre. Hvis I har tid til at slå jer ned en stund, når I henter eller bringer, er I meget velkomne til det.
Det er vigtigt, at vi kommunikerer om dét, der er positivt, men også om det der eventuelt føles svært – det er her vores gensidige tillid og samarbejde fremmes.

I løbet af jeres barns tid i Valhalla bliver I tilbudt samtaler om barnets trivsel og udvikling:

• En opstartssamtale, når jeres barn starter i vuggestue
• 3-måneders samtale i vuggestue
• En status-udviklingssamtale, når barnet er på vej i børnehave
• Opstartssamtale ved start i børnehave
• En status-udviklingssamtale ca. ½ år inden skolestart.

Hvis I eller vi finder det nødvendigt, er det altid muligt at finde tid til en yderligere samtale om jeres barns trivsel og udvikling.

I som forældre er altid velkomne til at deltage i formiddagsaktiviteter i hverdagen, vores fællesfredage og ture hvis tiden er til det.

Få indflydelse på hverdagen

I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed. Forældrerådet er gode til at komme med input og opbakning til for eksempel nye tiltag.

Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.

Samarbejde med forældre

Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan i Valhalla 2022

DEL 1: ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Over de sidste 2 år har vi haft særligt fokus på disse dele af vores pædagogiske læringsmiljø:

I Valhalla har vi haft særlig fokus på vores læringsmiljøer. Hvordan laver vi de bedste læringsmiljøer for børnene som understøtter deres trivsel, læring, udvikling og dannelse. De 2 evalueringer vi har valgt at beskrive her omhandler tiden efter Corona, hvordan vi har arbejdet med ledelse af læringsrum med fokus på medarbejders ledelse af vores læringsrum. Vores anden evaluering har handlet og et konkret arbejde omkring en børnegruppe, der havde brug for at få fokus på fællesskabet.

Sådan har vi organiseret vores evalueringskultur:

Vi har valgt en fælles evalueringsmodel for dagtilbuddet. EVALUERINGEN skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål. Herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pæda­gogiske læringsmiljø i afdelingerne og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den konkrete evaluering skal foregå på GRUPPENIVEAU, så alle medarbejdere løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogi­ske læringsmiljøer understøtter netop deres børnegruppes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Alle grupper skal 4 gange vælge et mål for børnene, som sættes ind i progressionsmodellen. Målet skal:

• tage afsæt i hvad børnene på den enkelte gruppe har brug for
• sætte fokus på et læringsmiljø; en hverdagspraksis, et projekt, en indsats, der kalder på ny viden eller forbedring.
• Herefter skal evalueringerne opsamles og systematiseres, så læring omsættes til justering/ændring af læringsmiljøer og praksis. Indsigter og ny læring deles på AFDELINGSNUVEAU.
• Sideløbende skal der ske læring på DAGTILBUDSNIVEAU, her skal lederteamet være lærende sammen om udviklingen af en løbende EVALUERINGSKULTUR. 4 gange om året er evaluering på dagsordenen i lederteamet, hvor der skal foregå sparring og videndeling i mindre grupper — hvad bøvler vi med i afdelingerne — hvad lykkes — hvilken effekt opnås?

Sådan har vi inddraget dagtilbudsbestyrelsen i arbejdet med den pædagogiske læreplan:

Dagtilbudsbestyrelsen har arbejdet med overgange. Der har været nedsat undergrupper — en omkring overgangsarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave og to (en i Solbjerg og en i Mårslet) omkring overgangsarbejde fra dagtilbud til skole. Der har deltaget forældrerepræsentanter fra bestyrelse og forældreråd, ledere og medarbejdere i grupperne.

• Overgangsarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave – her er der arbejdet med, hvordan overgangsarbejdet kan kvalificeres, særligt med fokus på kommunikation og forventningsafstemning mellem medarbejdere og forældre. Det udmøntede sig i udarbejdelse af en plakat: ’Ta’ initiativ til den gode dialog’.
• Overgangsarbejde fra dagtilbud til skole – her har der været dialog om årshjul og samarbejdet med skolerne. Særligt under Coronarestriktioner bidrog gruppernes arbejde til at kvalificere reviderede planer.

Der er delt erfaringer fra overgangsarbejdet i de to byer, som har ført til revidering af årshjul og indholdet i aktiviteter heri.

DEL 2: EVALUERING OG DOKUMENTATION AF ELEMENTER I DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØ

EVALUERING 1:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi har arbejdet med en børnegruppe, der var hårde ved hinanden, med et højt støjniveau og som havde udfordringer med at behovsudsætte. Vi var særligt nysgerrige på, hvordan vi fik børne til at få øje på hinanden på en ny måde. Hvordan kunne vi få dem til at samarbejde og trives i gruppen, så alle fik rum og tid. 

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Vi havde vores ressourcepædagog ude og lave observationer på vores samlinger. Sammen med observationer havde personalet på stuen til opgave at lave deres egne og fælles øvebaner. Vi valgte denne dokumentation, da vi havde brug for at få nye øjne på, hvad det var, der ikke fungerede for os til samling.
Efterfølgende fik personalet til opgave at lave deres egne, samt fælles øverbaner i forhold til børnenes samarbejde. Samarbejdet mellem voksne og børn i samlingen var også i fokus i forhold til at forstå børnegruppen og støtte børnene i samlingerne og indgår nysgerrigt og aktivt deltagende i forhold til hinanden. Vi brugte iagttagelser af hinanden. Vi evaluerede løbende på stuemøder og på børnenes deltagelse til samlingerne.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Vi lærte, at når de voksne er samstemte og tydelige i, hvem der gør hvad, så har det en afsmittende effekt på børnene og deres trivsel.
De voksne blev tydeligere i deres guidning af børnene, da de selv var mere afstemte. Også børnegruppen blev mere samstemt og viste præcist, hvad der skulle foregå til samling. Dette gav dem ro og overskud til at se hinanden på en ny måde.

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:
Den opmærksomhed vi fik at betydningen af afstemtheden, kunne de bruge gennem resten dagen. Vi arbejdede med verbal og visuel guidning.

Børnene på stuen kom i trivsel og fandt ro og hjælp i de voksnes visuelle og verbale guidning.

Fx: billeder af børnene på deres stole. En særlig kuffert til samling.

Sådan har vi brugt vores indsigter i de udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Vi har haft særlig opmærksomhed på de voksnes samarbejde og betydningen af den afstemthed, vi skal have i personalegruppen for at kunne ændre vores læringsmiljøer. Ved at starte med at spørge os selv: Hvad viser vores børnegruppe os nu, og hvad har børnegruppen brug for?

Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

Der er ikke behov for ændringer.

EVALUERING 2:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi har i Valhalla været nysgerrige på, hvad Corona har givet os af erfaringerne, og hvad vi fremadrettet vil tage med. Vi har valgt at sætte fokus på den voksne som leder af læringsrummet. Hvordan kan vi minimere forstyrrelser i vores læringsmiljøer til gavn for børnene som understøtter deres trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Gennem et langt Coronaforløb med mindre grupper og børn delt op på forskellig vis uden mulighed for at lege på tværs, har vi indsamlet observationer, lavet vurderinger af vores praksis med fokus på, hvad vi har lært, og hvordan vi fremadrettet gerne ville bruge det lærte i vore nye praksis efter Corona.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

I vores analyse og refleksion blev vi mere opmærksomme på at lave de bedste læringsmiljøer for børnene som understøtter deres trivsel, læring, udvikling og dannelse. Færre forstyrrelser på stuerne ved aflevering og den voksne som leder af læringsrummet. Det giver ro på børnene, at de ved, hvem der er lederen af rummet, og de ikke skal forholde sig til en masse forstyrrelser. 

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

Vi har ændret vores praksis med, at forældre ikke afleverer børnene på stuerne, men i garderoben. Justeringen er stadig en del af vores praksis.

Sådan har vi brugt vores indsigter i de udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Vi kan bruge vores indsigt i alle andre sammenhænge, når vi ser på læringsmiljøet. Vi kan fortsætte vores arbejde med progressionsmodellen, som netop stiller os de spørgsmål, der hjælper os på vej til gavn for børnene.

Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

Der er ikke behov for ændringer.

DEL 3: NÆSTE SKRIDT

Med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe vil vi fremadrettet sætte mere fokus på disse områder af vores pædagogiske læringsmiljø:

Afbrydelser og samling kl. 9.00.
Nedskrivning af iagttagelser og observationer.
Skal vi have set på hvor meget vi voksne forstyrrer hinanden?

Sådan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur:

Vi holder fast i brugen af progressionsmodellen som redskab. Den hjælper os på vej og kommer omkring det, vi har brug for at være skarpe omkring i forhold til at justere vores praksis.